Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie

 

Årets krydstogtsæson er i fuld gang i Aarhus, og en ny undersøgelse understreger, at det kommer byen og regionen til gode.

For undersøgelsen viser, at krydstogtgæster og skibenes besætningsmedlemmer i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og på udflugter ud i regionen.

Undersøgelsen, som Kantar har lavet på vegne af Cruise Denmark, viser også, at over halvdelen af gæsterne bruger penge på mad og drikke eller shopping. En tredjedel af dem bruger penge på at opleve kulturlivet.  

Den enkelte krydstogtgæst brugte i gennemsnit 380 kroner, mens de besøgende besætningsmedlemmer brugte hele 824 kroner per person.

- Vi glæder os over, at krydstogtgæsterne, der besøger Aarhus og regionen, er med til at styrke handelslivet, kulturen og de mange oplevelser, som gør Aarhus og regionen attraktiv. 

- At vi i 2026 forventer krydstogtanløb i alle måneder året rundt, er særligt vigtigt, fordi det også bidrager til aktivitet og omsætning uden for højsæsonen og dermed understøtter et mere levende byliv og stærkere lokal økonomi året rundt, siger Ulrik Andersen, ceo hos Aarhus Havn.

Ulrik Andersen fortæller videre, at Aarhus Havn også forventer at få krydstogtanløb i alle årets måneder i 2027.

Over hver tredje gæst vil tilbage til Aarhus igen
At krydstogtskibe ligger til kaj er ikke ensbetydende med, at gæsterne går i land. Men ifølge undersøgelsen gik hele 95 % af gæsterne i land, når de besøgte Aarhus i 2025.

Og når gæsterne kommer ind i byen, er de så begejstrede, at over hver tredje gæst har lyst til at genbesøge Aarhus på en ferie inden for de kommende 2-3 år.

Langt størstedelen vil også anbefale deres omgangskreds at besøge Aarhus.

- Det er et stort skulderklap til byen og alle, der er med til at give de besøgende en god oplevelse. Særligt VisitAarhus skal have stor anerkendelse for det arbejde, de lægger i vores samarbejde om at levere en høj service og et godt førstehåndsindtryk som havn og destination. 

- Sammen er vi med til at sætte Aarhus og regionen på det internationale landkort, siger Ulrik Andersen.

I 2025 anløb 61 krydstogtskibe Aarhus. I 2026 forventes det at stige til hele 78 krydstogtanløb med op mod 257.000 gæster og besætningsmedlemmer.

- Vi oplever en stigende interesse for Aarhus som krydstogtdestination. Derfor glæder vi os også over, at der er en stor velvilje til at bruge landstrøm, som fjerner motorstøjen fra skibene og reducerer den lokale partikelforurening til gavn for både byen og gæsterne, siger Ulrik Andersen.

Aarhus Havn forventer, at op mod 85 % af krydstogtskibene, der anløber krydstogtkajen i 2026, vil benytte havnens landstrømsanlæg.

-hawin


17/6 2026
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination