DTL-aftale sætter turbo på Ifs vækstambitioner DTL-direktør Erik Østergaard og Ivar Martinsen, koncernchef hos If Erhverv har underskrevet en samarbejdsaftale, der sikrer konkurrencedygtige forsikringer til transportorganisationens medlemmer.

DTL-aftale sætter turbo på Ifs vækstambitioner

Et af Nordens største forsikringsselskaber, If Skadeforsikring, har store vækstambitioner på det danske marked. Selskabet sætter nu turbo på udviklingen med en eftertragtet, seksårig aftale med branche­- og arbejdsgiverorganisationen DTL

If Skadeforsikring har fra årsskiftet taget hul på en omfattende og strategisk partnerskabsaftale med DTL Danske Vognmænd, der organiserer cirka 1.700 transport- og logistikvirksomheder i Danmark. Dermed sætter den danske enhed af forsikringsselskabet, der opererer i hele Norden, streg under sine vækstambitioner.

Udbredelse som i Norge
If arbejder med målsætninger om, at 20 procent af medlemmerne hos DTL Danske Vognmænd inden årets udgang vil være tilsluttet den nye forsikringsaftale.

– If har et langt partnerskab med DTLs norske søsterorganisation, NLF, bag sig. I Norge er to ud af tre medlemmer forsikret under aftalen. Det siger noget om potentialet for If og DTLs medlemsvirksomheder, men også noget om, at et langsigtet partnerskab tager tid at udvikle. Vi har knoklet for at få aftalen med DTL i hus, men det er jo nu, at vi virkelig skal i gang med at tale med vognmænd og virksomheder om vores ydelser, services og unikke løsninger, forklarer Ivar Martinsen, koncernchef for If Erhverv.

Det er tiltag som særlige medlemsfordele, unikke dækninger og ikke mindst et skadesudvalg, hvor flertallet er repræsentanter fra DTL, som skal tage stilling i tvivlstilfælde om dækningsomfang. Sidstnævnte har været højt på ønskelisten hos både DTL og medlemmerne. Med If er skadesudvalget en realitet fra dag ét, godt hjulpet på vej af erfaringer fra selskabets norske NLF-samarbejde, som kører på 44. år nu.

Netop erfaringer fra Norge og særligt tilpassede løsninger, som er blevet til gennem årene med input fra både organisation og medlemmer nordpå, har været givtige i forhandlingerne med DTL.

– DTL har vist en stor tillid til vores produkter, service og skadeshåndtering. Vi glæder os over at kunne tilbyde medlemsvirksomhederne vilkår, som er unikke på det danske marked. Det oplever vi allerede har vægtet hos de DTL-medlemmer, som er kommet til, efter den nye aftale er trådt i kraft, siger Ivar Martinsen.

Også privatforsikringer

Ifølge Ivar Martinsen er der flere sidegevinster, som selskabet vil jagte. Særligt muligheden for at udvide DTL-medlemmernes erhvervsforsikringer til også at omfatte private forsikringer.

– DTL har vægtet at få en totalleverandør som forsikringspartner. Fra vores side håber vi med vores setup, at aftalen kan være med til at understøtte vores vækstambitioner, også på andre forretningsområder. Vi gør det nemt for kunderne at komme til If, og både nemt og attraktivt at have sine forsikringer samlet i If. Så skal produkterne gerne overbevise kunderne om, at de har lyst til at blive – præcis som det er sket i Norge, pointerer koncernchefen.

Aftalen mellem If og DTL er indgået for en seksårig periode.

-hawin

27/2 2019
  • Travle dage på påskegul bro

    Travle dage på påskegul bro

    transport ›Skærtorsdag den 2. april og påskedag søndag den 5. april bliver de travleste rejsedage over Storebæltsbroen i Påsken. For at markere helligdagene bliver broen lyst op i gul
  • Mere tid på vejen, mindre tid ved ladestanderen

    Mere tid på vejen, mindre tid ved ladestanderen

    transport ›Iveco tester trådløs opladning af el-varebiler både under kørsel og ved stilstand. Teknologien kan give transportvirksomheder mere driftstid og færre afbrydelser i hverdagen.
  • Flere værnepligtige kan afhjælpe chaufførmanglen

    Flere værnepligtige kan afhjælpe chaufførmanglen

    transport ›Manglen på chauffører presser transportbranchen, men Dansk Erhverv Transport peger på værnepligten som et potentiale for en ny vej ind i faget
  • Kraftig papirwrap til transportemballage

    Kraftig papirwrap til transportemballage

    transport ›Producenten af horisontale film- og papiremballagemaskiner Hugo Beck, vil på interpack-messen fra den 7. - 13. maj lancere paper S som alternativ til plast
  • Ny, nordisk satsning på last-mile

    Ny, nordisk satsning på last-mile

    transport ›Under navnet Geopt styrker softwarevirksomheden Progrits sit tilbud inden for transport og logistik, og udnævner samtidig Mikkel Leffers Svendstrup til ny Chief Commercial Officer og CEO for de danske selskaber Dimaps og TetraSoft
  • Ahlsell nytænker afhentning

    Ahlsell nytænker afhentning

    transport ›Som følge af stigende transportpriser kan bygge- og håndværksvirksomheder nu helt gratis afhente teknikvarer fra Ahlsell på 19 distributionshubs hos Danske Fragtmænd. Ordningen er inspireret af det private pakkemarked
  • Håndelag og præcision på Storstrømsbroen

    Håndelag og præcision på Storstrømsbroen

    transport ›Saferoad Services har udført kørebaneafmærkningen på den nye Storstrømsbro. De specielle grønne rumleriller, der adskiller vejbanerne på broen, er udlagt manuelt og med stor præcision
  • Hver femte personbil i Danmark kører på el

    Hver femte personbil i Danmark kører på el

    transport ›Der er tale om lidt af en milepæl i den grønne omstilling af bilparken: 20 procent af danske personbiler kører nu på el