DS Smith udvider samarbejde med Salling Group

DS Smith udvider samarbejde med Salling Group

DS Smith skal levere endnu flere emballageløsninger til Danmarks største detailkoncern. Med de nye kasser får Salling Group ikke kun robuste kasser, der kan tåle forskellige vejrforhold og tunge varer, de får også kasser, som er genanvendelige

DS Smith har udviklet en række nye emballageløsninger til Salling Group på tværs af deres varesortiment og dagligvarer til både deres e-commerce og fysiske butikker. Fælles for emballageløsningerne er, at de er skabt i bølgepap, hvor 70% af materialet kommer fra genanvendte papfibre og de resterende 30% er nye papfibre. Dette er et centralt led i Salling Groups mål om at emballage på deres egne varemærker skal være 100% genanvendelige inden 2023.

DS Smith skal ligeledes rådgive Danmarks største detailkoncern i forhold til nye innovative og mere bæredygtige emballageløsninger.

Det udvidede samarbejde omhandler blandt andet udviklingen og produktionen af tre forskellige kasser til Salling Groups click-and-collect madvarekoncept, BilkaToGo. Med de nye kasser får Salling Group ikke kun robuste kasser, der kan tåle forskellige vejrforhold og tunge varer, de får også kasser, som er genanvendelige. Det flugter med Salling Groups emballagestrategi om, at mad-og dagligvarer i føtex, Netto og Bilka fremover pakkes ind i emballage, der er designet til cirkulær genanvendelse.

Bølgepapkasser til brød, pålæg mm.
DS Smith har ligeledes produceret en ny forsendelseskasse til Salling Groups e-commerce. Produktet er allerede taget i brug på Salling.dk. Kravet fra Salling Group til den nye kasse har været, at den skulle bestå af 100% bølgepap, kunne modstå vind og vejr, den til tider hårde transport og stadig fremstå præsentabel overfor forbrugerne.

DS Smith har også udviklet en ny fødevaregodkendt brødkasse i pap uden PE-belægning, der samtidig kan tåle fedt. Brødkassen er yderst holdbar og kan modstå fugt, da den bliver udsat for temperaturudsving fra frost til stuetemperatur. Den nye brødkasse forventes at blive udrullet i marts og april, og skal benyttes i Salling Groups bake-off sortiment.

DS Smith har endvidere rådgivet Salling Group om en ny pålægskasse i bølgepap til Nettos private label varer, såsom Egelykke og Pølsemesteren. Formålet har været at hyldeoptimere og gøre det lettere for personalet i de enkelte butikker at fylde varer op.

Derudover skal DS Smith agere endnu mere i rollen som rådgiver for Salling Group, når det kommer til at vælge emballage til deres brede varesortiment. Det gælder de varer, der både handles online og i Salling Groups fysiske butikker.

Et kæmpe kvalitetsstempel
-Hos Salling Group ønsker vi at sætte standarden for mere bæredygtig emballage. Vi ønsker ligeledes, at det skal være nemmere for vores kunder at træffe klimavenlige valg. Det gælder både, når de handler på vores online platforme og i vores fysiske butikker. Med DS Smith som rådgiver, sparringspartner og emballageleverandør til dele af vores varesortiment tilsikrer vi denne ambition, siger Kasper Reggelsen, kommunikationschef hos Salling Group.

DS Smith arbejder også sammen med en række andre detailkæder i Danmark, og det udvidede samarbejde med Salling Group cementerer emballagevirksomhedens unikke know-how indenfor fremtidens emballageløsninger.

-Det er et kæmpe kvalitetsstempel af vores virksomhed og arbejde, at Salling Group fortsat vælger DS Smith som en af sine emballageleverandører og samarbejdspartnere, hvor vi sammen er med til at sætte standarden for mere bæredygtig emballage. Vi arbejder i forvejen med en stribe detailvirksomheder, og det udvidede samarbejde understreger vores unikke rolle i branchen, når det kommer til innovation og rådgivning omkring nye emballageløsninger, siger Søren Ibsen, Managing Director hos DS Smith i Danmark.

Emballagen til forsendelse af e-commerce varer er allerede taget i brug, og det bliver emballagen, brødkasser, til de fysiske butikker i begyndelse af 2021.

-lipe

17/2 2021
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer