Nordjyderne skal lære os at køre sammen

Nordjyderne skal lære os at køre sammen

Med hele 13 fælles stoppesteder i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg har Nordjyllands Trafikselskab og samkørselstjenesten GoMore kørt fremtidens transportmodel i gang.

Øget mobilitet er overskriften for det ambitiøse pilotprojekt ”NT+GoMore”, der blev sat i gang for godt et år siden.
I fredags, den 17. marts kunne Nordjyderne så officielt indvie det opsigtsvækkende samarbejde mellem
Nordjyllands Trafikselskab (NT) og samkørsels-tjenesten GoMore og de 13 samkørsels-stoppesteder, der er
etableret i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg

Det er NT, GoMore og kommunerne, der står bag stoppestederne, og et af formålene med projektet er at
forbedre mobiliteten ved at øge antallet af transportmuligheder for borgere, som bor uden for Nordjyllands store byer.

Skal man fra A til B i Nordjylland er samkørsel – set med parternes øjne - således nu et officielt alternativ til bus, tog, øvrige privatbilisme mv.

- Inddragelsen af alle trafikaktører i trafikplanlægningen har til formål at øge mobiliteten i Nordjylland.
Det er den altoverskyggende vision bag dette nytænkende projekt, der har vakt opsigt både nationalt og internationalt, siger adm. direktør Jens Otto Størup fra NT.

Projektet kan udvides
Integrationen af GoMores samkørsels-systemer i Nordjyllands kollektive trafiksystem var dog ikke blevet en realitet, hvis ikke det havde været for opbakning fra de tre pilotkommuner.

- Projektet har nydt stor opbakning fra regionens tre største kommuner, som har omfavnet og udvidet samkørsels-fænomenet med henblik på at kunne imødekomme flere nordjyders mobilitetsbehov. Så i stedet for at se deleøkonomien og samkørsels-kulturen som en trussel, ser alle det som en mulighed for at give den samlede mobilitet et løft til gavn for borgerne, fortsætter Jens Otto Størup. 
   
Han tilføjer, at antallet af samkørsels-stoppesteder skal øges og udvides til andre nordjyske kommuner, hvis pilotprojektet bliver en succes.

Hos GoMore er man også begejstret for samarbejdet med og udsigten til at kunne udbrede samkørsels-tjenesten yderligere i Nordjylland:

- Pilotprojektet er en milepæl, ikke bare i GoMores historie, men i samkørslens historie i Danmark og internationalt, og vi er meget stolte over de mål, vi har nået i samarbejde med NT og de tre nordjyske kommuner. Mobilitet er en klar forudsætning for et effektivt og moderne samfund, og vi mener, at et samarbejde mellem den kollektive trafik og samkørsel bliver en forudsætning i fremtiden. Her vil det nordjyske pilotprojekt virke som en legitimering af netop dette samarbejde, siger stifter og direktør hos GoMore, Matias Møl Dalsgaard.

-lipe

20/3 2017
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study