Fra tradingvirksomhed til produktionsvirksomhed på Hirtshals Havn

Fra tradingvirksomhed til produktionsvirksomhed på Hirtshals Havn

Lakseproduktionsvirksomheden Jelex Seafood etablerede sig i 2016 på Hirtshals Havn. Samtidig ændrende virksomheden sig fra at være en tradingvirksomhed til at være en produktionsvirksomhed.

I dag har Jelex Seafood 28 ansatte - henholdsvis 19 i produktionen samt ni i administrationen og på salgskontoret.
 
Ejer af Jelex Seafood A/S Jens Elsnab siger:
 
- At gå fra at være en tradingvirksomhed til at være en produktionsionsvirksomhed er en stor omvæltning, og det har krævet, og kræver stadig, meget tilpasning. Det er en stor fordel selv at producere produkterne frem for blot at sælge dem, idet jeg nu har vished om, at kvaliteten altid er i top. 

Jens Elsnab fortsætter:
 
- Det var for mig oplagt at etablere produktionsvirksomheden på Hirtshals Havn. I Hirtshals er Danmarks største koncentration af laksevirksomheder, og da vores produktion hovedsageligt tager udgangspunkt i restproduktet fra den primære lakseproduktion er det essentielt, at vores samarbejdspartnerne samtidig er vores naboer, da dette er med til at sikre kvaliteten af produktet.
 
Medarbejderstaben hos Jelex Seafood A/S er kendetegnende ved at være alsidig og multikulturel med 10 nationaliteter repræsenteret i virksomheden. Den multikulturelle medarbejderstab er med til at sikre professionalismen hos Jelex Seafood A/S, idet virksomhedens kunder hovedsageligt er fødevareproducenter i Sydeuropa og Sydamerika. Hos Jelex Seafood A/S produceres der omkring 20 forskellige lakseingredienser, som for eksempel bruges til pate, lasagne og som fyld i pasta.
 
Hos Jelex Seafood A/S er bæredygtighed i højsædet, hvilket betyder, at man hos Jelex Seafood A/S har en intention om at lade så lidt som muligt gå til spilde i lakseproduktionen. Lakseingredienser er en betegnelse for det produkt, som er tilbage når laksen er fileteret. Efter fileteringsprocessen er der stadig laks af god kvalitet tilbage på laksen.

I den nuværende produktion sikrer Jelex Seafood A/S, at dele af laksen som ellers ville være blevet smidt ud alligevel bliver brugt. I fremtiden har Jelex Seafood A/S dog endnu højere ambitioner, hvilke indebærer, at 0% af laksen vil blive betragtet som affald.
 
Lars Fey administrerende direktør siger:
- Vores vision er, at vi inden for en kort årrække ikke har noget lakseaffald i vores produktion. I dag er der en mindre mængde lakseaffald, men målet er, at også den sidste del af laksen vil blive anvendt.
 
I de nuværende lokaler har Jelex Seafood A/S netop mulighed for at nå i mål med de høje ambitioner, da der er plads nok til at udvide produktionen, og allerede i 2018 forventer Jelex Seafood A/S at vækste med 30%.
 
-hawin
 
 

8/12 2017
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau