Mobil-bilister kører oftere galt    	 (Foto: Rådet for Sikker Trafik)

Mobil-bilister kører oftere galt

Bilister der bruger håndholdt mobil bag rattet kører op til 10 gange så ofte galt i trafikken sammenlignet med bilister, der aldrig bruger håndholdt mobil. Det viser en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført blandt flere end 5.000 bilister

Tusindvis af knaldrøde plakater langs vejene minder i de her uger trafikanterne om, at de skal køre bil, når de kører bil.

Det er Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og 59 kommuner, der står bag den tre uger lange kampagne, der vil begrænse antallet af trafikulykker på grund af uopmærksomhed.  

Og det er der brug for skriver, Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse. 

Heri hedder det videre, at Rådet for Sikker Trafik i forbindelse med kampagnen har spurgt flere end 5.000 bilister, om de inden for det seneste år har været involveret i en trafikulykke med eller uden personskade.  

Undersøgelsen viser, at de bilister, som en gang i mellem eller oftere bruger håndholdt mobiltelefon under kørslen, har været involveret i en ulykke op til ti gange så ofte som bilister, der aldrig bruger håndholdt mobil, når de kører bil.  

- Der kan være flere årsager til, at folk er kørt galt. Men meget ville være vundet, hvis bilisterne som minimum holdt fingrene fra deres mobiltelefon, når de kører. Vi ved fra tidligere undersøgelser af alvorlige trafikulykker, at når man har hænder og øjne på mobilen, så øges risikoen for en ulykke markant, siger Lisbeth Sahl Bauditz fra Rådet for Sikker Trafik.  

Hver 7. bruger håndholdt mobil  
I undersøgelsen kan man også se, at selv om flere og flere hen over årene har droppet den håndholdte mobil, når de taler i telefon bag rattet, så er der stadig en generel udfordring med brugen af håndholdte mobiler.

Hver 7. bilist svarer, at vedkommende bruger håndholdt mobil enten meget ofte, ofte eller en gang i mellem, når de kører i trafikken, viser undersøgelsen.   

Det er et tal, der vækker bekymring hos brancheforeningen Forsikring & Pension. For selv få sekunders uopmærksomhed er hvert år skyld i mange alvorlige ulykker på vejene.  

- Der er stadig alt for mange ulykker som skyldes uopmærksomhed og det har store konsekvenser. I forsikringsbranchen er vi meget optaget af at hjælpe med at øge trafiksikkerheden på de danske veje og har en klar målsætning om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P.    

-hawin

Om kampagnen "Kør bil, når du kører bil": 
Rådet for Sikker Trafik, 59 kommuner og Forsikring & Pension har sat 3.000 røde plakater op langs vejene, hvor der står "Kør bil, når du kører bil" eller "Kør cykel, når du kører cykel".  

Plakaterne er en del af en landsdækkende kampagne, der kører fra den 25. september til den 15. oktober, og som også kan ses i tv, biograferne, på web-tv og sociale medier.  

Find ulykkestal per politikreds eller download kampagneplakaterne HER.

Fakta: Brug af håndholdt mobil bag rattet:  

Hvor ofte bruger du din mobil håndholdt, når du kører bil med minimum 40 km/t. (dvs. ikke holder stille)?  

  • 14 % af bilisterne svarer, at det gør de enten meget ofte, ofte eller en gang i mellem.   

Har du - inden for det seneste år - som fører af en bil været involveret i en trafikulykke? (med trafikulykke menes ikke parkeringsuheld):  

  • Bilister der aldrig bruger håndholdt mobil: 4 %  
  • Bilister der bruger håndholdt mobil en gang i mellem eller oftere: 41 %  

(Kilde: repræsentativ undersøgelse blandt 5.059 bilister i 2023 gennemført af Rådet for Sikker Trafik og analyseinstituttet Wilke).  

Fakta: Så farligt er uopmærksomhed i trafikken:  
Uopmærksomhed eller manglende orientering er en medvirkende årsag i seks ud af ti dødsulykker i trafikken (kilde: Vejdirektoratet).

3/10 2023
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer