Hannover Messe 2020 er aflyst

Hannover Messe 2020 er aflyst

Hannover-regionen har udstedt et dekret, der forbyder af afholde en af verdens førende messer for industriel teknologi. Frem til afholdelsen af Hannover Messe i april 2021 giver et digitalt informations- og netværkstilbud udstillere og besøgende mulighed for blandt andet udveksling af nyheder om teknologiske nyheder

Coronavirussen hærger i hele verden. Det har nu fået nye konsekvenser for afholdelsen af industri- og teknologimessen Hannover Messe. Oprindeligt skulle den være afholdt i april måned i år. Så blev den flyttet til midten af juli i år, og nu er den så aflyst. Og det er altså udviklingen i udbredelsen af coronavirus og en øget risiko for Covid-19 der ligger bag. Messen er tilbage som Hannover Messe 2021 fra den 12. 16. april 2021.

Omfattende rejsebegrænsninger, forbud mod gruppesamlinger og et forbudsdekret i Hannover-regionen gør det simpelthen umuligt at arrangere og afholde messen. Samtidig påvirker koronakrisen økonomien, og produktionsindustrien og dermed Hannnover Messens kerneklientel, som allerede kæmper med alvorlige konsekvenser af pandemien. Efterspørgsel og salg i tysk industri er faldende, hvilket resulterer i flaskehalse i udbuddet, produktionsstop og reduceret arbejdstid for medarbejderne.

- I betragtning af den dynamiske udvikling omkring Covid-19 og de omfattende begrænsninger i det offentlige og økonomiske liv, kan Hannover Messe ikke finde sted i år, siger Dr. Jochen Köckler, bestyrelsesformand, Deutsche Messe AG.

- Vores udstillere, samarbejdspartnere og hele vores team gjorde alt, hvad de kunne for at få det til at ske, men nu må vi acceptere, at det i 2020 ikke vil være muligt at være vært for verdens vigtigste industrimesse

Det er første gang i Hannover Messes 73-årige historie, at begivenheden ikke finder sted. Arrangørerne vil dog ikke lade showet helt forsvinde.

- Behovet for orientering og udveksling er især vigtig i krisetider. Derfor arbejder vi i øjeblikket intenst med en digital informations- og netværksplatform til Hannover Messe, som vi snart vil åbne for vores kunder, siger Köckler.

Forskellige webbaserede formater giver Hannover Messe, udstillere og besøgende mulighed for at udveksle information om kommende økonomiske politiske udfordringer og teknologiske løsninger. Live streams vil transmittere interaktive ekspertsamtaler, paneldiskussioner og præsentationioner af nogle af de bedste cases over hele verden. Onlineudstillere og produktsøgninger forbedres også, for eksempel med en funktion, der giver besøgende og udstillere mulighed for at kontakte hinanden direkte.

- Vi er overbevist om, at intet kan erstatte direkte kontakt fra person til person, og vi ser allerede frem til tiden efter Corona, siger Köckler.

- Men især i krisetider skal vi være fleksible og handle pragmatisk. Som arrangører af verdens vigtigste industrimesse, ønsker vi at orientere om hvad der rører sig på teknologiområdet for også at kunne opretholde det økonomiske liv under krisen. Det gør vi med vores nye digitale tilbud. 

Thilo Brodtmann, administrerende direktør for Tysklands Association of Mechanical Engineering Industry (VDMA), siger:

- Annullering af Hannover Messe 2020 er en ærgerlig beslutning, men det er den eneste rigtige. Den maskintekniske industri skal nu koncentrere sig om at minimere konsekvenserne af pandemi i egne rækker, så den kan komme på fode igen. I april 2021 vil ingeniørerne være tilbage i Hannover for fuld styrke. 

Wolfgang Weber, formand for ZVEI-bestyrelsen:

- Det faktum, at Hannover Messe 2020 ikke kan være vært, er et bittert tab, men det er den rigtige beslutning. For den elektriske industri er messen udstillingsvinduet for verden, som desværre forbliver lukket i år. Så vores virksomheder vil bruge tiden indtil 2021 til på at få styr på de betydelige konsekvenser af Coronaen. Næste år vil de derefter præsentere de nyeste produkter og løsninger til industri 4.0 og fremtidens energisystemer.

-hawin

27/3 2020
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk