Robotgribere med talrige muligheder

Robotgribere med talrige muligheder

OnRobot i Odense har netop lanceret sin tredje verdensnyhed, Gecko Gripper, der imiterer gekkoens geniale klæbeteknik. Griberen med gekko-egenskaber er det seneste tilbehør til industriens nye vidunderværktøj, samarbejdende robotter, og har bl.a. en fremtid i distributionsbranchen

Gribeværktøjerne fra OnRobot kan for eksempel monteres på robotarme fra Universal Robots, KUKA, Kawasaki og Fanuc.

- Vi er en one-stop-shop med alle tænkelige værktøjer, der kan bruges på en robotarm. For få år siden skulle virksomhederne selv konstruere de værktøjer, som var nødvendige for at bruge en robotarm.

Nu kan vi levere alle de værktøjer, de skal bruge, og de er lette at anvende. Vores ambition er at være førende i verden, når det gælder end-of-arm-tooling til robot-arme. Derfor har vi nu sikret, at alle vores fleksible gribere kan bruges på stort sagt enhver type robot uanset fabrikat, understreger OnRobots General Manager North Europe, Thomas Knudsen.

Gecko klæber på alle flader
Gecko-griberen hæfter på og løfter til alle flader, også perforerede og porøse emner. Den unikke teknologi åbner nye muligheder inden for håndtering af for eksempel solpaneler, printplader, metalplader og glas. Teknikken er oprindeligt udviklet af Nasa og udnytter den samme teknik, som gekkoen ude i naturen bruger til at klæbe sig fast på de overflader, den sidder på. Det foregår - lige som i naturen – helt uden af luftslanger. Gecko-griberen har indbyggede sensorer, så den kan genkende emnerne på afstand og løfte dem meget præcist. Den kan løfte op til 4,1 kg.

Vigtig rolle i nyt dronekoncept
Har man brug for adrætte hænder, der kan holde flere bolde i luften på én gang, er VG10 Vacuum Gripper den rigtige til opgaven. Griberens 16 sugekopper med justerbart vakuum kan kombineres på utallige måder, og det giver robotten 'hænder', så den kan håndtere flere ting på samme tid og kan håndtere emner i meget forskellige størrelser. Vakuumgriberen kan løfte op til 10 kg og har en pumpe integreret i selve griberen, så man ikke behøver at installere luftslanger, trykluft eller kabler. Den er meget fleksibel og kan installeres på under 30 minutter.

Vakuumgriberen kan også bruges på droner. Den har en vigtig rolle i et nyt koncept, som Teknologisk Institut arbejder med. Det handler om at bruge droner til at bringe pakker ud for eksempel til et afsidesliggende sted, hvor en strandet bil mangler én bestemt reservedel.

Skrøbelige materialer håndteres præcist
RG2-FT har to følsomme og præcise fingre, der kan se og føle objekter, så den for eksempel kan sikre, at emner ikke bliver tabt af en robot.

Griberen har uendelige anvendelsesmuligheder til brug inden for præcisionsmontage, sortering eller inspektion. Det er den første intelligente griber på markedet, og dens indbyggede 6-aksede kraftmomentsensor med integrerede nærhedsfølere i fingerspidserne gør det muligt meget præcist at detektere og centrere emner. Dermed kan griberen nænsomt håndtere selv de mest skrøbelige materialer og sikre en høj produktionskvalitet.

- Med vores sortiment af end-of-arm-tooling kan både større og mindre virksomheder få det maksimale udbytte af cobots. På produktionslinjer, hvor man laver hyppige omstillinger, er det afgørende, at værktøjerne er hurtige og nemme at montere, indstille og justere. Det gør dem økonomisk fordelagtige, og så er det selvfølgelig vigtigt, at de kan aflaste medarbejdere, der udfører monotont og nedslidende arbejde. Så samlet set kan man sige, at vores gribere både bidrager til øget produktivitet og bedre arbejdsmiljø, fastslår Thomas Knudsen.

-lipe

11/2 2019
  • Travle dage på påskegul bro

    Travle dage på påskegul bro

    transport ›Skærtorsdag den 2. april og påskedag søndag den 5. april bliver de travleste rejsedage over Storebæltsbroen i Påsken. For at markere helligdagene bliver broen lyst op i gul
  • Mere tid på vejen, mindre tid ved ladestanderen

    Mere tid på vejen, mindre tid ved ladestanderen

    transport ›Iveco tester trådløs opladning af el-varebiler både under kørsel og ved stilstand. Teknologien kan give transportvirksomheder mere driftstid og færre afbrydelser i hverdagen.
  • Flere værnepligtige kan afhjælpe chaufførmanglen

    Flere værnepligtige kan afhjælpe chaufførmanglen

    transport ›Manglen på chauffører presser transportbranchen, men Dansk Erhverv Transport peger på værnepligten som et potentiale for en ny vej ind i faget
  • Kraftig papirwrap til transportemballage

    Kraftig papirwrap til transportemballage

    transport ›Producenten af horisontale film- og papiremballagemaskiner Hugo Beck, vil på interpack-messen fra den 7. - 13. maj lancere paper S som alternativ til plast
  • Ny, nordisk satsning på last-mile

    Ny, nordisk satsning på last-mile

    transport ›Under navnet Geopt styrker softwarevirksomheden Progrits sit tilbud inden for transport og logistik, og udnævner samtidig Mikkel Leffers Svendstrup til ny Chief Commercial Officer og CEO for de danske selskaber Dimaps og TetraSoft
  • Ahlsell nytænker afhentning

    Ahlsell nytænker afhentning

    transport ›Som følge af stigende transportpriser kan bygge- og håndværksvirksomheder nu helt gratis afhente teknikvarer fra Ahlsell på 19 distributionshubs hos Danske Fragtmænd. Ordningen er inspireret af det private pakkemarked
  • Håndelag og præcision på Storstrømsbroen

    Håndelag og præcision på Storstrømsbroen

    transport ›Saferoad Services har udført kørebaneafmærkningen på den nye Storstrømsbro. De specielle grønne rumleriller, der adskiller vejbanerne på broen, er udlagt manuelt og med stor præcision
  • Hver femte personbil i Danmark kører på el

    Hver femte personbil i Danmark kører på el

    transport ›Der er tale om lidt af en milepæl i den grønne omstilling af bilparken: 20 procent af danske personbiler kører nu på el