Lagersystem optimerer e-handelen

Lagersystem optimerer e-handelen

Swisslogs AutoStore giver Ocado mulighed for optimal pladsudnyttelse

Som global leverandør af integrerede logistikløsninger har Swisslog indgået en aftale om levering af AutoStore til en af Storbritanniens førende e-handelsdistributører, Ocado, der ligger i Welwyn Garden City i Hertfordshire.

AutoStore er et kompakt, fleksibelt og pladsbesparende materialehåndteringssystem for lagring og plukning og bidrager til effektiv håndtering af 'non food' varer hos Ocado.

Ocado blev etableret i år 2000 og er i dag en af Storbritanniens førende e-handelsdistributører. Strategien går ud på at tilbyde kunderne en enkel og tidsbesparende løsning i forhold til konventionel butikshandel.

Distributøren har oplevet en eksplosiv vækst og har i dag over 30.000 produktlinjer og leverer til over 70 procent af Storbritanniens husstande.

Den uafhængige e-handelsdistributørs store succes har medført øget efterspørgsel på 'non food' varer og husholdningsartikler via internettet. Dette har medført en eksplosiv vækst for virksomheden, som stiller høje krav til maksimering af effektiviteten inden for både opbevaring og plukprocessen på centrallagre. 

Distributøren havde brug for en effektiv pladsoptimeringsløsning, der kunne integreres med deres eksisterende systemer og valgte AutoStore i stærk konkurrence med andre løsninger.

Løsningen installeres i et nyt byggeri og integreres med Ocados eksisterende produktionsbygning, og består af 31 robotter, fire ergonomiske plukstationer og to opfyldningsstationer. Det giver en bedre pladsudnyttelse, større kapacitet samt give adgang til alle varer på alle plukstationerne.

Takket være det modulopbyggede design kan Swisslogs AutoStore let udvides med både robotter og kasser, når virksomheden vokser, og installationen kan foregå, mens systemet er i fuld drift.

- Vi er utrolig spændte på at udnytte de muligheder, som Swisslogs AutoStore giver os. En omstilling af denne størrelsesorden giver som regel store udfordringer, og vi stiller store krav.

- Vi ser frem til at samarbejde med en leverandør, der har så stor viden og mange års erfaring med at udvikle en effektiv løsning samt styre hele processen, og til at få leveret en løsning, der giver os mulighed for udvidelse af lageret. Både Swisslog og AutoStore er den perfekte kombination for os, fortæller James Matthews, direktør for Non Food i Ocado.

Nogle af de fordele, som løsningen tilbyder, er effektivisering af lagerkapaciteten og optimering af ordrebehandlingen med hensyn til stykvarer og små kasser i et meget kompakt område.

Systemet giver høj lagertæthed og optimal pladsudnyttelse. Dette er muliggjort ved at placere robotterne øverst på aluminiumsrammen, hvor de automatisk lagrer og henter kasserne på en pladsbesparende måde.

Eftersom løsningen kan lagre 60 procent flere varer på samme areal sammenlignet med traditionelle, automatiske lagerløsninger, så giver systemet flere muligheder, når det gælder kapacitet og lagertæthed.

Den fleksibilitet, som AutoStore har, gør løsningen optimal for integration i eller omkring eksisterende drift og eksisterende bygninger, hvilket er noget af det, som var afgørende i forhold til distributørens vision og strategi for virksomhedens fremtidige vækst.

Selve projektet har været en stor investering for Ocado og omfatter en langsigtet forpligtelse for Swisslog, som skal foretage løbende vedligehold og stille dedikerede serviceteknikere til rådighed.

- Vi er utrolig glade for at skulle samarbejde med en af Storbritanniens førende e-handelsdistributører og blive anerkendt som foretrukken leverandør i en branche bestående af nøglevirksomheder.

- Vi deler Ocados vision om at have et moderne og effektivt lagersystem, og vi tror, at AutoStore vil kunne hjælpe med at ændre den måde, hvorpå store aktører handler i Storbritannien. Vi ser frem til et langvarigt samarbejde med Ocado i forbindelse med levering af denne 'state-of-the-art' løsning, siger Andrew Manship, Managing Director and Senior Vice President of Swisslog’s Europe Central region.

Løsningen vil være idriftsat primo 2013.

- hawin

15/1 2013
  • Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    lagerstyring ›Klar besked om Consafe Logistics' videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 gør virksomhedens klimaforpligtelser mere transparente til gavn virksomhedens kunder og partnere
  • Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    lagerstyring ›Den nordiske logistikvirksomhed, Nowaste er den første virksomhed i verden, som installerer Swisslogs løsning, som kan lagre kasser direkte i AutoStore-anlægget
  • HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    lagerstyring ›På et år har den japanske producent det automatiserede lagersystem med lodret-klatrende robotter leveret projekter til kunder i 12 lande
  • Anna Jäger bliver CMO hos Consafe Logistics

    Anna Jäger bliver CMO hos Consafe Logistics

    lagerstyring ›Consafe Logistics byder Anna Jäger velkommen som ny Chief Marketing Officer (CMO) og medlem af virksomhedens ledelsesgruppe. Hun tiltræder på et tidspunkt, hvor Consafe Logistics fortsat styrker sin position på det europæiske marked for lager- og logistikløsninger. Anna afløser Hélène Rönnmark, som går på pension
  • Consafe Logistics og Lexit Group indgår partnerskab

    Consafe Logistics og Lexit Group indgår partnerskab

    lagerstyring ›Consafe Logistics og Idnet AB, en del af Lexit Group, har indgået et partnerskab, der samler lagerstyringssoftware, hardware, implementering og lokal ekspertise i én koordineret løsning. Det gør det nemmere for virksomheder at forbedre deres lagerdrift uden at øge kompleksiteten
  • Højkvalitets sorteringsanlæg til batterier indviet

    Højkvalitets sorteringsanlæg til batterier indviet

    lagerstyring ›STADLER, weeeSwiss og Saubermacher står bag STADLERs første dedikerede anlæg i Ginsheim Gustavsburg i Tyskland. Det er et af Europas mest avancerede, og sætter nye standarder for sortering af husholdningsbatterier
  • Salling udvider robotlager efter massiv online vækst

    Salling udvider robotlager efter massiv online vækst

    lagerstyring ›Salling.dk er vækstet med 250 procent de seneste tre år, ikke mindst på grund af flere sjællandske kunder. Derfor udvider dagligvarekoncernen nu sit Autostorelager i Skejby med 7000 m2
  • Hædret for løsninger til sundhedslogistik

    Hædret for løsninger til sundhedslogistik

    lagerstyring ›Tecsys modtager Modern Healthcares ‘Best in Business’ pris for sine supply chain-løsninger til lægemidler i sundhedssystemet