Nyttig viden videregivet

Nyttig viden videregivet

DB Schenker-prisen uddelt til bedste cand.merc. SCM-kandidatafhandling 2012

Onsdag den 14. november 2012 blev DB Schenker-prisen for bedste cand.merc. SCM-kandidatafhandling uddelt til Troels Nørgaard Petersen. Han vandt prisen for afhandlingen ”Supply Chain Analysis, Identifying Root Causes for High Stock Coverage Levels”. Prisen på DKK 10.000 uddeles af DB Schenker Logistics og blev overrakt af selskabets direktør i Danmark, Henrik Dam Larsen.

- DB Schenker arbejder dagligt med at søge stadig mere innovative supply chain-løsninger til gavn for vore kunder, hvorfor samarbejdet med CBS omkring kåringen af årets bedste hovedopgave på cand.merc.-studiet i Supply Chain Management umiddelbart ligger naturligt i forlængelse heraf. Vekselvirkningen mellem det teoretisk optimale og det praktiske mulige er ofte det, der skaber anvendelsesorienteret nytænkning og dermed de mest gangbare løsninger over tid. Vi har derfor helt givet en del at lære af hinanden, siger Henrik Dam Larsen.

Den vindende opgave fik karakteren 12, i sig selv en indikation af det høje faglige niveau hos Troels Nørgaard Petersen.

Prof. Britta Gammelgaard, CBS:

- Troels’ opgave viser for det første en usædvanlig dyb forståelse af de operationelle supply chain-processer, og hvordan præstation og organisatoriske aspekter driver sådanne processer. For det andet demonstrerer afhandlingen indgående forståelse af den rolle og betydning, som tilpasning af virksomheds- og supply chain-strategi har for at kunne reagere over for ændringer i markedsforholdene.

Den prisvindende afhandling skal dog ikke alene være på et højt akademisk stade, den skal også give værdi til de mange mennesker, som i det daglige arbejder med logistik, planlægning, indkøb, produktion og produktudvikling i SCM-verdenen. Samtidig skal den være innovativ – have et globalt sigte, være relevant også for virksomheder samt fremstå på et topprofessionelt niveau.

- Denne afhandling opfylder i høj grad disse kriterier. Der er tale om et utroligt veldokumenteret arbejde, som også er blevet gennemtestet i hverdagen hos en af de store europæiske dagligvarekæder. Troels Nørgaard Petersen har på en meget nyskabende måde kombineret SCM-teori med praksis i virksomheder, sagde Henrik Dam Larsen i sin tale til vinderen.

De øvrige tre nominerede afhandlinger til DB Schenker-prisen var:
• Mathias Maegaard Mikalsen med afhandlingen ”Managing the demand for spare parts. A research done in cooperation with Rockwool on how to reduce spare-parts inventories by managing demand in a structured way”
• Thomas Skjødt med afhandlingen “Implementing postponement at Novozymes packaging site in Bagsværd”
• Kristin Thordardottir med afhandlingen “Increasing Customer Retention Through the Offerings of a PSS at Emerson MTM”

Prisen blev overrakt i forbindelse med 4th Copenhagen Supply Chain Management Summit at CBS, en konference organiseret i samarbejde mellem CBS ved professor Britta Gammelgaard og DB Schenker.

Konferencens hovedtaler var prof. dr. Douglas M. Lambert, The Ohio State University, USA. Lambert er professor for marketing og logistik og direktør for The Global Supply Chain Forum. Han har i mere end 20 år beskæftiget sig med forskning inden for SCM med særlig fokus på business-partnerskaber og deres rolle for at opnå en konkurrencefordel samt måling og salg af logistikkens ”værdi”.

På konferencen var der desuden inspirerende indlæg ved direktør Michael Svane, DI Transport, og Frank Thorsen, Group Purchasing Director, Findus AB, om emnet ”værdiskabelsen gennem globale strategiske partnerskaber”.

Arrangementet – med ca. 180 tilmeldte – sluttede med en DB Schenker-reception, hvor debatten fortsatte livligt, og vinderne samt de nominerede blev gratuleret yderligere.

-hawin

20/11 2012
  • Danmark på 8. plads over verdens dygtigste fagatleter

    Danmark på 8. plads over verdens dygtigste fagatleter

    uddannelse ›En bronzemedalje og 12 medaljer for ekstraordinære præstationer inden for bl.a. mekaniker- og Industri 4.0. brancherne. Det blev høsten til det danske hold til WorldSkills 2026 i Kina
  • 15 unge fagtalenter klar til WorldSkills i Kina

    15 unge fagtalenter klar til WorldSkills i Kina

    uddannelse ›Fredag er det danske landshold fløjet til Shanghai for at dyste med mere end 1400 konkurrenter fra over 70 lande i VM for faglærte
  • Transportens Lærepladspris 2026 gik til Kolding

    Transportens Lærepladspris 2026 gik til Kolding

    uddannelse ›Godstransporten Kolding A/S har modtaget prisen fra ATL - Transportens Arbejdsgivere - for sit mangeårige engagement i uddannelsen af nye medarbejdere, sin rummelige tilgang til lærlinge og indsatsen for at styrke kvaliteten af transportuddannelserne
  • Dagrofa på Craft Festival - igen

    Dagrofa på Craft Festival - igen

    uddannelse ›1.400 udskolingselever fra Middelfart har netop besøgt Dagrofa Foodservice på uddannelsesmessen Craftfestival, hvor fødevareleverandøren nok engang havde det helt store setup med 
  • Træn skolevejen med dit barn

    Træn skolevejen med dit barn

    uddannelse ›I de kommende uger bliver skolevejene igen fyldt med hundredtusindvis af børn, og det er en god anledning til at lære børnene at gå og cykle på egen hånd, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik
  • Droner og robotter indtager EUC Lillebælt

    Droner og robotter indtager EUC Lillebælt

    uddannelse ›EUC Lillebælt investerer i fremtidens teknologi med støtte fra FDE Fonden, når både droner, robotter og en reparations- og fejlfindingsmodel finder vej ind i undervisningen på lager-, logistik- og transportuddannelserne
  • Fagkonkurrence udgør en reel forskel for unge

    Fagkonkurrence udgør en reel forskel for unge

    uddannelse ›DM i Skills styrker unge menneskers interesse for erhvervsuddannelser. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • EU-regel blokerer for fritidsjob

    EU-regel blokerer for fritidsjob

    uddannelse ›Analyse fra SMVdanmark viser, at hver tredje lille - og mellemstore virksomhed har opgaver, der egner sig til unge under 18 år. Alligevel holder besværlige regler, usikkerhed og manglende viden mange virksomheder tilbage fra at ansætte fritidsjobbere