Dachser styrker sin nordiske organisation

Dachser styrker sin nordiske organisation

Kristian Jönsson er tiltrådt i en udvidet rolle som managing director for Dachser Nordic med ansvar for logistikudbyderens aktiviteter i hele Norden

Den 1. februar tiltrådte Kristian Jönsson stillingen som managing director for Dachser Nordic, og han skal nu lede organisationen ind i dens næste udviklingsfase. 

I denne rolle er han ansvarlig for Dachsers tre forretningsområder – european logistics, food logistics og air & sea logistics – i Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Kristian Jönsson har siden august 2024 ledet Dachsers datterselskab Frigoscandia. Dachser opkøbte fødevarelogistikvirksomheden, som opererer i Sverige, Norge, Danmark og Finland, i begyndelsen af 2024. 

Jönsson bringer over 20 års international ledelseserfaring fra Coresec Systems og Elfa International med sig til sin nye rolle. Han har en kandidatgrad i finansiering og regnskab fra Lunds Universitet i Sverige.

- Jeg ser frem til at udvide mit ansvarsområde hos Dachser og bidrage til holistisk vækst i Norden, siger Kristian Jönsson.

Ifølge coo road logistics hos Dachser, Alexander Tonn er udnævnelsen af Kristian Jönsson er faktisk endnu et skridt mod at standardisere og effektivisere ledelses- og organisationsstrukturen i Norden.

- Ved at knytte Dachsers forretningsområder tættere sammen på alle niveauer kan vi udnytte synergier i produktionen og tilbyde vores kunder transport- og logistikløsninger af høj kvalitet fra én og samme leverandør. Med sin internationale ledelseserfaring vil Kristian Jönsson spille en central rolle i den videre udvikling af regionen.

Integrationen er i gang
Frigoscandia har været et helejet datterselskab af Dachser siden begyndelsen af 2024. Den gradvise integration i Dachsers europæiske netværk for transport af fødevarer – herunder processer og systemer – er i fuld gang. 

Siden starten af 2026 har virksomhedens aktiviteter i Finland og Norge været fuldt ud integreret, og den fulde integration i Danmark er planlagt til at ske senere i år.

- Danmark er et vigtigt logistisk knudepunkt i Norden, og vi ser stærke muligheder for fortsat vækst og ekspansion på dette marked, siger Peter Hut, managing director european logistics & food logistics hos Dachser Denmark. 

Han fortsætter: 

- Ved yderligere at styrke vores vej- og fødevarelogistik og ved fortsat at investere i kvalitet, netværk og kundesamarbejder står vi stærkt, så vi kan understøtte vores kunders fremtidige logistikbehov.

-hawin


16/2 2026