Norsk logistikvirksomhed blåstempler SpaceInvader

Norsk logistikvirksomhed blåstempler SpaceInvader

Større effektivitet, færre omkostninger, bedre ergonomi og et grønnere miljøregnskab er de dokumenterede gevinster efter seks måneders test af transportsystemet SpaceInvader hos ASKO, en af Norges største distributører af dagligvarer

Systemet er dansk. Og det er et pallestativ der er designet så det bliver muligt at dobbeltstable gods og dermed hjælpe distributører og transportører med at tjene penge på uudnyttet plads.

Transportindustrien er konstant på udkig efter effektiviseringer, og norske ASKO er ingen undtagelse. En af Norges største fødevaredistributør var på udkig efter en løsning, der kunne øge fyldningsgraden i lastbilerne og dermed forbedre deres effektivitet. Og det har de fundet med SpaceInvader, som giver ASKO mulighed for at få mere gods på hver lastbil ved at dobbeltstable paller.

Efter en omfattende og indsigtsfuld seks måneders test på den 500 kilometer lange rute mellem Trondheim og Mo i Rana, er ASKO glade for resultatet. SpaceInvader har især vist sig værdifuld på den lange rute, hvor transportomkostningerne typisk er meget høje.

- Vi har testet SpaceInvader på en rute i Midt-Norge. Der har vi sparet en hel lastbil væk om ugen – en besparelse på 20%. Det er tusindvis af kroner bare i transportomkostninger. Hertil kan du lægge hele miljøgevinsten, fortæller Svein Sollie, distributionsdirektør hos ASKO Norge.

Systemer har givet ASKO flere effektiviseringsgevinster og giver 400.000 norske kroner i årlig besparelse på ruten. Derudover henter man en reduktion på 20% af rutens CO2-udslip, samtidig med at der er tale om ergonomiske forbedring til gavn for lagermedarbejdere og detailkunder.

To paller på samme plads

Stativet er med til at løse en helt konkret udfordring hos ASKO: dobbeltstabling af paller, som gør det muligt at pakke bedre og transportere mere gods på mindre plads. For ASKO har brugen af SpaceInvader systemet vist sig at være et stærkt alternativ på ruter med høj pallepris.

- Det er generelt en udfordring at dobbeltstable, men med SpaceInvader har vi fundet en løsning, som fungerer rigtig godt, siger Harald Brekke, der er Distributionschef hos ASKO i Midt-Norge. Ifølge Brekke har stativet opfyldt ASKO’s tre nøgleprioriteter, nemlig, mindre miljøbelastning, færre omkostninger og en mere effektiv transport.

SpaceInvaders administerende direktør, Steen Frederiksen, er glad for den positive tilbagemelding og ASKOs deltagelse i den omfattende test:

- Vi har aldrig tvivlet på værdien af vores løsning, som matcher nogle af transportbranchens største udfordringer – at drive omkostningerne ned og finde mere klimavenlige løsninger. Men det er naturligvis altafgørende for vores videre færd, at en logistikgigant som ASKO oplever og dokumenterer værdien i praksis. Nu er vi for alvor klar til at vise markedet, hvad vi kan og kan takket være ASKO's deltagelse fremvise gevinsterne sort på hvidt.

Fra SpaceInvaders opfinder, Jesper Rølund, er der også stor stolthed at spore over de meget positive testresultater.

- ASKO's blåstempling af vores stativ betyder alt. Siden jeg designede den første prototype i 2013, har vi forbedret designet mange gange og er blevet meget klogere, siger Rølund.

- Det er en vild følelse at se produktet nu gør en reel forskel på markedet. Vi håber at kunne indfri vores vision om at SpaceInvader systemet skal få ligeså stor betydning for transportbranchen, som containeren har for shippingbranchen.

-hawin

 

Fakta om SpaceInvader og pallestativet:

SpaceInvader er en dansk virksomhed stiftet i 2015, som har udviklet et unikt, patenteret og modulært transportsystem, pallestativet ’SpaceInvader’. Systemet kan revolutionere transportbranchen, hvor mange lastbiler kører halvtomme rundt, fordi det nu er muligt at dobbeltstable gods stabilt ved at udnytte højden optimalt under transport. Systemet er designet, så det passer til en standard EUR-palle, er nemt at tage i brug og skaber værdi i hele logistikkæden. SpaceInvader reducerer både lager- og transportomkostninger og hjælper med at optimere planlægning og pakning af lastbiler og lagerrum. Det er SpaceInvaders mission at effektivisere palletransport og lagring – palle for palle, og gøre logistikbranchen mere bæredygtig til gavn for kunder, transportører, samfundet og klimaet.

7/5 2018
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften