Tysk godkendelse af Femern Bælt-forbindelsen forventes næste år

Tysk godkendelse af Femern Bælt-forbindelsen forventes næste år

Slesvig-Holstens minister for økonomi, beskæftigelse, transport og teknologi, Reinhard Meyer, forventer ikke yderligere forsinkelser i den tyske proces for myndighedsgodkendelse af sænketunnelen under Femern Bælt. Det sagde han tirsdag på et møde med transportminister Ole Birk Olesen.

Tirsdag den 18. april 2017 mødtes Slesvig-Holstens minister for økonomi, beskæftigelse, transport og teknologi, Reinhard Meyer, med transportminister Ole Birk Olesen og de syv forligspartier (V, LA, K, S, DF, RV og SF), der står bag aftalen om den faste forbindelse over Femern Bælt.

På mødet gav Reinhard Meyer en status for den igangværende tyske proces for myndigheds¬godkendelse af sænketunnelen under Femern Bælt. Reinhard Meyer oplyste på mødet, at der ikke aktuelt forventes yderligere forsinkelser i den tyske myndighedsproces, og at den tyske myndighedsgodkendelse på den baggrund kan forventes at foreligge medio 2018. Ved eventuelt efterfølgende retssager ved Forbundsforvaltningsdomstolen med opsættende virkning forventes anlægsarbejdet med sænketunnelen under Femern Bælt at kunne igangsættes i 2020.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen udtaler:

  - Jeg er glad for, at Reinhard Meyer midt i den slesvig-holstenske valgkamp til Landdagen i Kiel tog sig tid til at aflægge København et besøg for at give en aktuel status for den tyske proces for myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-forbindelsen.

  - Det er et fælles projekt mellem vores to lande og vi er enige om den store betydning af Femern Bælt-projektet. Derfor er det meget glædeligt, at der ikke tegner sig yderligere forsinkelser i den tyske myndighedsproces, og at myndighedsgodkendelsen af sænketunnelen under Femern Bælt forventes at kunne foreligge medio 2018.

-lipe

19/4 2017
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    transport ›Med integrationen får de danske kunder til bl.a. Sellpys secondhand-varer mulighed for at vælge Instabox til afhentning i en pakkeboks
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller