Bewi Group udnævner direktør i Danmark

Bewi Group udnævner direktør i Danmark

Den nordiske Bewi Group har udnævnt Karl Erik Olesen, 53, til direktør for koncernens datterselskab i Danmark, Bewi Flamingo A/S. Udnævnelsen er udtryk for, at man yderligere ønsker at styrke sin position som en stærk kundefokuseret partner på selskabets kerneområder - bygningsisolering, emballager og tekniske komponenter

Bewi Group er en af Nordens største aktører inden for råvarefremstilling og produktion af bygningsisolering og emballager til fødevare, medicinal og tekniske artikler af EPS, ligesom specifikke produktkomponenter også er en del af sortimentet.

Christian Bekken, der er CEO i Bewi Group siger:

– Den danske Flamingo-virksomhed er en særdeles vigtig aktør inden for innovation, design og fremstilling af emballage- og produktkomponenter. Derudover har vi etableret forretningsområdet Bewi Insulation Denmark, der det seneste år har positioneret sig med bygningskomponenter på det danske marked.

- Vi har derfor også netop påbegyndt etablering af en ny fabrik i forbindelse med den bestående i Hobro, hvilket væsentligt vil udvide produktionskapaciteten. Samtidig har vi fundet det vigtigt at have en stærk lokal ledelse, og vi glæder os over at kunne udnævne Karl Erik som direktør i det danske datterselskab. Han er en af de mest vidende på EPS-området i Danmark.

Karl Erik Olesen har siden fusionen med Bewi været salgsdirektør i den danske del af koncernen, og har haft ansvaret for den daglige ledelse.

Og så har han i en menneskealder arbejdet med Flamingo. Han var tidligere salgschef for området hos DS Smith Packaging Denmark A/S samt salgs- og distriktschef i SCA Packaging Denmarks Flamingo-division. Karl Erik Olesen indgår fremover også i Bewi Groups nordiske Management Team.

– Det er naturligvis spændende at skulle stå i spidsen for den danske del af koncernen, hvor vi konstant skal tilpasse os markedet og vores kunders krav, og hvor kundeservice ikke er en afdeling, men en attitude i virksomheden. Vi passer særdeles godt ind i Bewi-familien, hvor vi alle bliver stærkere af den fælles styrke.

- Og med et nyt stort forretningsområde, en lang række udviklingsprojekter på de bestående samt en stor kapacitetsudvidelse, så er der tale om en udfordring, som jeg ser frem til at tage på mig, siger Karl Erik Olesen.

Bewi-koncernen har produktion af EPS-produkter i Norge, Sverige, Finland og Danmark fordelt på 19 fabrikker, hvoraf de fire fabrikker er placeret i Danmark og beskæftiger 114 medarbejder (Holbæk, Tørring, Østbirk og Hobro). Koncernen ejes med 50% af den norske familie Bekken gennem BEWi Holding og med 50% af Verdane Capital.

-hawin

11/5 2017
  • Fælles indsats for førerløse køretøjer

    Fælles indsats for førerløse køretøjer

    transport ›Trafikselskabet Movia bliver en del af en ny national arbejdsgruppe, der skal afklare, hvordan førerløse køretøjer kan blive en del af såvel godsområdet som den kollektive transport i Danmark
  • Forslag om lavere emballagegebyr i høring

    Forslag om lavere emballagegebyr i høring

    transport ›Regeringen har sendt et lovforslag om at sænke det nye producentansvarsgebyr på især glas er nu sendt i høring. Forslaget vil sikre virksomhederne en gennemskuelig og fast pris for kommunernes håndtering
  • Rekordår for pakkeleverandør

    Rekordår for pakkeleverandør

    transport ›Nye tal fra Bring viser, at 2025 blev et rekordår for pakkeleverandøren. I løbet af året steg virksomhedens pakkevolumener for e-handlen med 29 procent
  • Kulden får efterspørgslen på ladestandere til at eksplodere

    Kulden får efterspørgslen på ladestandere til at eksplodere

    transport ›Flere end 500.000 elbiler på vejene og en kold start på året giver ekstra travlhed hos landets autoriserede el-installatører
  • Luftforurening under lup

    Luftforurening under lup

    transport ›Nyt forskningsprojekt skal undersøge niveauer af ultrafine partikler og kemiske stoffer i lufthavne og finde nye løsninger til at mindske medarbejderes eksponering
  • Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    transport ›Kinesiske New Times Shipbuilding Co. Ltd. skal levere otte 366 meter lange skibe i en helt ny, kompakt serie til det danske rederi
  • Flere rekorder på Øresundsbroen

    Flere rekorder på Øresundsbroen

    transport ›2025 blev det hidtil mest travle år for forbindelsen mellem Danmark og Sverige. Såvel lastbiltrafik som fritidsrejser og passagerantal satte rekorder
  • - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    transport ›Transport- og logistikvirksomheden Godshotel ekspanderer betydeligt i disse år. Og det nordiske flådestyringssystem, Opter har ikke blot gjort arbejdet nemmere, men er også en forudsætning for endnu en stor udvidelse