Ny sikkerhedsløsning skal beskytte biler mod car hacking

Ny sikkerhedsløsning skal beskytte biler mod car hacking

Med de forbundne bilers indtog i den digitale virkelighed bliver det stadigt nemmere for de kløgtige hackere at overtage kontrollen af din bil. T-Systems har derfor udviklet en avanceret sikkerhedsløsning til sikring af vores mekaniske følgesvende

Hver tredje bil har i dag internet adgang som standard, og antallet er stødt stigende. I takt med at der bliver produceret flere forbundne biler med IoT applikationer i massevis, stiger mulighederne også for, at kriminelle kan hacke din bil.

T-Systems har derfor udviklet en række sikkerhedsløsninger for hele IT og telekommunikations infrastrukturen i computerstyrede biler og er nu i gang med at implementere løsningerne hos flere store bilproducenter.

Mange producenter tror, at de kun behøver at sikre deres indvendige computersystemer, men de skal i virkeligheden være ligeså bekymrede for deres back-end systemer, som er lavet af forskellige producenter og udbydere. 

- Nøglen til at opnå fuld sikkerhed og komplet privatliv i bilerne er at indbygge sikkerheden i alle nye bilmodellers komponenter og software helt fra start, udtaler Thomas Fischer, Head of Embedded Digital Solutions hos T-Systems.

IoT kan lukke fjenden ind

Markedet for ny-producerede biler med dataforbindelse - enten gennem indbyggede kommunikationsmoduler eller en forbindelse til en mobil enhed - vil på verdensplan nå op på 61 millioner i 2020, ifølge analyseinstituttet Gartner. De forudser samtidigt, at der i 2020 kommer til at køre 250 millioner forbundne biler på vejene verden over, eftersom det bliver muligt at installere IoT applikationer i eksisterende biler.

Indtil nu er internetforbindelsen i de forbundne biler blevet brugt til noget så harmløst som navigationssystemer, underholdningsprogrammer og vedligeholdelsessystemer. Men med det efterhånden avancerede brug af internet til underholdning, USB-input og stemmestyring stiger indgangspunkterne også, og hackerne kan tage biltyveri til det næste niveau.  

Hvis skaden sker og hackerne logger sig på bilens netværk, er tyveri ikke det eneste problem. Idet de nye forbundne biler snakker med trafiklys, jernbaneoverskæringers bomme og broer, udgør det en stor trussel, hvis bilens netværk bliver infiltreret af en hacker.

'Samtalen' sker på et netværk, der normalt er sikret af regeringen. Men hvis hackerne allerede er logget ind på bilens netværk, kan de nemmere knække det sikre netværk og derved overtage styringen af trafiklys og vejbomme til at skabe kaos.

Ny digital vagthund

Derfor har T-Systems udviklet en avanceret sikkerhedslås, Eslocks. Den sidder som en gateway i bilens interne kommunikationsnetværk, der forbinder alle digitale komponenter i køretøjet. Her tjekkes alle systemer for anormale anmodninger og signaler.

Opfanges en anormalitet, fortæller systemet føreren, at der er en mulig fare. Anormaliteterne bliver derefter delt med resten af systemerne i bilen, og med hjælp fra machine learning, der genkender de sikre anmodninger, kan afsenderen blive blokeret. Opfanges anormaliteten som en trussel, vil føreren blive advaret og vedkommende kan derved reagere, slukke bilen og derved afværge truslen.

Hackere som gidseltagere

Udover de klassiske motiver for at stjæle en bil, er der med car hacking opstået en ny form for kriminalitet, der kobler cybersikkerhed og fysisk sikkerhed uløseligt sammen. For selvom car hacking umiddelbart kan ses som en cyberhandling når det handler om computere og kodning, så kommer mennesker reelt i fare, når hackere overtager styringen af bilen.

Enkelte eksempler er set på at holde føreren af bilen som gidsel. Ved at låse føreren inde i bilen og overtage kontrollen over styresystemer, radio og låse, kan hackeren nemt kræve en løsesum af føreren. Betales pengene ikke, kan kidnapperen gennem sit tastatur hjemme bag computeren gøre stor skade.

Siden 2015, hvor en journalist fra Wired (amerikansk techsite) frivilligt satte sig bag rattet af en hacket bil og oplevede, hvor slemt det kan gå, har der været fokus på, hvordan man kan øge sikkerheden i de ny-producerede biler. Med hjælp fra white-hat-hackere, som finder frem til sikkerhedsbrister og udnytter det i den gode sags tjeneste, er T-Systems med deres sikkerhedsløsninger tættere på at sikre sine kunder mod denne stigende trussel. 

-hawin

 

Om T-Systems Nordic                                             
T-Systems er et Deutsche Telekom-datterselskab. T-Systems har en verdensomspændende it-infrastruktur af datacentre og netværk og leverer ICT-løsninger (Information and Communication Technology) til multinationale virksomheder og offentlige institutioner verden over. T-Systems har kontorer i mere end 20 lande og hjælper virksomheder inden for alle branchesegmenter, herunder bilindustri, telekommunikation, finans, detail, service, medier, energi og produktion samt statslige organer og sundhedssektoren. T-Systems har ca. 48.000 ansatte på verdensplan og en omsætning i 2016 på ca. 7,9 mia. euro. T-Systems Nordic er i Norden repræsenteret med kontorer i København, Stockholm, Malmø og Helsinki. T-Systems Nordics kunder tæller bl.a. KONE, Akelius, DSV, E.ON, Micro Matic,Takeda Pharma A/S og DeLaval.

1/12 2017
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften