Ny motorvejstilslutning i Aabenraa Kommune indvietRune Højer/Aabenraa Kommune

Ny motorvejstilslutning i Aabenraa Kommune indviet

Den nye adgang til Sønderjyske Motorvej fra de nye ramper ved Bodumvej/Rødekrovej Vest, der vil styrke fremkommeligheden for både borgere og virksomheder, blev indviet i fredags 

Efter mere end 10 års arbejde - de sidste 10 måneder med anlægsarbejde - kunne Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, endelig åbne den ny motorvejstilslutnings ramper, der kommer til at hedde afkørsel 70a Rødekro.

- Jeg er meget glad og stolt over, at vi i dag indvier denne motorvejstilslutning, som har været undervejs i et godt stykke tid. Der har været en god dialog med samarbejdspartnere hele vejen igennem, og det kan vi alle være stolte over, siger borgmester Thomas Andresen og fortsætter:

- Samfund, erhvervsliv og kommune får alle gavn af den nye motorvejstilslutning, så det giver i den grad god mening. Den er samtidig forberedt til modulvogntog, som kan transportere mere gods samt styrke den grønne omstilling. Jeg tror hurtigt, vi alle vil få gevinst af den nye motorvejstilslutning, og jeg er glad for, at den nu er åben for trafik.

Mens den nye motorvejstilslutning kommer til at hedde afkørsel 70a Rødekro, skifter den nuværende afkørsel 70 Aabenraa N navn til afkørsel 70b Aabenraa N, hvor der tidligere på året blev åbnet for den nye shunt - en bane, der leder trafikken fra syd uden om rundkørslen og direkte ind på vejen mod Aabenraa.

-lipe

17/6 2019
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport