Gå efter drømmen

Gå efter drømmen

Det burde være mere almindeligt at se kvindelige lastbilchauffører. Det mener 39-årige Joanna Gadomska, der har kørt lastbil i to år. Hun synes, at der er for få kvindelige rollemodeller i transportbranchen, som kvinderne kan spejle sig i. Derfor sætter hun sig i førerhuset for at sætte fokus på, at jobbet som lastbilchauffør også er for kvinder

39-årige Joanna Gadomska får en del opmærksomhed, når hun stiger ud af lastbilen. Mange kunder og kollegaer forventer nemlig at se en mand.

- De bliver ofte lidt overraskede over at se en kvinde i førerhuset, siger Joanna.

Og det er ikke så mærkeligt, når kun ca. 2,4 % af alle lastbilchauffører er kvinder, viser tal fra ATL. Selvom det tal de seneste år er steget fra at udgøre 1 %, er der stadigvæk lang vej igen, før det bliver almindeligt at se en kvinde i førerhuset.

Joanna Gadomska er ikke i tvivl om, at transportbranchen også kan være attraktiv for kvinder. Men ifølge hende er det svært at tiltrække kvinder, når de ikke kan identificere sig med stereotypen på en lastbilchauffør, der i de flestes øjne er en mand. Derfor tog hun kontakt til Dekra.

Det er fantastisk at køre lastbil

Lige siden Joanna Gadomska var lille, har hun elsket at køre bil. Og følelsen blev ikke mindre, da hun selv fik kørekort. Biler og store køretøjer har på ingen måde været en del af Joannas opvækst. Faktisk havde hendes far ikke en gang et kørekort, da hun var barn.

- Jeg ved virkelig ikke, hvor interessen er kommet fra, siger hun.

Hendes arbejdsliv har altid haft kørsel som omdrejningspunkt. Hun har blandt andet kørt pakkepost og rustvogn. Men hun drømte om noget større: at køre lastbil. I 2017 forfulgte hun sin drøm og tog et lastbilkørekort.

- Jeg husker tydeligt den første dag i lastbilen. Bare at sidde i den. Det var ren glæde, fortæller Joanna.

Hun føler sig da også godt tilpas i den mandsdominerede branche, hvor der ikke går for meget hønsegård i den.

- Det er et ret uformelt arbejdsmiljø med plads til masser af sjov og grin.

Hun synes især, at jobbet som lastbilchauffør er fedt, da der medfølger en masse ansvar og samtidig stor frihed.

Branchen mangler rollemodeller

Joanna Gadomska undrede sig over, at hun aldrig så andre kvinder, hun kunne spejle sig i, når hun så reklamer eller jobopslag for lastbilchauffører.

Ifølge Joanna er det vigtigt at appellere til kvinder og vise, at kvinder selvfølgelig også kan køre lastbil. Joanna er nemlig slet ikke i tvivl om, at kvinder kan gavne transportbranchen.

- Kvinder er ofte bedre til kundekontakt. Vi er mere empatiske og bedre til at løse konflikter, forklarer hun.

Ved at stille sig i front håber Joanna Gadomska på, at hun kan være med til at ændre på de mange fordomme om lastbilchauffører. I manges øjne er en lastbilchauffør en midaldrende mand, der spiser usund mad, ryger og drikker cola. Men sådan ser langt fra alle lastbilchauffører ud.

- Selvom jobbet kræver mange timer bag rattet, kan man stadigvæk sagtens have en sund livsstil, understreger Joanna. Hun medbringer altid en sund madpakke, og ser det som en fordel, at hun også får bevæget sig i arbejdstiden.

Hun ønsker ikke ligestilling, men håber på, at vognmænd og virksomheder fjerner fokus fra køn, og i stedet for ser på om man kan finde ud af at køre lastbil. Hun mener, at der er et stort potentiale i kvinder i branchen.

- Jeg håber på, at der om fem år er dobbelt så mange kvinder i branchen, siger Joanna med optimisme i stemmen.

Gå efter din drøm

Når hun bliver spurgt, hvad hendes bedste råd er til andre kvinder, der overvejer at blive chauffører, svarer hun uden at tøve:

- Gå efter jeres drøm. Jeg fortryder ikke, at jeg gik efter min.

Selvom der medfølger en del mere opmærksomhed som kvindelig lastbilchauffør, vil Joanna til enhver tid anbefale jobbet til andre kvinder. Årsagerne er blandt andet de hjælpsomme kollegaer, et uformelt arbejdsmiljø og friheden.

Hun synes, at det er vigtigt at understrege, at bare fordi man er en kvinde, er man ikke nødvendigvis blød og følsom.

- Jeg kan også være skarp og direkte, siger hun bestemt.

Og så skal man ifølge Joanna ikke være nervøs for, om familieliv og jobbet som lastbilchauffør kan gå hånd i hånd.

- Så længe du har støtte hjemmefra, siger hun og tænker på sin mand og to børn.

Afslutningsvis har hun en opsang til både kvinderne og arbejdspladserne:

- Husk på, at kvinder kan være mindst lige så gode lastbilchauffører som mænd.

-hawin

1/3 2021
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer