Vinterdæk rimer på snevejr

Vinterdæk rimer på snevejr

Så kom sneen for alvor til Danmark. Er man en af de mange bilister, der endnu ikke har skiftet til vinterdæk, er det ved at være på høje tid. Årstidssvarende dæk er nemlig med til at højne trafiksikkerheden markant

Medierne melder om flere ulykker på de danske veje. På trods af, at kalenderen viser december, og at sne og frostgrader er blevet varslet i nogle uger, så har mange danskere endnu ikke fået skiftet fra sommer- til vinterdæk.

Når det kommer til trafiksikkerhed, så er årstidssvarende dæk på husstandens køretøjer essentielle. Selv inden den første sne er faldet. Sådan lyder det fra dækekspert Georg Nielsen, der er administrerende direktør for Continental Dæk Danmark A/S.

- Vi anbefaler, at man skifter til vinterdæk, når temperaturen kommer ned under syv grader. Vinterdæk er fremstillet af blødere gummi end sommerdæk. Når termometeret nærmer sig frysepunktet, bliver sommerdækket hårdt og har derfor ikke samme vejgreb som vinterdækket, der derudover også har flere lameller og et mønster, der er udviklet til kørsel under vinterens vejrforhold, forklarer Georg Nielsen.

Topkarakterer i flere test
De seneste dages snevejr og bratte fald i temperaturen giver typisk ekstra travlhed hos landets dækcentre og værksteder. Og hvis sidste sæsons dæk er slidt ned, skal der nye til. Hvis man skal følge flere bilmedier og -organisationer, så er der ét dæk, der især skiller sig positivt ud denne sæson. Nemlig Continentals WinterContact TS 860.

Dækket har vundet flere test rundt om i Europa, blandt andet FDM’s store vinterdæktjek. Her fik WinterContact TS 860 fem stjerner som det eneste blandt de mange testede dæk. Det er især køre- og bremseegenskaberne i vinterføre og den lave rullemodstand, der har givet WinterContact TS 860 topkarakterer i stort set alle dæktest.

- Det er et super dæk, som vi er meget stolte af. Vi glæder os over at kunne levere et dæk til bilisterne, der er perfekt til de danske vinterveje, og som også er det bedste valg, hvis du har bilen med på jule- eller skiferie og skal ud og køre i bjerge, siger Georg Nielsen.

Også vinterdæk når vinteren er mere våd end hvid

Selvom de sidste dages snefald har dækket store dele af Danmark med sne, er den danske vinter ofte mere våd end hvid. Derfor er dækkenes egenskaber på våd vej ekstremt vigtige.

- Nogle tvivler på, om det er nødvendigt at køre på vinterdæk herhjemme, når nu vejene oftere er våde end hvide. Men uanset om der er vådt eller snedækket, er det mest sikkert at køre på vinterdæk om vinteren, da de er udviklet til årstidens vej- og vejrforhold. Og når der nu findes et vinterdæk, der er stærkt og sikkert både på tør og våd vej og i sne, så er der jo ingen grund til at tage unødige chancer med sikkerheden, siger Georg Nielsen.

Husk dækmønster og dæktryk

Mens det endnu ikke er lovpligtigt at skifte til vinterdæk, så er der lovkrav om, at vinterdæk skal have en mønsterdybde på 1,6 millimeter. Her anbefaler Continental, at dybden ikke kommer under 4 millimeter, da det ellers kan påvirke bremselængden.

For at få det fulde udbytte af dækkets styre- og bremseegenskaber er det også vigtigt at køre med rette dæktryk, pointerer Georg Nielsen. Han anbefaler samtidig, at man rådfører sig med sit værksted eller en professionel dækforhandler, hvis man er i tvivl om, hvad det rette dæktryk til bilen er.

-hawin

 

12/12 2017
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study
  • Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    transport ›Milence første offentlige danske ladehub er strategisk placeret i Padborg midt i et af Nordeuropas vigtigste logistikknudepunkter. Ladehubben styrker dermed den elektriske godstransport langs TEN-T-korridoren fra Skandinavien til Middelhavet
  • Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    transport ›Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU
  • Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    transport ›Ladeoperatøren Milence har sikret en finansiering på 120 millioner euro til udbygning af ladeinfrastruktur til elektriske lastbiler på tværs af Europa. Inden længe kommer operatøren officielt til Danmark med sin første hub
  • Elektriske leverancer i hele Danmark

    Elektriske leverancer i hele Danmark

    transport ›Fra 1. juni er Bring det første større leveringsfirma i Danmark som leverer 100 procent elektrisk på last mile på alle pakkeleverancer i landet. Alle varebiler op til 4,25 ton køres på el
  • Kombardo til Vikingbus

    Kombardo til Vikingbus

    transport ›Fra den 1. juni er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat
  • Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    transport ›Pakkeleverandøren Bring har indgået samarbejde med dagligvarekoncernen Salling Group, herunder Føtex, Bilka og Netto. Med samarbejdet udvider Bring sit netværk med pakkebokse og shops ved Salling Groups butikker over hele landet