MAN indgår aftale med ny forhandler i GrønlandGlade miner over indgåelsen af det nye samarbejde imellem sisaat Auto Service og MAN er kommet i hus.

MAN indgår aftale med ny forhandler i Grønland

I bestræbelserne på at tilpasse forhandlernettet i hele Danmark, har MAN Truck & Bus Danmark netop indgået en ny forhandleraftale med Usisaat Auto Service i Nuuk i Grønland

Der er stor tilfredshed med den nye forhandleraftale i MANs danske hovedkontor i Greve og hos Usisaat Auto Service.

Ansvarlig for udvikling af MANs Service Network Thomas Skousgaard glæder sig over aftalen: Det danske rigsfællesskab er stort og dækker som bekendt også Færøerne og Grønland. MAN Truck & Bus Danmark har i dag allerede en servicepartner på Færøerne, men har manglet en autoriseret servicepartner og forhandler i Grønland. Det er der nu rådet bod på.

Også direktør for Usisaat Auto Service, Minik Dan Gerstrøm glæder sig over den nye status som autoriseret MAN Servicepartner og forhandler.

- Fremover kan alle kunder, der kører MAN i Grønland nu få autoriseret service hos Usisaat Auto Service. Ud over servicedelen vil vi også kunne tilbyde salg af nye MAN last- og varebiler. Vi er også klar til at yde service til de grønlandske buskunder og vi forventer derfor at se mange nye kunder i vores faciliteter i Nuuk.

En servicepartner med stor erfaring

Der er i dag mange i Grønland som allerede kender Usisaat Auto Service. Virksomheden har drevet autoværksted med reparation af både person-, last og varebiler igennem de sidste 14 år og er ligeledes kendt for sin landsdækkende spedition- og flytteservice, som drives i en anden gren af virksomheden Usisaat.

Usisaat har samarbejdsaftaler overalt i Grønland, hvilket også giver en fordel i forhold til MAN forhandlingen. Gennem disse aftaler, er der mulighed for at kunne levere reservedele overalt i Grønland – selv også til de mindre bygder.

Tro på fremtiden betyder nye faciliteter

Med indgåelsen af den nye aftale med MAN, er direktør Minik Dan Gerstrøm så overbevist om at der vil komme vækst, at han allerede nu kan afsløre planer om at man i løbet af efteråret 2020 vil stå klart med et nyt anlæg, der skal rumme moderne værkstedsfaciliteter til MANs grønlandske kunder.

I disse dage besøger Minik Dan Gerstrøm og værkfører Kim J. Jørgensen MAN i Danmark. Dels for at underskrive den nye MAN forhandleraftale og for at møde MANs specialister inden for produkttræning, reservedele og salg for at blive klædt endnu bedre på til at møde de kommende grønlandske MAN kunder.

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

-hawin

30/10 2018
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner