Fyldestation for kølemidler ISO-certificeretAhlsells fyldestation i Skejby.

Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden

På Fyldestationen i Skejby ved Aarhus fylder Ahlsell kølemidler på flasker til videre distribution i hele Norden. 

Herfra finder de vej til blandt andet fødevare- og medicinalbranchen, hvor køling er afgørende for, at alt fra koteletterne i køledisken til temperaturfølsomme lægemidler kan opbevares ved de rette grader. 

Samtidig er kølemidler et specialiseret område, hvor der stilles høje krav til kompetencer, udstyr, processer og håndtering.

Nu har Ahlsell fået ekstern dokumentation for, at der arbejdes systematisk med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø på Fyldestationen. 

Den er blevet omfattet af de tre ISO-standarder, som Ahlsells centrale logistikcenter i Billund netop er blevet re-certificeret i: ISO 9001 for kvalitetsledelse, ISO 14001 for miljøledelse og ISO 45001 for arbejdsmiljø.

Produktionsleder på Ahlsells fyldestation i Skejby, Per H. Antonsen (tv) ses her sammen med tre kolleger fra Fyldestationen, der distribuerer kølemidler til hele Norden. 

Papir på det gode arbejde
Det er ikke noget, der kommer til at vende op og ned på hverdagen på fyldestationen. Certificeringerne bygger nemlig videre på den måde, der allerede arbejdes på, pointerer produktionsleder Per H. Antonsen:

- Vi har i forvejen fokus på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i det daglige arbejde på fyldestationen. Certificeringerne sætter en systematisk ramme omkring det, vi allerede gør, og forpligter os samtidig til løbende at følge op og blive bedre.

Certificeringerne har også betydning i mødet med kunderne, hvor Ahlsell oplever stigende krav til dokumentation:

- For kunderne giver det en ekstra sikkerhed for, at der er styr på tingene, når de handler med Ahlsell. Med certificeringen af fyldestationen har vi nu også papir på det, når vores kunder inden for køl efterspørger dokumentation, siger Nichlas Amdisen Zurhaar, salgschef for Køleteknik, Ahlsell.

-hawin

23/10 2026
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage