Større indsats mod social dumping på landevejenFoto: René Strandbygaard

Større indsats mod social dumping på landevejen

Regeringen nedsætter et lovforberedende udvalg, der bl.a. skal sikre udenlandske chauffører danske lønvilkår. Det sker på baggrund af anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter


Et nyt lovforberedende udvalg skal se på, hvordan man sikrer ordnede forhold for chauffører, der kører i Danmark. Udvalget nedsættes på baggrund af en række anbefalinger, som kommer fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Parterne foreslår blandt andet, at der indføres mindsteløn på transportområdet for såkaldt cabotagekørsel. Det vil sige udenlandske chauffører, der efter en tur til Danmark kører ture her i landet efterfølgende. Anbefalingen er, at denne gruppe chauffører skal have lønvilkår, der stemmer overens med de mest repræsentative arbejdsmarkedsparters kollektive overenskomster på transportområdet. Derudover skal kontrollen og håndhævelsen af kravene skærpes, så virksomheder, der ikke overholder de nye regler, blandt andet kan få bøder.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og transportminister Benny Engelbrecht har taget initiativ til at nedsætte udvalget.

Peter Hummelgaard siger:

- Vi har desværre set eksempler på udenlandske chauffører, som har kørt her i landet til alt for lave lønninger, og hvor arbejdsforholdene ikke har været i orden. Det er uacceptabelt og skal stoppes. For det er med til at trykke lønnen og arbejdsforholdene ned for alle i branchen.
Jeg er derfor glad for, at arbejdsmarkedets parter igen har taget ansvar og er kommet med en fælles anbefaling, der skal løse et reelt problem. Udvalget skal nu undersøge, hvordan vi ved lov skal sikre ordnede forhold for blandt andre de chauffører, der kører cabotagekørsel i Danmark. Normalt har vi ikke lovgivning om mindsteløn i Danmark, fordi arbejdsgivere og lønmodtagere selv forhandler løn, men når vi her har et område, hvor parterne selv anbefaler lovgivning, så lytter vi naturligvis til det.

Benny Engelbrecht siger:

- Som transportminister er jeg meget optaget af spørgsmålet om social dumping. Vi skal ikke acceptere, at lastbilchauffører lever et kummerligt liv på de europæiske rastepladser og arbejder til helt urimelige lønninger, som vi så det i Padborg-sagen.
Vejtransportområdet er grænseoverskridende i sin natur, hvilket giver nogle særlige udfordringer. Derfor hilser vi i regeringen anbefalingerne fra parterne velkomne, da de indeholder konkrete forslag til løsninger på nogle af disse udfordringer. Og jeg ser nu frem til at følge udvalgets videre arbejde.
Udvalget kommer ud over repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Transportministeriet og Justitsministeriet til at bestå af repræsentanter fra Erhvervsministeriet, Finansministeriet samt DA og FH.

Udvalget ventes at afslutte arbejdet senest den 1. december 2019.

-lipe

 

26/8 2019
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer