Dagrofa med en ny offensiv strategiKoncernchef i Dagrofa,Tomas Pietrangeli.

Dagrofa med en ny offensiv strategi

Øget fokus på blandt andet lokale danske kvalitetsvarer og nemme måltidsløsninger er en del af fødevarekoncernen Dagrofas nye strategi, som indebærer investeringer på mere end 1,3 mia. kr. over de kommende tre år - bl.a. i opgraderinger af logistikløsninger med mere automation

Dagrofa introducerer en ny treårig vækststrategi ”Gro’27 – vækst på vores måde” med målet om at styrke sin position inden for detail, foodservice og logistik.

Strategien skal gøre virksomheden mere offensiv og skabe vækst gennem en række målrettede investeringer og optimeringer.

Større investeringer skal hæve barren
I strategien ligger, at Dagrofa vil opfattes af danskerne som de bedste på økologi, det lokale og på danske kvalitetsvarer.

Det er samtidig intentionerne at Meny skal være Danmarks stærkeste dagligvarebrand, mens Dagrofa i sin foodserviceforretning vil vinde +2.000 nye kunder blandt de professionelle køkkener.

Planen indebærer en investering på mere end 1,3 mia. kr. over de kommende tre år.

Investeringen er +30 % højere end i den forrige strategiperiode, og den inkluderer både etablering af nye butikker, modernisering af eksisterende butikker og en massiv opgradering af organisationens logistik-setup fx igennem automatisering.

Træffe de modigste beslutninger i fødevarebranchen
- Vi har skabt en solid grobund for vækst og et stærkt fundament gennem de tidligere strategier ”Stærkere Sammen” og ”Fremgang Sammen”.

- Nu er det tid til at gro sammen som virksomhed, som hold og som individer. Vi tror på vækst gennem lokal handlekraft, modige beslutninger og fællesskab, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa, om den nye strategi og fortsætter:

- For at gro frem mod 2027 skal vi bruge noget næring i form af flere investeringer. Derfor skruer vi op i forhold til forrige strategiperiode.

- Vi vil vinde kampen om de nemme måltidsløsninger, blandt andet ved at udnytte vores styrke og kompetencer i både detail og foodservice.

- Vi vil vinde vigtige kategoripositioner i detail. Det vil sige, at vi vil opfattes som de bedste i Danmark inden for blandt andet økologi, frugt og grønt, det lokale og danske kvalitetsvarer.

- Det har vi også sat en fed streg under med købet af Aarstiderne. Det skal blandt andet bidrage til, at Meny fremover anses som det stærkeste brand blandt landets dagligvarekæder.

- Vi skal være endnu mere modige og gå imod strømmen og turde træffe selvstændige, hurtige beslutninger.

- Både i butikken og online vil vi gøre hverdagen nemmere for kunderne, men så sandelig også gøre hverdagen nemmere og indtjeningen højere for vores købmænd.

- Vi vil ganske enkelt styrke Danmarks eneste fællesskab for selvstændige købmænd, fortsætter Tomas Pietrangeli.

Også foodservice-segmentet skal udbygges. Dagrofa vil opjustere sine aktiviteter og har en målsætning om, at +2.000 nye professionelle kunder skal hentes ind ved hjælp af en øget salgsindsats med flere sælgere i foodservice.

Aarstiderne er en vigtig løftestang
Dagrofas opkøb af Aarstiderne er et vigtigt element i Gro ’27.

Aarstiderne skal være løftestang for både detail og foodservice og for koncernens ambitioner om at være de i bedste i Danmark på lokale varer, økologi og højkvalitetsråvarer – specielt på frugt og grønt.

I mere end 25 år har Aarstiderne været frontløbere på økologi og kvalitet, og derfor er de en vigtig del af den nye vækststrategi ”Gro’27”.

Opkøbet af Aarstiderne er fortsat betinget af godkendelse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

”Gro’27 – vækst på vores måde” træder i kraft 2025 og løber til udgangen af 2027. 

-hawin

 

 

 
 
 
6/12 2024
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk