Stadium optimerer logistikken
Sveriges største sportskæde Stadium optimerer logistikken yderligere gennem investeringer i en ny løsning til cross-docking
Stadiums logistikcenter i Herstadberg uden for Norrköping får nu en helt ny cross-docking-løsning, bestående af et banesystem til let gods samt 60 slisker (”chutes”) med tilhørende plukstationer. Desuden vil der blive foretaget justeringer i Swisslogs WMS-system WM/AM. - Løsningen gør os både hurtigere og mere effektive, samtidig med at vi reducerer vores omkostninger og miljøbelastning. Vores butikker vil få mulighed for at fokusere mere på at betjene vores kunder og mindre på sortering og udpakning af varer, siger Daniel Johansson, Stadiums logistikchef. Investeringen giver sportskæden bedre mulighed for at efterleve sin mission som går ud på at at inspirere til et aktivt liv. Det giver de forbedrede logistikforhold mulighed for. - Løsningen, som vi har udviklet i samarbejde med Stadium, vil optimere og effektivisere både ordremodtagelse og ekspedition, siger Swisslogs salgschef Håkan Furberg. Start og overtagelse af løsningen forventes at ske i april 2013. - hawin