Volvo, Mercedes-Benz og IVECO har fokus på fremtiden på Transport 2023

Volvo, Mercedes-Benz og IVECO har fokus på fremtiden på Transport 2023

Grønne lastbilløsninger er i vente, når Volvo, Mercedes-Benz og IVECO ruller ind på Skandinaviens førende transportmesse, Transport 2023. Alle medbringer de elektriske modeller og andre løsninger, der favner fremtiden, og alle glæder de sig til at møde både kunder, konkurrenter og samarbejdspartnere

Det er tre af lastbilmarkedets toneangivende aktører, der i form af Volvo, Mercedes-Benz og IVECO også har meldt deres ankomst til Transport 2023.

Og alle tre ser med stor forventningsglæde frem til messen, hvor der præsenteres innovative løsninger, og hvor der skal netværkes vidt og bredt.

- Hos Volvo sætter vi stor pris på Transport 2023 og muligheden for at møde kunder, chauffører og samarbejdspartnere. Vores position som markedsleder skyldes i høj grad vores store fokus på kundetilfredsheden, herunder den personlige kontakt og gode relation til kunderne. Det er en afgørende faktor i transportbranchen og én af grundene til, at vi deltager på Transport 2023, konstaterer salgsdirektør i Volvo Marcel Wolff-Matern og løfter lidt af sløret for, hvad virksomheden medbringer på messen:

- Volvo har øjnene rettet mod fremtiden med fokus på den grønne omstilling, og det afspejler sig i de elektriske lastbilmodeller, som vises frem på messen. De besøgende har mulighed for at få et indblik i den spændende, grønnere fremtid, som vi alle kommer til at være en del af.

Mere konkret medbringer Volvo blandt meget andet Danmarks første elektriske slamsuger opbygget af Bucher Municipal og Volvo FM Electric 6x2 fra UNICON.

Prøvetur i elektrisk lastbil
Også hos Hessel Trucks, der er dansk importør af Mercedes-Benz-lastbiler, er de grønne og bæredygtige løsninger i fokus, når Transport 2023 byder inden for i messehallerne.

- Vores gæster kan alle tre messedage møde både mig og vores ladestander-partner, og vi har begge gode bud på, hvordan den enkelte vognmand kan blive klar til den grønne omstilling i transportbranchen. Vi har stor erfaring i at gøre den grønne omstilling overskuelig og håndgribelig, og det er vigtigt, for det handler nemlig ikke bare om at købe en elektrisk lastbil, lyder det fra eMobility-manager i Hessel Trucks Mikael Voigt.

Han fortæller videre, at virksomheden tilbyder en prøvetur i den elektriske lastbil eActros - og at der er en rigtig god grund til netop dét.

- Vi kan tale nok så meget om en elektrisk lastbils fortræffeligheder, men det, der virkelig rykker noget, er, når chaufførerne selv oplever eksempelvis det reducerede støjniveau og ikke mindst dét at have fuldt moment fra start og dermed en meget glidende igangsætning. Og derfor tilbyder vi en prøvetur, forklarer Mikael Voigt, der glæder sig til på Transport 2023 at møde folk fra branchen i en afslappet og uforpligtende ramme.

Digitale løsninger og 'det hele billede'
Hos IVECO hæfter man sig ved, at Transport 2023 er transportsektorens hovedsæde for videns- og erfaringsdeling. Messen byder på samme tid på gode, sociale relationer med kunder, konkurrenter og samarbejdspartnere og høj faglighed inden for ikke mindst den grønne omstilling - og hér byder virksomheden også selv ind.

- Hos os kan de besøgende opleve både køretøjer og digitale løsninger, der gør hverdagen mere CO2-venlig og brændstoføkonomisk. Vi har stort fokus på 'det hele billede' - altså at kunden med købet af en IVECO skal have en samlet transportløsning med alt, hvad det indebærer af solide serviceaftaler og faglig sparring, fortæller Business Director hos IVECO Håkan Jönsson og løfter sløret for én af virksomhedens hovedattraktioner på messen:

- Vi medbringer blandt andet vores nyeste skud på stammen, nemlig vores elektriske eDAILY, som vi har med for første gang. Vi glæder os til at præsentere alle dens fordele og se, hvordan den bliver modtaget på det danske marked. Og så ser vi selvfølgelig frem til at møde vores kunder, ligesom vi altid gerne deltager i samtaler om branchens fremtid.

Med tilføjelsen af Volvo, Mercedes-Benz og IVECO byder Transport 2023 på alle de syv store lastbilmærker - DAF, MAN, Renault og Scania har således også alle bekræftet deres tilstedeværelse på messen.

Transport 2023 finder sted 20.-22. april i MCH Messecenter Herning.

-hawin

27/2 2023
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer