Vejdirektoratet mistænkt for at misinformere FolketingetDet tidligere konservative folketingsmedlem, Stefan G. Rasmussen mistænker, at der er noget galt med Vejdirektoratets analyse af betalingsvilligheden for en ny bro

Vejdirektoratet mistænkt for at misinformere Folketinget

Det tidligere folketingsmedlem og pilot, Stefan G. Rasmussen, fortsætter kampen om brugerbetaling på den nye Roskilde Fjord forbindelse i rollen som den lille dreng i ’Kejserens nye klæder’

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Stefan G. Rasmussen fortsætter med at sætte spørgsmålstegn ved Vejdirektoratets uvildige rolle i forbindelse med opførelsen af den nye fjordforbindelse med Frederikssund.

Han advarer mod, at folketingspolitikerne tror på oplysninger fra Vejdirektoratet om, brugerbetaling er økonomisk bæredygtig. Han henviser til, at et ’brugerbetalings scenarie’ skal være godt gennemarbejdet og veldokumenteret, men det er Vejdirektoratets ikke ifølge Stefan G. Rasmussen.

Spinkelt grundlag
- I det materiale, hvortil Folketingets medlemmer har skelet, da de i sin tid skulle træffe beslutningen om en ’betalings løsning’ fremgår det af ’Delrapport vedrørende Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder' at spørgsmålet om ’betalingsvillighed er baseret på et meget spinkelt grundlag, forklarer den tidligere pilot.

Han henviser til, at Vejdirektoratets konklusion om ’betalingsvillighed’ tager sit afsæt i kun 976 besvarede spørgeskemaer, hvilket i realiteten kun svarer til 2,14 procent af Frederikssunds Kommunens indbyggere.

Ingen adgang til spørgeskema
Stefan G. Rasmussen peger desuden på, at Vejdirektoratet selv har erkendt, at ud af de 976 besvarelser er det kun en trediedel, der kommer fra køretøjer, som bevæger sig internt i Frederikssunds Kommune.

Det er dermed mindre end 7,5 promille af kommunens borgere, der repræsenterer Vejdirektoratets 'betalingsvillighed'.
Det tidligere folketingsmedlem har ikke kunnet få adgang til det spørgeskema, der er anvendt af Vejdirektoratet, og det får ham til at spørge Folketingets Trafikudvalg, om Folketingets medlemmer er blevet misinformeret af det materiale, som de i sin tid anvendte som grundlag for beslutningen om en betalingsløsning for den nye bro.

Helt andet resultat
Der er desuden netop i disse dage lokalt iværksat en undersøgelse, hvori der spørges, hvor ofte man vil bruge den nye bro, hvis man eksempelvis skal betale 14 kroner pr. gang, der køres over broen.

Kun ét døgn efter, at undersøgelsen blev iværksat, viste tallene ifølge Stefan G. Rasmussen, at der er ’rimelig stor uoverensstemmelse’ mellem Vejdirektoratets konklusion, og den virkelighed, der hersker blandt de potentielle brugere af Fjordforbindelsen.

Stefan G. Rasmussen opfordrer derfor Folketingets politikere til ’hurtigst muligt’ at se på sagen:
- Således vi ikke får lavet en økonomisk fadæse i et påtænkt betalings anlæg, hvor meget få vil komme til at benytte det, grundet dets teoretisk økonomiske konstruktion, slutter den oprørske Frederikssundsborger.

Fakta
Den igangværende undersøgelse har givet følgende foreløbige resultater for brug af den nye bro efter spørgsmålet:

- Hvor ofte vil du bruge Kronprinsesse Marys Bro, hvis du eksempelvis skal betale 14 kroner pr. overkørsel?
Jeg vil kun bruge den gamle gratis bro… 1.319
2 gange om ugen… 21
5 gange om ugen… 17
10 gange om ugen… 5
Flere gange om ugen… 6

29/1 2018
  • Sløjt marked for grønt brændstof medfører fyringer

    Sløjt marked for grønt brændstof medfører fyringer

    transport ›Teknologivirksomheden Topsoe nedlægger 440 stillinger, dropper planlagt udvidelse i USA og sætter dansk fabrik på pause. Især power-to-x-forretningen bliver ramt
  • En mere effektiv driftsmodel

    En mere effektiv driftsmodel

    transport ›Danske Fragtmænd bliver ny teknikdistributør for Lemvigh-Müller. Aftalen kombinerer driftssikkerhed, bedre kapacitetsudnyttelse og mindre CO2-udledning
  • Smugkig på Molslinjens kommende kæmpefærger

    Smugkig på Molslinjens kommende kæmpefærger

    transport ›Byggeriet af Molslinjens tre batteridrevne mega-katamaraner er nu i gang i Tasmanien, og med en ny animationsvideo og hjemmeside kan danskerne følge projektet frem mod første afgang i 2028. Se video:
  • Descartes opkøber Idelic

    Descartes opkøber Idelic

    transport ›Opkøbet tilfører data til Descartes Global Logistics Network (GLN) og styrker virksomhedens AI-baserede tilbud til vognparker
  • Køletransport med tre energikilder

    Køletransport med tre energikilder

    transport ›Amerikanske Nivalis har opkøbt europæiske SolarEdge e-Mobility for at blive markedsførende med lastbiler, der kan køre på en kombination af solenergi, e-aksel og opladning fra elnettet
  • Kortlæg besparelsespotentialet

    Kortlæg besparelsespotentialet

    transport ›Høje brændstofpriser presser flådevirksomheder verden over. Ifølge flådestyringsløsningen, Webfleet kan virksomheder afbøde disse effekter ved at optimere brændstofforbruget
  • Månedæk lander på Space Symposium

    Månedæk lander på Space Symposium

    transport ›Bridgestone udvikler og leverer avanceret dækteknologi – fra Jorden til Månen. Det sidste sker som led i den globale dækproducents bestræbelser på at støtte rummobilitet
  • Stigende godsmængder over Øresund

    Stigende godsmængder over Øresund

    transport ›Sidste år steg den samlede vejtrafik på Øresundsbroen med 2,1 procent. Og væksten er drevet af godstransport og pendling, viser årsrapporten fra Øresund Konsortiet