Transport- og fødevarebranchen har en gameplanSørby Esport var også en del af sidste års Gamebox Festival. Foto: MCH/Theis Poulsen.

Transport- og fødevarebranchen har en gameplan

Landbrug & Fødevarer og transportbranchen deltager i årets udgave af Danmarks største gamingfestival, Gamebox Festival, i MCH i slutningen af maj måned. Målet er at skabe synlighed om de respektive brancher og i bedste fald at rekruttere unge til relevante uddannelser

Når de besøgende på årets udgave af Gamebox Festival bevæger sig rundt i messehallerne, venter der et væld af gamingrelaterede oplevelser, men i Sørby Esports område støder man som noget nyt også på både erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer og transportbranchen i form af Job i Transport-kampagnen - og det er der gode grunde til, selv om de to ikke umiddelbart forbindes med computerspil.

- Med Gamebox Festival får vi en anden målgruppe i tale. Vi tror, at vores tilstedeværelse kan vække nogle unge menneskers interesse for landbruget, og måske møder vi morgendagens landmand, forklarer senior brandrådgiver i Landbrug & Fødevarer Rasmus Stampe Emborg og fortsætter:

- Idéen er at koble vores tilstedeværelse sammen med fødevareklyngens rekrutteringskampagne Future Food, og vi håber at kunne bruge gaming som samtalestarter og etablere et rum, hvor vi kan fortælle om mulighederne for uddannelse inden for sektoren.

Image-pleje og rekruttering
Transportbranchens kampagne Job i Transport, der har kørt siden 2015 og har til formål at forbedre lastbilchaufførers image og tiltrække flere til branchen, figurerer ligeledes i Sørby Esports område på Gamebox Festival.

- Vi er på messen for at pleje vores image og for at rekruttere unge til landets glimrende transportuddannelser. Gamebox Festival har rigtig mange besøgende i alderen 13-25 år, og det er netop dem, vi er ude efter - som det er tilfældet med mange andre brancher, mangler vi også arbejdskraft, konstaterer projektchef i Transportens Udviklingsfond Magnus Købke og uddyber:

- Vi føler, at vi passer rigtig godt ind i Sørby Esports område - foreningen beskæftiger sig blandt andet med unge, der er faret vild i livet og har brug for at genfinde lysten til at arbejde eller uddanne sig, og det flugter perfekt med en del af vores indsats, som går ud på at samle de unge op, der dropper ud af gymnasiet.

Det er 3F og arbejdsgiverorganisationerne ATL og DTL-A, der i regi af Transportens Udviklingsfond og Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond står bag kampagnen Job i Transport.

På Gamebox Festival kan de besøgende blandt andet opleve trækkeren fra kampagnens specialbyggede roadshow-lastbil, ligesom det i området er muligt at prøve kræfter med transport-relaterede computerspil.

Stolt esport forening
Hos Sørby Esport glæder man sig over samarbejdet og ser store perspektiver i, at Landbrug & Fødevarer og transportbranchen nu bliver en del af foreningens område på Gamebox Festival.

- Vi er superstolte af, at Landbrug & Fødevarer og Job i Transport bliver en del af vores stand - det gør, at esporten og det mere traditionelle bliver mixet og bliver vist fra deres bedste sider, og vi glæder os helt vildt til at vise, hvad esporten kan i samarbejde med to så store aktører, lyder det fra bestyrelsesformand i Sørby Esport Mark Kristensen, der fortsætter:

- Vi ønsker, at flere unge får en uddannelse, et godt job og bedre trivsel i hverdagen, og derfor hjælper vi unge med at game "på den sunde måde" ved hjælp af de her lidt mere virkelighedsnære spil og gamification-oplevelser.

Sørby Esports område på Gamebox Festival byder blandt meget andet på live-træninger med nogle af Danmarks bedste coaches, konkurrencer og muligheden for at slå semipro-spilleres tider i diverse spil.

Gamebox Festival 2023 finder sted 26.-28. maj i MCH Messecenter Herning.

-hawin

12/4 2023
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer