Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året

I løbet af 2025 investerede Esbjerg Havn 748,1 mio. kr. i infrastruktur, havneudvikling og grøn omstilling – det højeste investeringsniveau i havnens historie.

Samtidig blev flere af de største udviklingsprojekter, der har været under planlægning og udførelse gennem en årrække, færdiggjort.

Direktør for Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen, udtaler: 

- 2025 har været et af de mest markante udviklingsår i Esbjerg Havns historie. Vi har gennemført de største investeringer nogensinde, taget nye kajer og arealer i brug og samtidig styrket vores position som Europas førende havn for offshore vind og grøn energi. 

Investeringerne giver vores kunder endnu bedre muligheder for at udvikle deres aktiviteter - samtidig med, at vi fremtidssikrer havnens rolle som vækstmotor for hele regionen, siger Dennis Jul Pedersen.

Bestyrelsesformand Søren Gade, udtaler:
- Det seneste år har været præget af høj aktivitet og vigtige strategiske beslutninger. En af de mest markante milepæle har været uddybningen af Esbjerg Havn. Sejlrenden er uddybet fra 9,3 til 12,8 meter. 

-  Og jeg er sikker på, at fremtidige generationer i Esbjerg vil se projektet som et historisk skift i havnens og byens udvikling.

- Med øget vanddybde har vi nemlig styrket havnens konkurrenceevne og fremtidssikret vores adgang for større og tungere skibe. Det er vigtigt for vores stigende globale industrielle transporter i de kommende år.

- Esbjerg Havn er nu en af få europæiske havne med den kapacitet og de muligheder, og det ruster havnen til at tage del i logistiske forandringer og udnytte ændringer i de globale handelsmønstre. Det er også en helt afgørende forudsætning for offshore vind – og for vores øvrige energiprojekter, siger Søren Gade.

Innovation tegner billedet
2025 blev samtidig et stort år for innovation. Esbjerg Havn deltog i fem EU-støttede udviklingsprojekter – det højeste antal i havnens historie. 

Projekterne omfatter blandt andet udvikling af løsninger inden for hydrogen og grønne brændstoffer, CO2-håndtering, droneteknologi samt fremtidens havne- og energiinfrastruktur.

Det største af projekterne var relateret til uddybningen af Grådyb, men havnen har også været involveret i projekter med fokus på indsamling af CO2 fra lastbiltransport, udvikling af hydrogenbaserede energiløsninger og nye teknologier, der kan understøtte en mere effektiv og bæredygtig havnedrift.

Den grønne omstilling har været et gennemgående tema for årets investeringer og udviklingsaktiviteter. Esbjerg Havn har fortsat arbejdet med elektrificering af havnen, udbygning af landstrømsfaciliteter og reduktion af CO2-udledninger fra både havnedrift og skibstrafik. 

I årets løb blev der etableret nye landstrømsløsninger til kunder på havnen, hvilket bidrager til at reducere emissioner fra skibe under ophold ved kaj.

Cirkulær økonomi er styrket
Samtidig har havnen styrket indsatsen inden for cirkulær økonomi og biodiversitet. Materialer fra uddybningen af Grådyb er blandt andet blevet nyttiggjort i forbindelse med havneudvidelsen, og der er igangsat projekter med fokus på genanvendelse af oprenset ler til formål, der kan bidrage til øget biodiversitet i havmiljøet.

Esbjerg Havn spillede også en central rolle i den europæiske energiomstilling i 2025. To havvindmølleparker blev installeret med havnen som base for lager, samling og udskibning af komponenter. 

Aktiviteten medførte en høj belægningsprocent på havnens lager- og udskibningsarealer, og i 2026 forventes yderligere tre vindmølleprojekter installeret fra havnen.

Stigende efterspørgsel
Efterspørgslen efter havnens arealer var fortsat stigende gennem året. 

Interessen omfattede både korttidsarealer til godsoplagring, permanente terminalområder og arealer til opførelse af bygninger og haller. 

De nye faciliteter på Østhavnen giver havnen mulighed for at imødekomme den voksende efterspørgsel fra virksomheder inden for energi, logistik og industri.

Med rekordstore investeringer, et historisk højt innovationsniveau og nye faciliteter, der styrker kundernes udviklingsmuligheder, står Esbjerg Havn stærkt rustet til at fastholde sin position som en af Europas vigtigste energi- og erhvervshavne.

-hawin


19/6 2026
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination