Elfærge på vej hjem til SamsøTyrfing inden de 18 dages sejlads til Danmark, hvor den den 1. december bliver indsat på Samsølinjen.

Elfærge på vej hjem til Samsø

Efter en del forsinkelse er Molslinjens nybyggede elfærge Tyrfing meldt klar til turen fra værftet i Tyrkiet til Samsø, hvor den skal sættes ind på ruten mellem Samsø og Kalundborg

Tyrfing, som er den sidste af Molslinjens to nye elfærger til Alslinjen og Samsølinjen
har påbegyndt sejladsen fra værftet Cemre Shipyard lige syd for Istanbul i Tyrkiet.

- Begge vores nybygninger har været ramt af forsinkelser, så vi er glade for, at vi om et par uger kan tage imod Tyrfing, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

Elfærgen har backup-motorer på diesel, og det er dem, som sender færgen afsted på den cirka 18 dage lange rejse, da det jo ikke er muligt at modtage strøm til færgens batterier, før den lander i de specialbyggede lejer i Ballen og Kalundborg.

Færgen skal hente nyt brændstof en enkelt gang på turen, og det bliver i enten portugisiske Setúbal eller spanske Vigo.

-Det er altid lidt spændende at skulle planlægge den slags sejladser om efteråret. Vi skal krydse flere farvande, hvor vejret spiller en stor rolle for besætningens muligheder for at holde tidsplanen, så vi håber på gode forhold og en rolig tur for vores mandskab, siger Kristian Durhuus.

Klargøring i Svendborg inden debut på Kattegat
Det bliver Molslinjens Mikael Kjerulf, der er kaptajn på turen hjem, og Thomas Mogensen, der er maskinchef. De skal sejle den sidste af to elfærger, som kommer til at sætte helt nye standarder for elfærger i Danmark.

Tyrfing, der er 117 meter lang, skal drives af batterier på 3,8 MWh. Færgen kan transportere 188 biler og 600 passagerer på en overfart og vil kunne sejle emissionsfrit på sin rute.

-Vi har valgt elektrificering som vores vej gennem den grønne omstilling, og derfor er det meget spændende for os at få den sidste færge hjem, som er bygget til en meget grønnere fremtid for dansk færgefart, siger Kristian Durhuus.

Tyrfing sejler i første omgang direkte til Svendborg, hvor den skal på værft og gøres helt klar til at blive sat i drift. Herefter skal færgen gøres klar og godkendes af de danske myndigheder, mandskab skal trænes og lejerne og strømtilslutninger testes inden den første tur den 1. december 2025.

-lipe

23/10 2025
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer