Fremtidens batterier skal være mere bæredygtigeFoto: Michal Jamro, Pixabay

Fremtidens batterier skal være mere bæredygtige

EU's miljøministre har i fællesskab vedtaget et forslag, der skal skærpe kravene til batteriers bæredygtighed markant. Det er et vigtigt element i den grønne omstilling, da verdens forbrug af batterier vil blive mangedoblet de kommende år, ikke mindst inden for transportsektoren

Batteriernes levetid skal forlænges ved at sikre højere kvalitet, og ved at de i højere grad kan genbruges eller repareres. Der vil også blive skruet op for hensynet til miljøet ved at sørge for, at udvinding af råvarer til batteriproduktion sker miljømæssigt, etisk og socialt ansvarligt. Batteriets CO2-aftryk skal også kunne gøres op.

Forbruget ventes at blive 14 doblet
Verdens afhængighed af batterier er stigende, hvilket især skyldes den grønne omstilling inden for transportsektoren med produktionen af blandt andet elbiler, elbusser og ellastbiler. Efterspørgslen efter batterier forventes på verdensplan at 14-doble frem mod 2030, og Europa vil på det tidspunkt være verdens næststørste marked for batterier kun overgået af Kina.

 Foto: Miljøministeriet

- Den grønne omstilling betyder, at vi skal have mange flere batterier til vores elbiler, PC'er og når vi lagrer strøm fra solceller. Men den grønne batteri-bølge må ikke gå ud over vores miljø – vi skal bruge vores ressourcer bedst muligt, så vi genbruger mere og skaber produkter, der holder længere i stedet for hurtigt at ende som affald, siger miljøminister Lea Wermelin, der har sat et væsentligt aftryk på det nye EU-forslag.

Produktion af batterier i Europa skal øges
Produktionen af batterier inden for de europæiske grænser skal øges, så Europa bliver mindre afhængig af batterier produceret i for eksempel Asien. Ambitionen er, at EU i 2030 skal være den næststørste producent af batterier.

- Vi har set, hvor vigtigt det er med en stabil energiforsyning, og det gælder også for forsyningen af batterier, hvor efterspørgslen kun vil stige i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at vi kommer i gang med at skabe en cirkulær økonomi for batterier her i Europa, så vi kan sikre en selvforsynende produktion til den grønne omstilling, siger miljøminister Lea Wermelin.

EU's Ministerråds forslag skal nu forhandles med Europa-Parlamentet før et endeligt fælles sæt regler er vedtaget. Det forventes at være på plads ved udgangen af året.

Foto: Mohamed Hassan, Pixabay

Fakta - Markedet for batterier
Behovet for batterier forventes på verdensplan at 14-dobles frem til 2030.
EU forventes at blive det 2. største marked for batterier i 2030.
Batteriproduktion foregår i dag primært i Asien, som har stået for op til 98 procent af produktionen af batterier. Med forslaget sætter EU en ambition om at blive den anden største producent af batterier i 2030.
Forslaget omfatter alle slags batterier i eksempelvis bærbare computere, elbiler, den elektriske tandbørste samt engangsbatterier, der bruges i for eksempel lommelygter og lyskæder.
Batterier indeholder kritiske råstoffer, som cobolt, lithium og nikkel. Med forslaget sikres det, at råstofferne udvindes miljømæssigt, socialt og etisk ansvarligt.

EU's nye forslag vil bl.a. medføre:
Due diligence (rettidig omhu) skal sikre, at råstoffer, der tilføres det cirkulære kredsløb, sker på baggrund af sociale-, etiske- og miljømæssige hensyn.
Opgørelse af CO2-aftryk (carbon footprint)
Krav om indhold af genanvendt materiale
Begrænsning af problematiske kemikalier
Indførelse af batteripas og datasystemer til information om batterier og kritiske råstoffer såsom cobolt, lithium og nikkel
Øget genbrug, renovering af batterier, samt at batterierne kan anvendes til nye formål
Batterier skal kunne tages ud af det produkt, de anvendes i, og erstattes af nye, så batteriets levetid ikke begrænser anvendelsen af produktet

-lipe

18/3 2022
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet