Dachser udvider sit sociale engagement

Dachser udvider sit sociale engagement

Dachser fortsætter sit 10 år lange samarbejde med børnenødhjælpsorganisationen terre des hommes i den indiske delstat Uttar Pradesh, og udvider sit engagement til andre regioner i Indien, Brasilien og Namibia

Børns rettigheder, skoleundervisning, faglig uddannelse, beskyttelse af naturressourcer. I løbet af de næste fem år vil logistikudbyderen investere over 1,1 million EUR i lokale hjælpeprojekter, som skal skabe varige forbedringer for mennesker ved at hjælpe dem med at hjælpe sig selv.

- Logistik bringer mennesker, markeder og produktion tættere sammen. Som global virksomhed er det derfor vigtigt for os at kæmpe hårdt for levevilkårene for dem, der ikke får samme gavn af globaliseringen," forklarer Bernhard Simon, som er CEO for Dachser.

- Det kræver tålmodighed og fremsynethed at skabe en vedvarende påvirkning. Derfor fortsætter vi med at støtte det arbejde, som terre des hommes' lokale projektsamarbejdspartnere i Indien laver, samtidig med at vi også ser nærmere på andre lande og kontinenter.

Fra uddannelse til bæredygtighed

Resultaterne af projekterne i de sidste 10 år viser, at der er sket varige forbedringer af levevilkårene for børn og teenagere i 136 landsbyer i den fattige nord indiske delstat Uttar Pradesh:

  • Næsten 17.000 børn og kvinder er blevet undervist i deres rettigheder og har fået hjælp til aktivt at kræve dem i det demokratiske indiske samfund.
  • Over 15.300 børn har benyttet sig af muligheden for almen uddannelse. Omkring 60 procent har efterfølgende gået på statsdrevne eller private skoler. Antallet af frafaldne studerende er faldet med 40 procent.
  • Omkring 4.700 børn – flest piger – har gået på erhvervsuddannelser og taget computer- eller håndarbejdskurser.
  • Børn og teenagere har plantet over 14.200 træer i projektområderne; der er installeret 117 komposteringsenheder og 112 biogassystemer; 100 familier har fået soldrevne lamper, så deres børn kan læse om aftenen.
  • 97 skoler har fået særlige tanke til drikkevand og sanitære faciliteter.

Dachser støtter i øjeblikket følgende terre des hommes-projekter på tre kontinenter:

Indien og Nepal:

I Uttar Pradesh planlægger Dachser og terre des hommes' lokale partnerorganisationer at fortsætte det succesrige arbejde frem til i hvert fald 2020.

Dette omfatter uddannelse i menneskerettigheder og børns rettigheder, støtte til ungdoms- og kvindeorganisationer, skoleundervisning og faglig uddannelse samt beskyttelse og øgning af naturressourcerne i 50 landsbyer.

Et nyt projekt skal forbedre levevilkårene for Musahar, en indisk etnisk gruppe i området på grænsen til Nepal, som lider under voldsom diskriminering og svære økonomiske forhold.

Adgang til rent vand, sanitære faciliteter, uddannelse og bedre rettigheder for kvinder er fokusset for det tredje projekt, som er til gavn for tre landsbyer i Nepal. Derudover vil terre des hommes hjælpe unge mennesker i Mangolpuri, et af de største slumkvarterer i New Delhi, med at vende tilbage til skolen eller blive fagligt uddannet via eLearning-moduler.

Brasilien:

Fra 2015 og frem til i hvert fald 2017 vil Dachser støtte børnerettighedscentret i Limeira, som er en del af storbyområdet Campinas i delstaten São Paulo. Centrets arbejde går ud på at hjælpe børn og teenagere med at komme ud af kriminalitet og stofafhængighed. For at opnå dette tilbyder centret både direkte undervisning på skoler og i alternative skolefritidsordninger samt seminarer i børns rettigheder for repræsentanter for civilsamfundet og embedsmænd.

Namibia:

I Namibia arbejder terre des hommes og Dachser på et fælles projekt, som slutter i 2017, og som skal forbedre fremtidsmulighederne for børn af San-folket, også kaldet buskmænd. Det er den ældste etniske gruppe i Sydafrika, som for det meste lever i stor fattigdom omkring enorme farme eller i barakbyer i udkanten af små byer. Projektarbejdet fokuserer på tidlig indføring af og løbende støtte til almindelig skolegang. Der tilbydes også faglig uddannelse, især til piger, med henblik på at forberede dem på at arbejde på hoteller og feriecentre, men også for at give dem håndarbejdsfærdigheder.

-hawin

27/11 2015
  • Træn skolevejen med dit barn

    Træn skolevejen med dit barn

    uddannelse ›I de kommende uger bliver skolevejene igen fyldt med hundredtusindvis af børn, og det er en god anledning til at lære børnene at gå og cykle på egen hånd, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik
  • Droner og robotter indtager EUC Lillebælt

    Droner og robotter indtager EUC Lillebælt

    uddannelse ›EUC Lillebælt investerer i fremtidens teknologi med støtte fra FDE Fonden, når både droner, robotter og en reparations- og fejlfindingsmodel finder vej ind i undervisningen på lager-, logistik- og transportuddannelserne
  • Fagkonkurrence udgør en reel forskel for unge

    Fagkonkurrence udgør en reel forskel for unge

    uddannelse ›DM i Skills styrker unge menneskers interesse for erhvervsuddannelser. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • EU-regel blokerer for fritidsjob

    EU-regel blokerer for fritidsjob

    uddannelse ›Analyse fra SMVdanmark viser, at hver tredje lille - og mellemstore virksomhed har opgaver, der egner sig til unge under 18 år. Alligevel holder besværlige regler, usikkerhed og manglende viden mange virksomheder tilbage fra at ansætte fritidsjobbere
  • HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    uddannelse ›Gennem et samarbejde mellem Teknovation og BITVA får maskiner, produktionsudstyr værktøj mm. sit eget område, når den næste HI-messe åbner i 2027
  • 15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    uddannelse ›En autolakerer, en e karrosseritekniker, og en entreprenørmaskinemekaniker er blandt de unge danskere, som skal deltage i de internationale Skills-mesterskaber til september
  • Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    uddannelse ›Erhvervsgiganter som DSV, Danfoss og Grundfos er gået sammen med bl.a. Teknologisk Institut om at undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv - eksempelvis med et fælles retursystem
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag