Virksomheder, der fungerer som praktiksteder for elever på Trin 3-uddannelsen, styrker både eleven og sig selv ved at planlægge " /> Virksomheder, der fungerer som praktiksteder for elever på Trin 3-uddannelsen, styrker både eleven og sig selv ved at planlægge praktikforløbet nøje

" />
Uddannelse forpligter praktikstederne

Uddannelse forpligter praktikstederne

Virksomheder, der fungerer som praktiksteder for elever på Trin 3-uddannelsen, styrker både eleven og sig selv ved at planlægge praktikforløbet nøje

Af Hans Windeløv

Uddannelse og optimering og styrkelse af kompetencer er utroligt vigtigt for at få dygtige medarbejdere i logistik- og lagerbranchen.

Både når det drejer sig om almindeligt lagerarbejde og om lederegenskaber, øger det virksomhedernes effektivitet og konkurrenceevner, når man styrker kompetencerne hos medarbejderne.

Uddannelsesmulighederne for lagermedarbejdere er med lager- og terminallederuddannelsens Trin 3, i daglig tale kaldet lagerdisponent, styrket væsentligt.

Mange virksomheder ser da også muligheder for at styrke både sig selv og sine medarbejdere ved at blive godkendt som praktiksted for Trin 3-uddannelsen. Her kræver det vilje og en god indsats af praktikstedet at føre uddannelsesforløbene succesfuldt til dørs. Det er bare ikke altid, at det flasker sig helt så optimalt.

Optimale forudsætninger

Mange virksomheder vil dog opleve meget større værdi af uddannelsen, hvis de ofrer praktikdelen lidt større opmærksomhed.

Det er de erfaringer, EUC Lillebælt indimellem gør sig, når de følger op på de uddannelsesforløb, de er involveret i.

- Vi oplever indimellem, at nogle af praktikstederne ikke helt får det maksimale ud af anstrengelserne, fordi man ubevidst er tilbøjelig til at nedprioritere denne vigtige del af uddannelseforløbet.

Det fortæller afdelingsleder, Lasse Kaasgaard, som er afdelingsleder på EUC Lillebælt, og Ann Dorit Aulbjerg, som er projektleder for Trin 3 uddannelsen på EUC Lillebælt i Fredericia, samstemmende.

Som Lasse Kaasgaard forklarer, kan der være mange årsager til, at uddannelsesforløbet nogle gange kører en anelse skævt.

- Nogen steder er man måske periodevis under pres i virksomheden. Her bliver man nødt til at håndtere de presserende sager. Og så er der risiko for, at man mister fokus på de undervisningsfoløb, man gerne skulle bakke op om.

- Vi oplever en gang i mellem i vores løbende dialog med eleverne, at de kan have svært ved at se sammenhængskraften mellem skoledelen og praktikdelen. Her kan vi så gå ind og tager dialogen med praktikstedet, og vi forsøger så i fællesskab at optimere tingene til alles bedste, siger Lasse Kaasgaard.

Indblik i helheden

I forbindelse med, at eleverne starter på uddannelsen og får kontakt og kontrakt med praktikstedet, er EUC Lillebælt i tæt dialog med praktikstedet om planlægningen af uddannelsesforløbet. Og om, hvordan man griber tingene an, så både eleven og praktikstedet får det bedst mulige udbytte af forløbet.

- Trin 3-uddannelsen  ruster eleverne til mange af de udfordringer, der er forbundet med ledelse af logistikken enten på lagre eller terminaler. Derfor er det vigtigt, at eleverne får indblik i, hvordan logistiklederfunktionen spiller sammen med resten af den virksomhed, som lageret eller terminalen er en del af.

- Og derfor er det vigtigt,at eleverne i forløbet bliver  præsenteret for de mange forskellige områder af både ledelse, administration og drift i praktikvirksomhederne og får et indblik i, hvordan de forskellige afdelinger spiller sammen.

- Har man planlagt praktikforløbet og briefet hele virksomheden om, at elevens praktik bliver en del af hverdagen i det næste lange stykke tid, har både elev og praktikvirksomhed gode muligheder for at få et rigtigt fint og frugtbart forløb og samarbejde, forklarer Ann Dorit Aulbjerg.

Styr på planlægningen

Udfordringerne kan ind imellem opstå, hvis man ikke helt på forhånd har fået organiseret og planlagt elevens praktikforløb og fået aftalerne på plads internt i virksomheden.

- Kommer der pres på, er det med andre ord meget nemmere for både firma og elev at håndtere, hvis der er en plan at falde tilbage på. Alle logistikvirksomheder kan formentlig skrive under på, at hverdagen både er meget omskiftelig, dynamisk og til tider også uforudsigelig.

- Netop derfor er det vigtigt for virksomheden at have styr på de interne ressourcer, så disponentens uddannelsesforløb ikke ’drukner’ i hverdagens stress og jag. Skolens erfaring er, at de virksomheder, der prioriterer denne del, får meget større værdi, tilfredshed og glæde af forløbet. Og det gælder vel at mærke både i firmaet og hos eleven, siger Lasse Kaasgaard.

 

EUC Lillebælt og Trin 3

EUC Lillebælt er den transportskole i Danmark, der har uddannet flest lagerdisponenter og dermed også indhøstet en masse gode erfaringer. Og skolen står altid til rådighed med råd og vejledning på området, hvis det ønskes. Se eventuelt mere om uddannelsen på skolens hjemmeside www.eucl.dk eller på TUR’s hjemmeside www.tur.dk

14/4 2014
  • Træn skolevejen med dit barn

    Træn skolevejen med dit barn

    uddannelse ›I de kommende uger bliver skolevejene igen fyldt med hundredtusindvis af børn, og det er en god anledning til at lære børnene at gå og cykle på egen hånd, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik
  • Droner og robotter indtager EUC Lillebælt

    Droner og robotter indtager EUC Lillebælt

    uddannelse ›EUC Lillebælt investerer i fremtidens teknologi med støtte fra FDE Fonden, når både droner, robotter og en reparations- og fejlfindingsmodel finder vej ind i undervisningen på lager-, logistik- og transportuddannelserne
  • Fagkonkurrence udgør en reel forskel for unge

    Fagkonkurrence udgør en reel forskel for unge

    uddannelse ›DM i Skills styrker unge menneskers interesse for erhvervsuddannelser. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • EU-regel blokerer for fritidsjob

    EU-regel blokerer for fritidsjob

    uddannelse ›Analyse fra SMVdanmark viser, at hver tredje lille - og mellemstore virksomhed har opgaver, der egner sig til unge under 18 år. Alligevel holder besværlige regler, usikkerhed og manglende viden mange virksomheder tilbage fra at ansætte fritidsjobbere
  • HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    uddannelse ›Gennem et samarbejde mellem Teknovation og BITVA får maskiner, produktionsudstyr værktøj mm. sit eget område, når den næste HI-messe åbner i 2027
  • 15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    uddannelse ›En autolakerer, en e karrosseritekniker, og en entreprenørmaskinemekaniker er blandt de unge danskere, som skal deltage i de internationale Skills-mesterskaber til september
  • Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    uddannelse ›Erhvervsgiganter som DSV, Danfoss og Grundfos er gået sammen med bl.a. Teknologisk Institut om at undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv - eksempelvis med et fælles retursystem
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag