Markant flere russiske fragtskibe toner rent flagDanske rederier ser stigningen i russiske falg som udtryk for, at flere skibe sejler med sanktionsbelagt russisk olie, siger vicedirektør, Jacob K. Clasen.

Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed

Når fragtskibe forlader russiske havne i Østersøen, er der kun én rute ud på verdenshavene, og det er igennem Øresund eller Storebælt og op forbi Skagen. 

Fra januar til september i år har der været 376 passager af fragtskibe på russisk flag. Hele sidste år var der totalt 296 passager med russisk flag.  

Nye analyser fra Danske Rederier peger på, at flere og flere af de skibe, der sejler russisk sanktionsbelagt olie ud via indre danske farvande, nu sejler under russisk flag. 

- Man kan sige, at skyggeflåden er trådt frem i lyset. Tidligere har fartøjerne på EU’s liste over sanktionerede fartøjer i højere grad sejlet under falsk flag, ukendt flagstatus eller under flag fra lande i blandt andet Afrika. Nu ser vi en langt større andel tone rent flag – nemlig det russiske, siger Jacob K. Clasen, der er viceadministrerende direktør i Danske Rederier.  

Presset på skyggeflåder er årsagen

Det er ifølge Danske Rederier vigtigt at understrege, at der ikke nødvendigvis er tale om, at antallet af skibe lastet med sanktionsbelagt russisk olie er steget. Det er skibenes flagstatus, der har ændret sig. 

Ud af de 642 fartøjer, der optræder på EU’s sanktionsliste, sejler 46 procent i dag under russisk flag. Sidste år i september var det tal 18 procent.  

- Vi ser denne kraftige stigning i fartøjer under russisk flag som et udtryk for, at en større del af de skibe, der sejler med sanktionsbelagt russisk olie, nu rent faktisk også sejler under russisk flag. Det tyder på, at presset på de flagstater, som normalt har huset skyggeflådesejladser, er blevet så stort, så skibene i højere grad ser sig nødsaget til at sejle på russisk flag, siger Jacob K. Clasen. 

Danske Rederier er bekymrede over, at de mange flagskift væk fra tvivlsomme flagstater og ”hjem” til russisk flag, faktisk kan gøre indsatsen mod den russiske skyggeflåde vanskeligere.  

Russisk flag er ingen garanti

Søfartsmyndigheder i Europa bruger blandt andet mistanke om manglende nationalitet på skibene (falsk flag eller manglende flag) som argument for at borde et skib for at undersøge dets status. Den mulighed kan man ikke bruge alene med den begrundelse, at skibet nu sejler under russisk flag.  

-Danmark ligger ved en vigtig sejlrute for Ruslands olieeksport. Derfor har vi en særlig interesse i, at skibene sejler forsvarligt og har forsikringer, som reelt kan dække, hvis der sker en ulykke. Et russisk flag er i sig selv ingen garanti for nogen af delene, siger Jacob K. Clasen.

Udviklingen understreger ifølge Danske Rederier behovet for tæt overvågning, et stærkt internationalt samarbejde og et dansk maritimt miljøberedskab, der er tilpasset den øgede risiko. 

-lipe

3/11 2026
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over
  • Optikere fraråder gule briller til natkørsel

    Optikere fraråder gule briller til natkørsel

    transport ›Forskningen viser, at gule glas ikke forbedrer synet bag rattet ved kørsel i mørke. Derfor fraråder optikerkæden Nyt Syn nu gule glas, inden vintertiden sender flere bilister ud på mørke veje.
  • Stena AB-koncernen vil købe Color Line

    Stena AB-koncernen vil købe Color Line

    transport ›Med transaktionen vil den svenske ejer af Stena Line forene to rederier, der supplerer hinanden inden for europæisk passager- og godstrafik og skabe merværdi og fordele for begge selskabers kunder
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst