Siemens Mobility skal levere stort jernbaneprojekt i Egypten

Siemens Mobility skal levere stort jernbaneprojekt i Egypten

Siemens Mobility har underskrevet en historisk kontrakt med National Authority For Tunnels (NAT) om at levere et omfattende jernbanesystem i Egypten. Som en del af projektet, skal der leveres det første højhastigheds- og elektrificeret jernbanenet til passagerer og godstransport, som fremover vil ændre transportinfrastrukturen i hele Egypten

Det omfattende jernbaneprojekt indeholder levering af et højhastigheds- og elektrificeret jernbanenet til passagerer og godstransport.

Det vil være landets første af sin slags, og kommer blandt andet til at ændre transportinfrastrukturen, skabe nye jobs, og øge den økonomiske vækst i hele Egypten.

Sammen med partnerne Orascom Construction S.A.E. og The Arab Contractors vil Siemens Mobility levere sine kernekompetencer inden for design, installation og idriftsættelse samt vedligeholdelse af systemerne i 15 år.

Den samlede værdi af aftalen er ca. 4,5 mia. USD, hvoraf Siemens Mobilitys andel er omkring 3 mia. USD.

- Udover at forbinde Egyptens nye hovedstad og nye byer med jernbanenettet til transport af passagerer og gods, vil dette højhastighedstog styrke infrastrukturen i de områder, det passerer igennem og hjælpe med byens udbredelsesområde, sagde den egyptiske transportminister, Kamel El -Wazir, og fortsætter:

- Projektet vil også bidrage til at fremme turismen gennem et hurtigt, moderne og sikkert transportmiddel præget af det højeste niveau af effektivitet og sikkerhed for at imødekomme alle egypternes behov og forventninger i hele landet. Det betragtes som et stort spring inden for jernbanetransport. Siemens rolle vil være at levere sine nyeste smarte teknologiløsninger sammen med sin kontinuerlige støtte til lokal kompetenceudvikling.

Langt størstedelen af ordrerne forventes at blive booket i 2022. Aftalen dækker i første omgang de første 660 km ud af det planlagte jernbanenet på 1800 kilometer.

I de kommende måneder skal aftalerne om de to andre højhastighedsjernbaner diskuteres og færdiggøres, herunder jernbaneinfrastruktur og tog samt vedligeholdelse.

- Vi er stolte over at støtte den egyptiske regerings ambition om at transformere sin transportsektor ved at bygge sit første elektriske højhastighedsjernbanenet. Dette skelsættende projekt vil skabe jobs, øge den økonomiske vækst og forbedre livskvaliteten for millioner af mennesker ved at skabe et mere effektivt, sikkert og bæredygtigt transportsystem, siger Roland Busch, administrerende direktør for Siemens AG. 

Siemens Mobility vil blandt andet levere sine Velaro-højhastighedstoge, Desiros regionale højkapacitetstogdele og Vectron-godslokomotiver. 

Siemens vil ligeledes levere og integrere de nyeste kommunikations-, og sikkerhedssystemer, der vil skabe en behagelig passageroplevelse.

Togene samt alle delsystemer er baseret på de mest moderne og gennemprøvede produkter og platforme. Siemens Mobility's konsortiumspartnere står for at installere jernbanesporene.

-hawin

7/9 2021
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer