Privat brug af gulpladebiler hitter

Privat brug af gulpladebiler hitter

Flere og flere ejere af biler på gule plader køber dagsbeviser, så de kan bruge bilen privat i en eller flere dage. Hele 89.500 dagsbeviser blev der købt i 2019. Det er en kraftig stigning på 17 procent i forhold til året før og næsten en fordobling siden 2015. En positiv udvikling, mener Dansk Byggeri

I 2013 blev det muligt at købe dagsbeviser til privat anvendelse af gulpladebiler. Siden er brugen steget år for år, og det er især blevet populært, efter at en ny brugervenlig app blev introduceret i 2015.

- Skattevæsnet er ofte i skudlinjen i den offentlige debat. Men i sagen om dagsbilletter til gulpladebiler skal de have ros, for det letter hverdagen for både borgere og virksomheder. For mange erhvervsdrivende bidrager dagsbilletterne på en pragmatisk måde til at få arbejdsliv og familieliv til at hænge bedre sammen, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Hvid nummerplade for en dag

- Ordningen med, at en gulpladebil kan blive hvid for en dag, er en stor succes, som dokumenterer, at der er en efterspørgsel efter fleksibilitet hos brugerne. Fx kan et dagsbevis både bruges af dem, der blot en gang imellem har brug for en lidt større bil, og af dem, der måske slet ikke har egen bil, siger Bo Sandberg.

Biler på gule plader må som udgangspunkt kun anvendes erhvervsmæssigt. Men med reglerne om dagsbeviser, er det muligt at frikøbe sådanne biler til privat brug for 225 kr. om dagen – dog højst 20 dagsbeviser til samme bil i et kalenderår.

- En opgørelse fra Motorstyrelsen viser, at der i gennemsnit sælges 245 dagsbilletter om dagen året rundt. Det er glædeligt, at både private og selvstændigt erhvervsdrivende har taget dagsbeviserne til sig i så stort omfang. Det viser, at der har været et behov for at gøre regelsættet om gulpladebiler mere smidigt, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Kan bruges i både ind- og udland

Der er ingen begrænsninger for, hvad kørslen må omfatte. Fx må bilen anvendes til private flytninger, kørsel af affald til genbrugsstationen eller til familiens sommerferie i ind- og udland, altså forudsat at corona-reglerne ellers tillader det.

-hawin

 

 

30/6 2020
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer