Københavns første elhavnebusser - nu med passagerer

Københavns første elhavnebusser - nu med passagerer

Fra lørdag 20. juni sejlede de gule havnebusser med på den grønne bølge, de de to første ud af fem nye eldrevne havnebusser tog kunder med ombord. Under Covid-19 er elhavnebusserne blevet testsejlet uden passagerer, men nu kan københavnerne se frem til spritnye havnebusser, der ikke forurener luften

De gamle havnebusser lægger meget snart fra kaj for sidste gang og bliver udskiftet med helt nye eldrevne både, der hverken udleder CO2, NOx eller partikler fra motorerne. Med de nye, miljøvenlige elhavnebusser vil den samlede udledning i Københavns Kommunes kollektive transport falde med 14 procent for NOx og hele 44 procent for partikler.

- De nye elhavnebusser er afgørende for vores mål om at få renere luft i København. De er et vigtigt skridt i den rigtige retning mod en by med grøn transport, der hverken larmer, sviner eller udleder CO2. Jeg ser frem til, at alle vores ikoniske havnebusser snart sejler på el og bidrager til renere luft i havnen og byen som helhed, siger overborgmester Frank Jensen (S).

De nye elhavnebusser er også mere rummelige med plads til 80 passagerer. Det er 20 passagerer mere end i nogle af de nuværende havnebusser. Alle de nye havnebusser har store vinduespartier, som skaber lys og luft og mulighed for at opleve havnefronten bedre. Endelig er der plads til otte cykler og fire kørestole eller barnevogne på hver båd. 

Det er mobilitetsselskabet Movia, der har stået for udbuddet af de nye eldrevne havnebusser for Københavns Kommune.

- Det er vigtigt, at den offentlige sektor sætter mål for klima og miljø. Det gør Movia sammen med alle kommuner og regioner. Og København er en af de kommuner, der går forrest med en markant grøn profil og indsætter både elbusser og elhavnebusser, der hverken støjer eller udleder CO2, NOx eller partikler. Med de første elektriske havnebusser i drift har vi taget et vigtigt, klimavenligt skridt mod en endnu renere og bedre kollektiv transport i Københavns Havn, siger Movias administrerende direktør, Dorthe Nøhr Pedersen.

Havnebusserne har fra januar 2020 fået udvidet sejltiden, så der hele året sejles hvert 30. minut. Før de sidste tre havnebusserne kan sejle med passagerer, skal den endelige sikkerhedsgodkendelse fra myndighederne være på plads. Umiddelbart efter myndighedernes godkendelse vil de sidste nye elhavnebusser blive sat i drift.

-hawin

 

Fakta

 

* De nye elektriske havnebusser lader fuldt op med el om natten og supplerer i løbet af dagen med el ved endestationerne i Teglholmen og Refshaleøen.

* Havnebusserne transporterer ca. 700.000 passagerer og sejler 15.000 sejlplanstimer om året. 

* Havnebusserne 991 og 992 sejler fra Refshaleøen over Nordre Toldbod - Holmen Nord* - Operaen - Nyhavn - Knippelsbro - Det Kongelige Bibliotek - Bryggebroen og ender ved Teglholmen i Sydhavnen.

*stoppestedet Holmen Nord er midlertidigt lukket og kunder henvises til i stedet at benytte stoppestedet ved Operaen.

* De nye havnebusser er 23,3 meter lange, 5,6 meter brede og 4,4 meter høje (over vandlinjen), og vil have en servicehastighed på 8 knob (ca. 14 km/timen).

* Elhavnebusserne varmes op med HVO, som er en biodiesel, der er bedre for klimaet end almindelig diesel. 

* Fire af de i alt fem eldrevne både vil indgå i sejlplanerne, mens den sidste er en reservebåd.

* Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at forlænge elhavnebusruten til også at dække Nordhavn, så der kommer en genvej mellem Nordhavn og Refshaleøen. Ruten forventes forlænget fra medio 2021.

 

 

 

 

 

22/6 2020
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport