Seks KPI’er enhver logistik- og lagerchef skal kende
Hvad er de vigtigste faktorer at optimere og måle på, når du sender pakker fra dit lager? Vi har spurgt eksperter til råds og samlet en række KPI’er, som enhver logistik- og lagerchef bør kende
Processen bag en forsendelse kan splittes op i flere dele, som der hver især kan måles og optimeres på. KPI’er (Key Performance Indicators) er målsætninger, som en medarbejder eller en afdeling kan arbejde hen imod.Vi har spurgt eksperter om, hvilke KPI’er der er værdifulde at måle på, når du vil optimere forsendelses- og leveringsprocesser i din virksomhed. Her er deres svar.
1. Plukning
Processen ved plukning af varer kan opdeles. Du kan dermed påvirke den samlede hastighed ved at optimere på hver enkelt del. Plukkehastighed afhænger derfor af flere faktorer: hvordan ordrelisten er udformet i forhold til produkternes placering på lageret, tid afsat til plukning af varer, størrelsen på produkter der skal plukkes, samt om plukning foregår med robotter eller mennesker. En KPI for plukkehastighed kan derfor variere meget. Et konkret eksempel på en KPI for et lager med 250.000 forskellige mindre varer kan være at plukke 30-60 ordrelinjer per mand per time. - Transport Director, Fredrik Krysén, Aditro Logistics.
2. Label printNår din pakke skal mærkes med den korrekte transportlabel, kan du øge hastigheden på flere måder. For det første er integration og genbrug af data fra backend-systemerne vigtigt, da du sparer tid i forhold til manuel indtastning af oplysninger. Du sparer også tid ved at automatisere valg af fragtmetode gennem et regelsystem. Når alt er sat korrekt op må det max. tage 1 sekund fra ordren er scannet og hentet fra andet system til fragtlablen er printet. Sådan er det ikke alle steder, så mange ville kunne opnå en markant optimering ved at automatisere dette. - Koncerndirektør, Steffen Pasgaard, Consignor.
3. Pakning
Det er hurtigere at pakke en forsendelse, når emballagen har en optimal størrelse til det specifikke produkt. Derfor kan det ofte sagtens betale sig at vælge en lidt dyrere papkasse, hvis det betyder en hurtigere pakning og dermed en tids- og lønmæssig besparelse. I det hele taget gælder det om at få optimeret sin emballage bedst muligt. Bruger man strækfilm på en strækfilmsomvikler, kan man ofte gå ned i tykkelse på strækfilmen, hvilket giver et lavere forbrug og samtidig flere meter på rullen. Det betyder færre rulleskift på maskinen, og dermed kan man bruge tiden på andre opgaver. - Salgs- og marketingdirektør, Michael Simonsen, STOK Emballage K/S.
4. Tracking
80-90 % af kundeoplevelsen afhænger af leveringen, og her er gennemsigtighed og levering til tiden essentielt. Derfor er det vigtigt, at du nemt og hurtigt kan spore forsendelser, når kunder ringer for at høre forsendelsesstatus på deres pakker. Vi har nedsat kundebehandlingstiden fra cirka 70 sekunder til 15 sekunder, når kundeservice skal spore pakker for kunder, da vi nu gør det i en online portal, som løbende opdateres med de forsendelser, vi producerer. Derved kan vi hele tiden spore pakker ved at logge på portalen online uden at forstyrre de forskellige transportører, da alle forsendelsesnumre er i ét samlet system. Kunderne kan også selv spore deres pakker i portalen. - CEO, Jesper Hvejsel, Firtal.
5. LeveringstidGeografi og service spiller ind på leveringstiden på dine forsendelser. Dag-til-dag levering er udbredt i små geografier; store afstande tager 2-7 dage, mens timelevering i højere grad bliver et tilbud i byområder, hvor lagerplaceringen muliggør dette. Leveringstiden er et parameter, som får stadig større fokus – og flere transportører positionerer sig med nye services knyttet til netop leveringstid. Levering om aftenen, i weekenden eller næste dag i fx Mellemøsten kan betyde forskellen mellem at få ordren eller ej.
Når man anvender leveringstid som konkurrenceparameter, er det vigtigt også at måle på effekten af ens valg: Levering til tiden er en vigtig KPI for alle afsendere – i særdeleshed, når man har afgivet et løfte til modtageren om at levere indenfor en bestemt tidsramme. KPI for on-time levering skal derfor naturligvis være så tæt på 100% som muligt. - Koncerndirektør, Steffen Pasgaard, Consignor.
6. ReturtidAttraktive returmuligheder samt enkel og effektiv returhåndtering på lageret er vigtigt. Når vi modtager returvarer på lageret, registrerer vi med det samme varen med få klik og bruger fakturanummeret til at identificere ordren i en returportal. Både kunder og kundeservice kan spore returvarer i portalen. Når kunder printer returlabels på vores hjemmeside, udfylder de et skema for, hvorfor varen skal byttes fx forkert størrelse, kreditering eller reparation. På den måde kan vi hurtigere håndtere returforsendelsen, og kunden får hurtigere behandling. Der går max to dage fra, at vi har modtaget returvaren på lageret, til at kunden får tilbagebetaling. Generelt er det vigtigt at holde antallet af returforsendelser på et minimum ved hjælp af gode produktbeskrivelser, produktvideoer, størrelsesguides og FAQ. - E-commerce Manager, Jonas Larsen, Friluftsmagasinet.
-hawin
Fakta
- Aditro Logistics er Nordens største transportøruafhængige 3PL aktør.
- STOK Emballage K/S er eksperter i emballage og pakkemetoder.
- Firtal opkøber og driver webshop. De ejer i øjeblikket 9 webshops i Norge, Sverige og Danmark.
- Friluftsmagasinet er Norges største friluftswebshop.
- Consignor udvikler Delivery Management software til effektive og enkle forsendelsesprocesser i webshops og logistikvirksomheder.