-Grøn omstilling må ske gradvist

-Grøn omstilling må ske gradvist

Siden februar 2023 har Dachser Denmark leveret emissionsfrit til udvalgte postnumre i København. To ellastbiler forsyner nu dagligt virksomheder i Hovedstaden med varer, men når det gælder fremtiden inden for grøn transport er det de langvarige relationer, der ifølge logistikleverandøren skal gøre det muligt at satse på el

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter er klimaforandringerne noget, der i høj grad ligger den danske befolkning på sinde, og hele 89 procent af befolkningen forventer, at danske virksomheder bidrager aktivt til den grønne omstilling. Antallet af danske virksomheder, der er gået i gang med den grønne omstilling, er steget med 56 procent, men lige under halvdelen af alle virksomheder har endnu ikke taget hul på klimabylden.

Der er mange variable i det regnestykke, der hedder grøn omstilling. Hvilke teknologiske muligheder er der, i hvilket tempo kan vi udskifte fossile energikilder med vedvarende energi og stadig bevare det langsigtede perspektiv, og hvor meget er op til os som privatforbrugere kontra virksomheder og myndigheder?

Hos Dachser Denmark ser man langsigtet på den grønne omstilling. Indtil videre har virksomheden investeret i to ellastbiler og en elektrisk terminaltraktor.

-Der er stadig langt til målet totalt set i branchen, men vi gør vores for at promovere de grønne tiltag, fortæller Nicolai Winter, Operations Manager for Dachser Denmarks filial i Hvidovre, og fortsætter:

-Vi kan påvise, at vores leveringer i København sker 100 procent med el som energikilde. Det er rigtig gode tiltag, men man skal også være opmærksom på, at det kræver investering på flere niveauer, for vi har skullet lære bilerne at kende sammen med chaufførerne.

 Nicolai Winter, Operations Manager for Dachser Denmarks filial i Hvidovre

De to ellastbiler er en FUSO eCanter og en Volvo FL Electric. Volvoen er det seneste skud på stammen, og den er resultatet af et samarbejde mellem Volvo Trucks, selvstændig vognmand Michael Nørgaard-Larsen og Dachser. Begge biler er en del af logistikvirksomhedens langsigtede klimastrategi, der indeholder adskillige tiltag for at nedbringe scope 1-, 2- og 3-emissioner.

Naturlig udskiftning
Selvstændig vognmand Michael Nørgaard-Larsen har investeret i den batterielektriske Volvo, dels fordi han vil teste ellastbiler og havde en lastbil, der skulle skiftes ud, og dels fordi han ser værdien i at basere omstillingen til grønnere energikilder på et langvarigt og strategisk samarbejde med logistikvirksomheden Dachser.

-Volvo er de første, der sætter en ellastbil i serieproduktion, hvor kapaciteten også er i orden, fortæller Michael Nørgaard-Larsen.

I hans vognpark bestående af 40 lastbiler er Volvoen den første, der kører på el.

-Den har en god størrelse til distribution i indre by, og med sine 18 pallepladser afløser den rent faktisk, den gamle bil 1:1."

Når Michaels Volvo FL Electric lander tilbage hos Dachsers filial i Hvidovre om eftermiddagen efter sin daglige rute i byen, er der stadig 40-50% af batteriets kapacitet tilbage. Derfor er forventningerne til ellastbilerne store, og logistikvirksomheden har allerede planlagt yderligere investeringer og tester blandt andet forskellige nulemissionskøretøjer. Derudover har virksomheden underskrevet en hensigtserklæring om levering af 50 batteridrevne lastbiler til langturskørsel.

-Det bliver måske snart virkelighed, at vi kan køre på el også mellem vores filialer i Norden. Her bliver det rigtig interessant for os, for så får vi en direkte effekt på CO2-udslippet på bilerne og sendingerne, som kunderne vil kunne se i de miljørapporter, vi genererer til dem, fortæller Nicolai Winter.

Grøn omstilling kræver velvilje fra køberne
Kigger vi endnu længere ind i fremtiden i forhold til den grønne omstilling i transportbranchen, bliver det tydeligt, at der både er mange muligheder og ubesvarede spørgsmål forbundet med brugen af vedvarende energi, lyder det fra Dachser:

-Det vil medføre øgede omkostninger at omstille sig til vedvarende energikilder, og i sidste ende er det kunderne, der skal betale for det. Den grønne omstilling i transportbranchen kræver altså også en vis velvilje fra transportkøbernes side, fastslår Nicolai Winter.

Han uddyber:

Lige nu arbejder vi i et afgrænset område, men hvad er næste skridt? Skal vi investere i ellastbiler eller ej, og i så fald hvor mange, for at det stadig skal fungere lademæssigt? Hvornår lader vi bilerne? Er lastbilen fuldt opladt kl. 8 om aftenen, er batteriet koldt om morgenen, når den skal bruges. Kan man lade den i sidste sekund, så batteriet er varmt om morgenen? Det er en spændende rejse, og vi skal stadig lære teknologien at kende.

-lipe

5/9 2023
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer