Orden i alle led gav bonus Med et flot gennemsnit på 10,7 gik Logistikkompagniets pris til 30-årige Nicolai Smet Andersen. Han arbejder til daglig for Østeuropa afdelingen hos Freja Transport og Logistics.

Orden i alle led gav bonus

For tredje år i træk uddeler LogistikKompagniet en pris for højeste karaktergennemsnit på uddannelsen HD Supply Chain på CBS

- Kæden er ikke stærkere end det svageste led. Derfor er det vigtigt for Danmark, at nogen ser alle led efter i sømmene, når det kommer til værdikæden – altså Supply Chain.

Sådan indledte direktør for LogistikKompagniet, Carsten Moberg, sin tale, da han ønskede 33 dimittender på HD Supply Chain Management på CBS tillykke med deres uddannelse ved årets dimission.

Og det blev til en festlig eftermiddag, hvor de forsamlede dimittender under overværelse af familie og venner blev rost for at dygtiggøre sig i discipliner, som kan styrke Danmarks konkurrenceevne, vækst og bidrage til etablering af arbejdspladser.

- Stærke og effektive værdikæder er et væsentligt strategisk konkurrenceparameter, hvis vi skal løse nogle af de udfordringer, vi har her i Danmark. Det handler om gennemtænkte processer og om at outsource det rigtige, så vi stadig har noget at leve af i fremtiden. Der er mere end robotter – og det er skarpe SCM´er, sagde leder for CBS Kim Sundtoft Hald, mens han overrakte eksamensbeviser til årets dimittender.

Fremtiden kræver stærke værdikæder
LogistikKompagniet har fokus på specialiserede lager- og logistikløsninger, der er nogle af de mest kritiske faktorer i forbindelse med varehåndtering.

Direktør Carsten Moberg har sin gang i mange store og mindre virksomheder. Han har erfaring for, at der ofte er plads til forbedringer.

- Mange virksomheder kan med fordel gøre brug af den viden, som dimittenderne på Supply Chain-linjen sidder inde med, mener han.

- Med stigende vækst og høj konkurrence fra udlandet, er vi glade for, at CBS uddanner kandidater, der kan styrke danske virksomheder, så vi fortsat kan være med i det internationale erhvervsliv.

- Det vil vi gerne støtte op om, og derfor uddeler vi for tredje år i træk prisen på 10.000 kr. til årgangens højeste gennemsnit, som en anerkendelse af en ekstraordinær indsats, sagde Carsten Moberg i sin motivation for at uddele prisen.

Insourcing på vej frem
Med et flot gennemsnit på 10,7 gik prisen til 30-årige Nicolai Smet Andersen fra Sydhavnen, der til daglig har ansvaret for Østeuropa afdelingen hos Freja Transport og Logistics.

Udover et flot snit blev Nicolai også anerkendt for sit afgangsprojekt, der undersøger, hvorfor og med hvilken effekt flere danske virksomheder har trukket produktion og samarbejdsaftaler tilbage fra oversøiske lande til enten Danmark eller Europa – såkaldt insourcing.

- Ved insourcing i Danmark og EU er produktionsprisen højere og indkøb dyrere, men til gengæld er der langt færre inddirekte omkostninger, ligesom leveringssikkerheden og kvaliteten er meget højere end ved outsourcing til Asien, fortalte Nicolai Smet Andersen blandt andet.

Tendensen om flere overvejelser med hjemtagning af produktionen bakker Kim Sundtoft Hald fra CBS op om:

- I de vilde vækstår gik talen mest på, at vi skulle leve af vores gode hoveder, blive et videnssamfund, og lade kineserne om det med at producere. I dag er det heldigvis igen blevet legalt at ønske industriarbejdspladser i Danmark.

- Det er selvfølgelig ikke et enten-eller – man kan også lave en kombination af outsourcing og insourcing. Vigtigst er det blot at have nogle kloge hoveder, der kan effektivisere de forretningsmæssige værdikæder og holde orden i alle led, fastslog han.

CBS har på 30 år uddannet flere end 800 HD Supply Chain Managers. De første årtier var det meget små årgange, mens uddannelsen er vokset med 70 procent de seneste år.

-hawin

 

29/6 2015
  • Danmark på 8. plads over verdens dygtigste fagatleter

    Danmark på 8. plads over verdens dygtigste fagatleter

    uddannelse ›En bronzemedalje og 12 medaljer for ekstraordinære præstationer inden for bl.a. mekaniker- og Industri 4.0. brancherne. Det blev høsten til det danske hold til WorldSkills 2026 i Kina
  • 15 unge fagtalenter klar til WorldSkills i Kina

    15 unge fagtalenter klar til WorldSkills i Kina

    uddannelse ›Fredag er det danske landshold fløjet til Shanghai for at dyste med mere end 1400 konkurrenter fra over 70 lande i VM for faglærte
  • Transportens Lærepladspris 2026 gik til Kolding

    Transportens Lærepladspris 2026 gik til Kolding

    uddannelse ›Godstransporten Kolding A/S har modtaget prisen fra ATL - Transportens Arbejdsgivere - for sit mangeårige engagement i uddannelsen af nye medarbejdere, sin rummelige tilgang til lærlinge og indsatsen for at styrke kvaliteten af transportuddannelserne
  • Dagrofa på Craft Festival - igen

    Dagrofa på Craft Festival - igen

    uddannelse ›1.400 udskolingselever fra Middelfart har netop besøgt Dagrofa Foodservice på uddannelsesmessen Craftfestival, hvor fødevareleverandøren nok engang havde det helt store setup med 
  • Træn skolevejen med dit barn

    Træn skolevejen med dit barn

    uddannelse ›I de kommende uger bliver skolevejene igen fyldt med hundredtusindvis af børn, og det er en god anledning til at lære børnene at gå og cykle på egen hånd, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik
  • Droner og robotter indtager EUC Lillebælt

    Droner og robotter indtager EUC Lillebælt

    uddannelse ›EUC Lillebælt investerer i fremtidens teknologi med støtte fra FDE Fonden, når både droner, robotter og en reparations- og fejlfindingsmodel finder vej ind i undervisningen på lager-, logistik- og transportuddannelserne
  • Fagkonkurrence udgør en reel forskel for unge

    Fagkonkurrence udgør en reel forskel for unge

    uddannelse ›DM i Skills styrker unge menneskers interesse for erhvervsuddannelser. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • EU-regel blokerer for fritidsjob

    EU-regel blokerer for fritidsjob

    uddannelse ›Analyse fra SMVdanmark viser, at hver tredje lille - og mellemstore virksomhed har opgaver, der egner sig til unge under 18 år. Alligevel holder besværlige regler, usikkerhed og manglende viden mange virksomheder tilbage fra at ansætte fritidsjobbere