Unikt samarbejde vil gøre Trekantområdet til produktionscentrum for grønne brændstoffer

Unikt samarbejde vil gøre Trekantområdet til produktionscentrum for grønne brændstoffer

En række store energivirksomheder og de syv kommuner i Trekantområdet har givet hinanden hånd på, at de vil gøre Trekantområdet til Nordeuropas fyrtårn for produktion af grønne brændstoffer i løbet af de kommende fem år

- I Trekantområdet har vi alle forudsætninger for at blive internationalt førende på Power-to-X, som er den teknologi, hvor man omdanner grøn strøm til grøn brint og grønne brændstoffer: Vi har virksomheder med unikke brintløsninger og produktionsteknologier, vi har specialkompetencer i virksomhederne, og vi har en perfekt infrastruktur, hvor både det nationale elnet, det nationale gasnet og det regionale fjernvarmenet mødes, siger Jørgen Nielsen, der er direktør for Trekantområdets Varmetransmissionsselskab, der er en af initiativtagerne til samarbejdet.

Power-to-X produktionsanlæg i storskala

Det konkrete mål for samarbejdet er at få etableret Power-to-X produktionsanlæg i industriel skala i Trekantområdet. Anlæggene skal blandt andet producere grønne brændstoffer som metan, metanol, ammoniak og grøn brint, der kan anvendes til opvarmning og som drivmiddel i transportbranchen, der er meget vanskelig at elektrificere.

- P.t. er efterspørgslen på grønne brændstoffer stadig i sin tidlige fase. Først når den installerede kapacitet tager til i omfang, vil produktionsomkostningerne kunne blive bragt ned i den hast, der kræves. Derfor har den grønne omstilling på Power-to-X området brug for starthjælp før markedsmekanismerne kan fungere. Og det er lige præcis den starthjælp, som dette samarbejde fokuserer på som sin første opgave, forklarer Jørgen Nielsen.

Kræver trecifret millioninvestering

Etableringen af et stort – og dermed kommercielt levedygtigt – Power-to-X produktionsanlæg i Trekantområdet kræver en massiv starthjælpsinvestering - formentlig på et trecifret millionbeløb.

For at skaffe medfinansiering i den størrelsesorden har de samarbejdende energivirksomheder og de syv kommuner i Trekantområdet Danmark besluttet at oprette et projektsekretariat, der skal udarbejde projektansøgninger til blandt andet europæiske puljer til grøn omstilling og relevante danske fonde.

- Med den rette investeringsvillighed kan Trekantområdet blive centrum for et Power-to-X-eventyr, der vil gavne den grønne omstilling og skabe jobs, vækst og eksport, siger Jens Ejner Christensen, der er borgmester i Vejle Kommune og formand for Trekantområdet Danmark. Han understreger, at partnerskabet naturligvis er åbent for flere kommercielle partnere med de rette forudsætninger for at medvirke til at skabe en hub for grønne brændstoffer.

-hawin

 

PARTERNE I PARTNERSKABET pr. 1. februar 2021

 

·        COWI

·        Process Engineering

·        Airco Process Technology A/S

·        Nature Energy

·        Everfuel

·        Green Hydrogen

·        Shell

·        Ørsted

·        Energnist

·        Billund Lufthavn

·        ADP – Fredericia Havn

·        Vattenfall

·        TVIS – Trekantområdets Varmetransmissionsselskab

·        Trekantområdet Danmark

·        Vejle Kommune

·        Kolding Kommune

·        Fredericia Kommune

·        Middelfart Kommune

·        Billund Kommune

·        Haderslev Kommune

·        Vejen Kommune

 

FAKTA

Projektsekretariatet finansieres med 2 mio. kr. årligt i tre år. Finansieringen deles 50/50 af de kommercielle aktører og de deltagende kommuner. Formelt er kommunernes deltagelse betinget af godkendelse i økonomiudvalgene.

Indtil partnerskabet har etableret sit eget sekretariat, varetager TVIS og Trekantområdet Danmark sekretariatsbetjeningen.

 

12/2 2021
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer