RE-ZIP vinder stort udbud for det østrigske postvæsen

RE-ZIP vinder stort udbud for det østrigske postvæsen

Den aarhusianske emballagevirksomhed med kun fem år på bagen er allerede leverandør til over 500 danske webshops, og nu tager den europæiske ekspansion et gigantisk skridt. Postvæsenet i Østrigske Post håndterer næsten en halv milliard pakker årligt, og RE-ZIP skal levere det fulde koncept, der skal styre hele processen fra lager til webshop til kunde og tilbage til genbrug

– Østrigske Post har store forventninger til RE-ZIP. Med videnskabelig støtte gennemførte vi sidste år en pilottest på deres genbrugsemballage, der viste, at poseemballagen kan genbruges op til 30 gange. Det er på den baggrund vi udvalgte virksomheden som pålidelig partner for emballagen og IT-systemet, og det er et vigtigt skridt i den grønne omstilling, siger Marc Sarmiento, Head of Research & Innovation, Österreichische Post.

80 procent CO2-reduktion
I Østrig blev der sidste år leveret i alt 181 millioner pakker, og med Østrigske Posts internationale koncerner ender deres pakkehåndtering på 433 millioner. Pilottesten viste, at når en RE-ZIP kasseemballage cirkulerede 10 gange, opnår man en CO2-reduktion på mere end 80 procent i forhold til sammenlignelige engangspapkasser. Ved brug af RE-ZIP’s premium pose er der potentiale for en samlet reduktion på 76 procent sammenlignet med en almindelig plasticpose.

– Løsningen leverer en tydelig CO2-reduktion. Vi vil gerne være med til at ændre den måde, folk tænker pakkepost på, og med RE-ZIP gør vi det nemt for både afsendere og modtagere. Derudover leverer RE-ZIP det fulde koncept, der sætter det hele i system, og som gør den logistiske del simpel, hvilket er en stor fordel for os, siger Marc Sarmiento.

Udover emballage leverer RE-ZIP det fulde IT-system, som virksomheden de seneste år har udviklet, og som gør onboarding af webshops og returpunkter hurtig og simpel.

– Det er klart IT-delen, som fylder mest i aftalen med Österreichische Post, og som allerede er blevet implementeret hos dem. Det er uden tvivl vores største aftale til dato, og vi er stolte af at blive udvalgt i så stort et udbud. Østrigske Post er en klar pioner inden for postale virksomheder i verden, og jeg håber, mange nu følger dem. Samtidig viser aftalen, hvor langt vi er kommet på kort tid i vores udrulning af cirkulær emballage i Europa, siger Thomas Fugl, CCO hos RE-ZIP.

Globale ambitioner
Hos RE-ZIP er den østrigske aftale et skridt på vejen. Tidligere er der lavet aftaler i Polen, England og Belgien, mens der i skrivende stund blandt andet arbejdes på aftaler i Holland, Tyskland og Frankrig. Men aarhusianerne tænker stort, og ud over at dække hele Europa, vil de også til lande som USA, Australien og Japan.

 Thomas Fugl, CCO hos RE-ZIP.

– Vi går efter verdensmarkedet. Vi vil etablere digitale såvel som fysiske ”motorveje” for cirkulær emballage i samarbejde med partnere som Østrigske Post og dermed sikre, at brugen af engangsemballage i e-handlen reduceres markant de kommende år. Det lyder måske ambitiøst, men vi har skabt et koncept, der er ekstremt simpelt for både webshops, distributører og forbrugere at anvende, det er billigt og det sparer store mængder CO2. Så det er vitterligt en no-brainer, siger Thomas Fugl.

Om RE-ZIP 
Emballageproducenten tilbyder en innovativ og cirkulær emballageløsning til webshops som et bæredygtigt alternativ til engangsemballage. Når en forbruger tilvælger RE-ZIP på en webshop, afsendes ordren i RE-ZIPs cirkulære emballage. Efter at have modtaget ordren, kan forbrugeren nemt folde emballagen sammen og returnere den via RE-ZIP Appen i en dao-pakkeshop. Som tak for bidraget til at skåne planeten, modtager forbrugeren endda en belønning fra webshoppen. Emballagen ender hos RE-ZIP, hvor den renses og klargøres til endnu en cirkulation. Gentagelsen af denne proces bidrager kontinuerligt til at redde planeten for unødig engangsemballage, hvilket resulterer i en CO2e-besparelse på helt op mod 80% sammenlignet med traditionel engangsemballage.

I samarbejdet med Cocopanda vil kunderne modtage en RE-ZIP emballage som standard for deres bestillinger. Cocopanda har valgt at bruge RE-ZIP som deres standardemballage, så kunderne får glæde af den cirkulære emballageløsning ved hver ordre uden ekstra omkostninger. Partnerskabet styrker et fælles mål om at reducere affaldet fra onlinehandel og bidrage til en mere cirkulær og miljøbevidst fremtid.

-lipe

15/8 2023
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer