DHL Express bygger topmoderne hub i Københavns LufthavnDen nye hub i Københavns Lufthavn kommer til at ligne denne, som blev indviet i Bruxelles for et år siden.

DHL Express bygger topmoderne hub i Københavns Lufthavn

Med en investering på en mia. kr. rykker DHL sine danske aktiviteter op i en helt ny liga. Når den nye hub står klar i 2023, vil logistikvirksomheden kunne håndtere fem gange flere pakker end i dag

Der er tale om den største investering, den verdensomspændende logistikvirksomhed DHL Express nogensinde har foretaget i Danmark og i Norden. Investeringen kommer til at få stor betydning for, hvor hurtigt logistikvirksomheden kan håndtere, levere og videresende pakkerne. Med nye super avancerede automatiseringsanlæg vil DHL fremover kunne håndtere knapt 37.000 pakker i timen døgnet rundt i den 26.172 m2 store bygning inkl. kontorer. Derfor skal DHL Express, der i november blev kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads, forventeligt også ansætte 100 nye medarbejdere.

- Vi ønsker at vokse gennem kvalitet. Derfor investerer vi betydeligt i udvidelsen af vores infrastruktur for at øge effektiviteten og forbedre leveringsevnen. Vores internationale hubber er rygraden i vores globale netværk, der forbinder virksomheder fra alle brancher og private kunder, og giver dem mulighed for at drage nytte af den løbende vækst i e-handel, siger John Pearson, der er global CEO for DHL Express.

Normalt skal pakker til og fra Danmark først via DHL’s hubs i Leipzig i Tyskland eller East Midlands i England. Men når den nye hub står færdig, vil fly kunne nå deres destinationer mere direkte og uden yderligere stop undervejs. Færre stop betyder hurtigere levering, hvilket er forretningskritisk for mange virksomheder og helt afgørende for forbrugerne i dag.

- Vi oplever en enorm vækst i nethandlen henover grænserne. Derudover forbereder vi os til den fortsatte vækst hos vores kunder – blandt andet hos produktionsvirksomheder inden for pharma og fashion. Derfor laver vi nu en massiv opgradering af vores nuværende faciliteter, så de bliver blandt de mest moderne af vores blot 19 regionale hubs i hele verden. Det viser hvor vigtig en rolle, vi fremover får i netværket. Den nye regionale hub vil gavne både virksomheder og forbrugere i Danmark og hele Norden, siger Atli Einarsson, der er adm. direktør for DHL Express i Danmark.

Fremtidssikring af kapaciteten
DHL Express er godt i gang med yderligere at styrke og fremtidssikre sin forretning. I 2018 indkøbte logistikvirksomheden 14 nye Boeing 777 fragtfly og 5 Airbus A330, så flåden i dag tæller over 260 fly. I Danmark tog man desuden første spadestik til en ny terminal i Fredericia til mere end 100 mio. kroner. Den vil stå klar i begyndelsen af 2020.

- De nye investeringer her i Danmark og andre steder i netværket er en del af vores globale plan for at understøtte vores fremtidige vækst, sikre effektiviteten i det daglige og den høje kvalitet, der får kunderne til at vælge os, siger Atli Einarsson.

Hos Københavns Lufthavn ser adm. direktør Thomas Woldbye DHL’s investering på en milliard kroner som en helt afgørende investering for Danmark – og som et skulderklap til lufthavnen efter flere års godt og tæt samarbejde.

- Luftfragt er afgørende for at fastholde og udvikle Københavns Lufthavn som et vigtigt nordeuropæisk knudepunkt. En udvidelse som den vi nu ser, har været et centralt mål i vores strategi, og vi er meget taknemmelige over, at DHL har valgt CPH for deres nye hub. Vi kan se, at der er et stigende behov for at få skabt gode luftfragt-faciliteter til at håndtere de stigende fragtmængder til og fra eksempelvis Kina. Samme behov har forbrugerne, der handler mere og mere på nettet. Så dette er en virkelig god nyhed for Danmark og regionen, siger Thomas Woldbye.

DHL Express’ kommende fragtterminal bliver placeret på en 43.116 m2 stor grund i lufthavnens østlige fragtområde, hvor der også arbejdes på at udvikle en helt ny Airport Business Park.

Om DHL:
DHL er med flere end 360.000 medarbejdere i over 220 lande verdens førende firma i logistikbranchen. DHL’s mange divisioner tilbyder en bred portefølje af logistikydelser lige fra national og international levering af pakker, internationale ekspresforsendelser, vej-, luft- og søtransport til supply chain management i industrien. DHL er en del af Deutsche Post DHL Group. Den realiserede omsætning var i 2017 på mere end 60 milliarder euro.

-lipe

 

16/1 2019
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner