Takker af efter 45 år i logistikbranchen

Takker af efter 45 år i logistikbranchen

Managing Director hos Dachser Nordic A/S, Finn Skovbo Pedersen, går på pension med udgangen af året. Han kan se tilbage på mere end 45 år i branchen – en rejse, der har budt på op- og nedture, udvikling og hård konkurrence. René Sidor overtager ansvaret som Managing Director for Norden.

Rejsen ind i logistikkens verden begyndte for Finn Skovbo Pedersen i 1972, da den dengang 17-årige unge mand startede som elev hos det hurtigt voksende speditionsfirma A/S Ove Haugsted. Den to et halvt år lange elevtid skulle vise sig at blive fundamentet for en lang og succesfuld karriere inden for transport- og logistikbranchen, der blandt andet bød på 8 år i Ove Haugsteds tyske filial i Dortmund. I 2005 blev Finn Managing Director for Dachser Nordic, da den tyske logistikudbyder købte op i Norden.

Over 45 år i rivende udvikling

For Finn Skovbo Pedersen har 45 år under samme CVR-nummer i transport- og logistikbranchen givet erfaring og viden inden for et erhvervsområde, som hele tiden er i udvikling, og hvor konkurrencen er hård. Og det har aldrig været kedeligt:

- I løbet af mine år i branchen har grænserne i Europa åbnet sig, og den frie handel har haft en stor betydning for udviklingen. Globaliseringen er den seneste udfordring, som også skaber store muligheder. Informationsteknologien er eksploderet. Er man innovativ og først på banen med avancerede kundevenlige løsninger, øges de konkurrencemæssige fordele. Hemmeligheden ligger i, at man skal være omstillingsparat uanset størrelsen på virksomheden. Hos Dachser har vi været igennem en utrolig spændende udvikling med offensive investeringer i Norden, hvilket blandt andet har betydet, at vi på koncernniveau har skabt en fordobling af vores resultater og dermed har haft det bedste regnskabsår nogensinde i 2016, fortæller den afgående Managing Director Finn Skovbo Pedersen.

Ny mand ved roret

Dachser i Norden bliver ledet efter familieværdierne i koncernen, og stafetten gives videre internt, idet René Sidor overtager roret fra Finn Skovbo Pedersen den 1. januar 2018.

- Jeg er meget glad for, at René Sidor, som medbringer en solid viden og erfaring inden for både landevej, sø og luft og kontraktlogistik, har sagt ja til stillingen som Managing Director Nordic. René har vist at han har globale lederevner og en stærk forståelse for branchens udvikling og de store trends og udfordringer vores kunder står overfor. Jeg er sikker på, at René vil videreføre strategien i vores nordiske Dachser-ånd, siger Finn Skovbo Pedersen.

René Sidor har haft en lang ledelseskarriere i transport- og logistikbranchen, hvor han blandt andet har været adm. direktør for DanTransport og Country Manager for Panalpina i Danmark og Finland. Senest kommer han fra en stilling som General Manager European Logistics Hvidovre hos Dachser Denmark.

- Jeg glæder mig til at fortsætte Finns store arbejde for den nordiske koncern, siger René Sidor.

- Finn har haft en umådelig stor indflydelse på Dachser i Norden, og med sin ildhu har han været medvirkende til, at virksomheden har haft en stabil vækst i Skandinavien de sidste 10 år. Det er med stor ydmyghed, jeg overtager rollen som Managing Director Nordic, og jeg vil fortsætte den klare kurs, som Finn har udstukket, fastslår René Sidor.

Nordens eksistens på Dachser-landkortet har udvidet den verdensomspændende logistik-koncerns europæiske netværk og servicemuligheder. I dag eksisterer der i alt otte filialer i Skandinavien. Dachser Nordic har over 400 medarbejdere fordelt i Danmark, Norge og Sverige. Heraf er ca. 120 medarbejdere beskæftiget på hovedkontoret i Hvidovre og ca. 85 medarbejdere beskæftiget i Kolding. Ydelserne spænder fra system- og chartertrafik, sø- og luftfragt til kompleks kontraktlogistik.

-hawin

30/10 2017
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften