Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messenFra koncefenceprogrammet på Automatik 2024 - også her i 2026 byder messen på et ambitiøst konferenceprogram. Foto: MCH/Lars Møller.

Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet

Automatik-messen bygger bro mellem teori, viden og praksis, når den til efteråret åbner op for et ambitiøst konferenceprogram, hvor teknologi møder hands-on-erfaring inden for en række højaktuelle temaer som eksempelvis kunstig intelligens og energistyring. 

Og ifølge branchedirektør i DI Produktion Peter Trillingsgaard er det særdeles positivt, at messen sætter fokus på vidensdeling. 

- De største barrierer er sjældent teknologien, men snarere viden, prioritering og modet til at gå i gang. Derfor er det vigtigt at gøre automatisering mere tilgængelig og konkret for flere produktionsvirksomheder. 

- Automatik-messen er en oplagt mulighed for at få inspiration og opleve løsningerne i praksis. Her kan virksomheder hente konkrete erfaringer og undgå de mest typiske fejl og faldgruber. 

- Automatisering er i stigende grad en forudsætning for både produktivitet, kvalitet og for at fastholde produktion i Danmark, konstaterer Peter Trillingsgaard, der samtidig påpeger, at automatisering ikke er forbeholdt de største virksomheder:

Peter Trillingsgaard kommer ind på, at automatisering er et afgørende værktøj for alle produktionsvirksomheder, der vil styrke deres konkurrenceevne. Mange produktionsvirksomheder kan nemlig opnå markante gevinster hurtigt, hvis de kommer godt fra start med automatisering, mener han. 

- Det handler ikke om at automatisere alt, men om at tage de første, rigtige skridt med tydelig effekt. Erfaringer fra de mange virksomheder på Automatik-messen viser, at man kan komme langt med en målrettet indsats, uddyber han. 

Af samme grund appellerer messens konferenceprogram til både små og mellemstore virksomheder, der i forbindelse med konferencen og messen i det hele taget også får mulighed for at indgå i dialoger og styrke deres netværk.

 Ny viden og konkrete løsninger
Blandt konferenceprogrammets mange indslag finder man eksempelvis 'Automatisering for alle - hvordan små og mellemstore virksomheder kommer i gang og får effekt hurtigt'.

 Her fungerer Peter Trillingsgaard som moderator, mens Brian Spetzler, product manager, Bila, Daniel Buhl Hansen, ceo, Cool4sea, og Anders Otte Jørgensen, regional sales vice president Northern Europe & managing director, Interroll Nordic, giver konkrete bud på, hvordan man hurtigt skaber værdi med automation.

På programmet finder man også det dobbelte oplæg 'Robotter og AI', hvor Emil Højbjerre Thomsen, forretningsleder, Teknologisk Institut, ser på de vigtigste pointer i forhold til brugen af AI i produktionsvirksomheder, inden Malaika Din Hashmi, konsulent, Teknologisk Institut, dykker ned i, hvordan vi bruger generativ AI til at programmere robotter, herunder sprogmodeller (LLM), vision-language-modeller (VLM) og andre relevante teknologier.

Herudover kan de besøgende blandt meget andet se frem til paneldebatten 'Den fleksible fabrik - forsyningssikkerhed i et presset elnet', der sætter fokus på, hvordan virksomheder arbejder med energistyring, elpriser og batterilagring som en integreret del af deres automatiseringsstrategi.

De mange oplæg og debatter vækker begejstring hos Michael Nielsen, administrerende direktør, Beckhoff Automation, og bestyrelsesleder, DIRA (Dansk Robot Netværk).

- Fremtidens industri skabes i mødet mellem ny viden og konkrete løsninger. På Automatik-messen understøtter de faglige oplæg dialogen med udstillerne og omvendt. 

- Det giver de besøgende mulighed for både at forstå de teknologiske muligheder og se, hvordan de kan omsættes til værdi i praksis, fastslår Michael Nielsen.

Automatik 2026 finder sted i Brøndby Hallen 8.-10. september og arrangeres af MCH i samarbejde med BIitva, Dira, Veltek og Automatik & Proces. Messen beskæftiger sig med industriel automation, elteknisk automation, motion og drives, transmissionsteknik, procesautomatisering, robotteknologi, AI og cybersecurity.

-hawin

10/8 2026
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere