Lidl tester miljøvenlige kølelastbilerHead of Logistics Allan Nielsen (tv) og Chief Operating Officer Marcus Gustafsson (th) ses her foran de to nye specialbyggede kølelastbiler på Lidls logistikcenter i Køge.

Lidl tester miljøvenlige kølelastbiler

Med to nye specialbyggede kølelastbiler, der kører på biogas og køler med cryoteknologi, tester Lidl en ny type teknologi som led i kædens omfattende klimastrategi. Køletransporten er næsten CO2-neutral og hver lastbil reducerer CO2-udledningen med op til 15 ton om året

Transportsektoren er i rivende udvikling for at minimere dens klimapåvirkning. I Lidl har man for nylig, som led i dagligvarekædens ambitiøse klimastrategi, fået leveret to helt nye gasdrevne lastbiler til to af Lidls vognmænd. De kører distribution af fødevarer med udgangspunkt fra Lidls logistikcenter i Køge og til hele Sjælland og hovedstadsområdet.

Lastbilerne kører på biogas og køler lasten med såkaldt cryoteknik. Køling via cryoteknik gør dem 97 procent CO2-neutrale ift. traditionelt dieseldrevet køleanlæg, og kommer til at spare miljøet og Lidl for op til 15 ton CO2 om året pr. lastbil.

- I Lidl har vi et skarpt fokus på vores bæredygtighedsstrategi indenfor logistik, og vi har allerede en lastvogn med en anden grøn teknologi i drift. Med de to nye lastbiler synes vi imidlertid, vi tager endnu et skridt i den rigtige retning, og der er ikke nogen tvivl om, at vi skal videre ad den vej. Bæredygtighed er en bevidst og målrettet strategi hos Lidl, slutter Marcus Gustafsson, Chief Operating Officer i Lidl.

Hertil tilføjer Allan Nielsen, Head of Logistics i Lidl:

- Vi har i samarbejde med vores vognmænd valgt at få specialbygget to nye køletransportere og teste noget af den fremmeste teknologi på området. Derfor er vi naturligvis glade for det samarbejde, vi har haft med Scania Danmark, der har bygget bilerne for os, drevet af klima­neutralt brændstof, og KH One Stop, som har leveret den cryoteknologi, der gør, at køletransporten kan udføres med 97 pct. CO2-reduktion.

De to nye køletransportere på biogas og cryoteknik kører deres første ture på de danske landeveje i februar 2020. I forvejen har Lidl en CO2-neutral lastbil, som var en af de første gaslastbiler i Danmark.

Specialbygget med særlige miljø-, støj- og sikkerhedshensyn

De to nye lastbiler lilgner ved første øjekast almindelige køletransportere. Men teknikken i dem er helt ny og sammensat efter en række meget specifikke krav fra Lidl.

- Scania Danmark har kommet alle vores krav i møde og bygget to topprofessionelle køletransportere. Det primære fokus har været på, at lastbilerne skal være så klimavenlige som muligt. Derudover har vi også haft fokus på at lastbilerne er støjsvage, så de kan distribuere varer til vores butikker på tidspunkter, hvor vi generer andre mindst muligt, siger Allan Nielsen.

Den nye cryokøleteknik fungerer ved brug af flydende CO2 til nedkøling. Teknikken gør, at kompressorerne udleder op til 15 ton CO2 mindre per dieselanlæg per år og støjer væsentligt mindre. Mens et dieseldrevent transportkøleanlæg typisk støjer op til 80 dB, er støjen fra lastbilernes kølekasse, lift og det cryotekniske anlæg er under 60 dB, hvilket er den maksimale grænse for at opnå den såkaldte PIEK-godkendelse for natdistribution i byerne.

At køleteknikken på lastbilerne ikke er 100 procent CO2-neutrale, skyldes de ressourcer, der bliver brugt til opsamling, filtrering, kondensering og transport af den flydende CO2.

- Jeg håber, at vi med de nye lastbiler vil kunne høste nogle flere erfaringer, så nettet af tankstationer, hvor man kan tanke gas og CO2 i Danmark bliver udvidet, så det bliver attraktivt for flere at gøre deres logistik mere miljøvenlig, forklarer Allan Nielsen.

Dagligvarekæden vil desuden i 2020 neutralisere deres udledning af CO2 på kædens forbrug af energi og egne aktiviteter. Al CO2-udledning fra både varme- og elforbrug i hele kæden samt firmabiler vil dermed blive kompenseret 100 %.

-hawin

Fakta om de nye kølelastbiler

  • De to nye lastbiler er bygget i samarbejde mellem Lidl og Scania Danmark, Igloocar Danmark – og KH One Stop som har leveret cryokøleteknikken
  • Lidl disponerer dagligt over ca. 50 køretøjer fordelt på trækker/trailere over de længere distancer og forvogne over de kortere distancer
  • Lastbilerne har en højere kølekapacitet i forhold til traditionelle dieselkøleanlæg.
  • Lastbilerne har en række foranstaltninger, der gør dem mere trafiksikre, blandt andre lavt siddende cyklistvindue i passagerdøren, 360 graders kamerasystem, cyklistværn på begge sider af bilen, ekstra bagudrettet arbejdslys til manøvrering samt aflæsning og gule advarselsblink, der advarer andre trafikanter, ved parkering.

Fakta - Lidls klimastrategi

CO2-udledninger

I 2018 udledte Lidls 118 butikker og logistikcentre 18.985 ton CO2. Det er blandt andet på baggrund af disse udregninger, målsætningerne for Lidls CO2-ambition er blevet til.

Det er den tilsvarende CO2-udledning for 2020, som er 100 % kompenseret. Det gør vi ved hjælp af en række energieffektiviserende tiltag og køb af CO2-kvoter. Fordi Lidl allerede vil balancere sin udledning af CO2 i 2020, har kæden også været nødt til at købe CO2-kvoter. For dagligvarekæden er det ikke den optimale løsning på sigt, men fordi man vil i mål allerede i år, må man kompensere for de energibesparelser, man ikke selv kan nå at implementere indenfor året.

Sådan kompenserer Lidl CO2-udledningen i 2020

  • Reduktion
    • Lidls strømforbrug i 2018 udgør ca. 78 % af den samlede CO2-udledning og repræsenterer på den måde et område, hvor Lidl skal sætte ind, for at nedbringe CO2-emissionerne.
    • Lidl vil i 2020 have 100 % LED-belysning i butiksarealerne i sine 125 butikker.
    • Lidl udskifter løbende til de mest energieffektive kølemontrer på markedet og til kølemedier med lavere Global Warming Potential (GWP), der bruges til at afkøle produkter i vores butiksarealer i alle vores butikker.
    • Lidl vil gøre op med afbrænding af olie og benzin på alle niveauer i organisationen.
    • Lidl blev, som den første dagligvarekæde, ISO 50001-certificeret i 2018 og forpligter sig dermed til at forbedre sin energiledelse hvert år for alle butikker, administration og logistikcentre.
    • Lidls energiansvarlige arbejder med virksomhedens Facility Management afdeling om at overvåge, gennemgå og optimere energiforbruget i organisationen.
  • Kompensation
    • Lidl køber miljøcertifikater (grøn strøm) fx norsk elkraft, som er verificeret af uafhængig tredjepart.
    • Lidl køber sig ind i offsetting projekter, altid Gold Standard og verificeret af tredje part. Det kan være metan, vindmølle eller solcelleprojekter i udlandet for at kompensere for den resterende del af CO2-udleningen.
    • Lidl vil også gerne, via sin samarbejdspartner Plant et Træ, etablere mere skov i Danmark.
  • Produktion
    • Lidl vil i 2020 have installeret solceller på mindst 10 % af sine butikker, og de forventes at bidrage med mere end 250.000 kWh om året. Denne produktion skal femdobles frem mod 2025. I alle nye butikker og bygninger, hvor Lidl kan installere solceller, vil det blive gjort. Lidl vil også løbende undersøge, hvordan kæden bedst kan udvide sin produktion af vedvarende energi ved hjælp af løsninger, som ikke er på sine arealer.

 

Om udregningerne

Lidl benytter sig af Green House Gasemission-modellen i udregningen af klimaregnskabet. Her bliver udledningen gjort op i to kategorier, såkaldte scopes.

  • Scope 1, der omhandler direkte udslip fra kilder, der ejes og kontrolleres af Lidl – som fx

brændstofforbrug fra egne biler, varmeforbrug (naturgas), lækage fra kølemidler.

  • Scope 2, der handler om udslip fra indkøbt energi til kædens butikker og lokaler – som fx

elforbrug og fjernvarme.

11/3 2020
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport