Mettler Toledo lancerer ny løsning til etiketinspektion

Mettler Toledo lancerer ny løsning til etiketinspektion

Mettler Toledos to nye teknologiske løsninger til tjek af produktdata udfører kontroller af produktetiketter på mange forskellige fødevare- og lægemiddelemballager. Kontrollen minimerer omarbejde, reducere tilbagekaldelser, mindske spild, forbedre driftseffektivitet og opretholder dermed brandintegritet

Mettler Toledo Produktinspektion har lanceret to nye teknologiske optioner til kontrol af produktdata, som kan integreres i eksisterende C-Serie-tjekvejere.

De nye tilføjelser til visuel inspektion gør det muligt for producenterne at inkorporere fuldt integreret smart kamera-teknologi i deres produktionslinjer for at kontrollere tilstedeværelse af korrekte etiketter.

Resultatet heraf er, at producenterne kan frasortere emballerede produkter der er forkert mærkede. Det minimerer risikoen for tilbagekaldelse og tab af produkter og beskytter dermed brandintegriteten.

De nye teknologioptioner til kontrol af produktdata kan kontrollere etiketter på emballerede produkter af forskellig størrelse på samme linje på tværs af et stort udvalg af fødevare- og lægemiddelapplikationer.

For eksempel kan producenter, der fremstiller forskellige smagsvarianter af is eller forskellige fødevareprodukter til babyer nu kontrollere hver etiket i forhold til specifikke produktdata og frasortere ikke-konforme etiketter.

Fordelene omfatter:

Minimering af den omarbejdningstid, som personalet ellers bruger på grund af fejl ved mærkning. Nu bliver fejlen opdaget tidligt og før det emballerede produkt når til den anden pakningsfase.

Reducering af produkttilbagekaldelser idet kun korrekt mærkede emballerede produkter kan forlade produktionsanlægget. Teknologien afviser etiketter, der ukorrekt viser allergenoplysninger i henhold til de forudprogrammerede kriterier. Efter produktudskiftninger kontrollerer den også, at de rigtige etiketter sættes på de rigtige emballager.

Reduktion af spild og dertil knyttede omkostninger, idet produkter med ikke-konforme etiketter eller dem, der er fejlagtigt mærkede, nu kan ompakkes med den rigtige etiket.

Forbedring af driftseffektiviteten ved at reducere linjens opsætningstid til konfiguration af nye etiketinspektioner ved produktudskiftninger. Det sørger en brugervenlig forudprogrammeret software til inspektionsopsætning for.

Beskyttelse af brandets omdømme imod negative konsekvenser på grund af dårlig emballagekvalitet eller forkert mærkede produkter, der når ud på markedet.

De etiketkontroller der udføres af den nye teknologi omfatter optisk tegngenkendelse (OCR), optisk tegnbekræftelse (OCV), allfanumerisk tekst og identifikation af 1D- og 2D-koder. Produktdatakontrollen inspicerer en bred vifte af sprog og kontrollerer ingredienser med fed skrift som f.eks. allergener, for at sikre fødevaresikkerhed og overholdelse af EU’s mærkningsdirektiv 2000/13/EC.  

- Tilbagekaldelser og omarbejde på grund af fejlmærkede produkter er et problem, der nemt kan undgås, siger Jürgen Kress, leder af kontrolvejning og visuel inspektion for Mettler-Toledo Produktinspektion.

- Det er grunden til, at vi ønskede at give producenterne en nem måde at tilføje verifikation af produktdata til deres eksisterende Mettler-Toledo-udstyr for at yde ekstra kvalitetskontrol med minimal brug af plads på produktionslinjen.

Produktdatakontrollen er bygget i Tyskland og er tilgængelig i to forskellige konfigurationer afhængigt af produktets form:  

Kontrol af produktdata – hele vejen rundt 
Den nye løsning til visuel inspektion er velegnet til ’orienterede’ emballerede produkter, dvs. produktformer med en tydelig for- og bagside. Producenterne kan vælge op til tre kameraer for at kontrollere data på forsiden, bagsiden og toppen af hvert produkt.

En enkelt grænseflade mellem menneske og maskine (HMI) styrer kameraerne, mens intuitiv software muliggør nem udskiftning af produktprofiler. De mange kameraer kan nemt placeres på checkvejer-systemet eller inspektionsudstyret og er understøttet af enkle beslag, hvilket sparer værdifuld produktionsplads. 

Den unikke konfiguration af seks sensorer er designet til runde produkter, der kan rotere på et transportbånd. Dermed genererer man et 360 grader-billede af produktetiketten for at kontrollere dens data.

Sensorløsningens lille størrelse sparer værdifuld plads på produktionslinjen og dens skrå overflader er Ip65-klassificeret, hvilket gør den egnet til våde rengøringsmiljøer takket være dens hygiejniske design.  

-hawin

10/5 2021
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer