Der er stadig liv i brevene

Der er stadig liv i brevene

Fra januar 2026 er der ikke så mange andre end dao, der leverer breve, og nu lancerer distributøren en ny app og købsportal med nye løsninger og en online guide, der gør det endnu lettere at sende brevene

Dao har delt breve ud i årevis, men der er ikke så mange andre tilbage på brevmarkedet efter 1. januar 2026, hvor PostNord ikke længere omdeler breve i Danmark.

Dao fortsætter med sin landsdækkende levering af breve, 365 dage om året, og oplever allerede nu en markant stigning i henvendelser fra danskere, der ønsker klarhed over daos brevydelser.

Distributionsselskabet har derfor lanceret en ny købsportal og en ny app, der guider danskerne videre. I appen kan man blandt andet købe porto, der som noget helt nyt inkluderer hastebreve med 1-2 dages levering og udlandsforsendelser til hele verden.

Appen giver også mulighed for at købe forsendelse af pakker, spore pakker i realtid, hente købskvitteringer, få adgang til guides, kundeservice og en AI chatbot.

Og så kan man se åbningstider i nærmeste daoshop, hvor brevene skal afleveres, medmindre man tilkøber afhentning på hjemmeadressen.

- Når tusindvis af tidligere PostNord-kunder skal finde en ny løsning på forsendelse af deres breve, er det vigtigt, at processen føles enkel og overskuelig.

- Derfor spiller brugervenlige tiltag og optimerede brevløsninger en central rolle for os – særligt med den store stigning i henvendelser, vi allerede ser nu og forventer endnu flere af ved årsskiftet, siger Lars Balsby, salgsdirektør i dao.

For at sikre en smidig overgang lancerer dao også en online guide til erhverv, der skal hjælpe danske virksomheder med at vælge den brevservice, der passer bedst til deres behov.

1500 røde postkasser i daoshops
Det er især afskaffelsen af PostNords traditionelle røde postkasser, der giver anledning til mange spørgsmål fra kunderne, forklarer Lars Balsby.

- Det kan være svært at ændre vaner, og danskerne er meget traditionsbundne, når det gælder post og breve. Derfor ønsker vi at bevare traditionen ved at opsætte røde postkasser, men vores røde postkasser findes indenfor i de lokale daoshops.

- For os hænger det uløseligt sammen med, at dao selv er dybt rodfæstet i Danmark, siger han.

Selskabet har leveret aviser i hele Danmark i mere end 100 år, magasiner siden 2007, breve siden 2011 og pakker siden 2012.

- Vi har stigende fokus på at udvikle og forbedre de gængse muligheder. Derfor har vi ud over de nye brevløsninger blandt andet indført muligheden for at sende breve direkte fra hjemmet eller pakkeshoppen.

- Vi leverer post og pakker til hele Danmark, og vi omdeler årets 365 dage – også julenat, tilføjer Lars Balsby.

-hawin

Sådan sender man breve med dao

1. Vælg brevtype
Vælg mellem almindelig brevforsendelse med 2-5 hverdages levering, hastebreve med 1-2 hverdages levering eller udlandsforsendelse.

2. Køb forsendelse
Gå ind på send.dao.as eller i appen og køb en brevkode eller et fysisk brevmærke, som man kan få tilsendt til sin postkasse. Man kan også tilkøbe afhentning på privatadresser.

3. Gør brevet klar
Skriv adressen tydeligt på kuverten, og påfør brevkoden eller brevmærket i brevets øverste, højre hjørne.

4. Aflever brevet
Aflever brevet i den røde dao-postkasse i din nærmeste daoshop. 

19/11 2025
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer