Scan Global Logistics indgår strategisk kontrakt med ForsvaretGlobal CCO & COO, Mads Drejer og Major Stiwi Serup Ingersvang, Chef for Kapacitetscenter Transport giver hånd på aftalen.

Scan Global Logistics indgår strategisk kontrakt med Forsvaret

Udvalgt blandt flere førende, internationale transportvirksomheder har Scan Global Logistics (SGL) vundet udbuddet fra FMI (Forsvarsministeriets materiel- og indkøbsstyrelse) om at varetage Forsvarets transport- og logistikopgaver de næste syv år. Aftalen til en værdi af 1.8 milliarder kroner markerer endnu en milepæl i den globale vækst for den fremadstormende logistikvirksomhed med danske rødder

Det strategiske samarbejde med Forsvaret har effekt fra 1. december 2021. Kontrakten indeholder aftale om civiltransport i forbindelse med Forsvarets øvelser og internationale missioner inklusiv transportløsninger for Arktisk Kommando.

Efter en omfattende udbudsproces vandt SGL på både den tekniske og prismæssige evaluering i konkurrence med en lang række globale transport- og logistik virksomheder.

- I udbuddet var det vigtigt at vælge en stærk, udviklingsparat og stabil samarbejdspartner, og vi ser frem til sammen med SGL at udvikle de rigtige metoder og løsninger, der modsvarer Forsvarets særlige behov, udtaler major Stiwi Serup Ingersvang, Chef for Kapacitetscenter Transport.

Global rammeaftale
Rammeaftalen er en af Danmarks største offentlige rammeaftaler og varetages af JMTO (Joint Movement and Transportation Organisation), som koordinerer Forsvarets nationale og internationale transportbehov.

Mads Drejer, Global COO & CCO, uddyber hvilken afgørende rolle SGL’s mangeårige erfaring spiller i forhold til den globale aftale:

- Det er en overordentligt betydelig og strategisk vigtig aftale for os, og vi er stolte over at stå tilbage som vinder af udbuddet i FMI’s lange og professionelle proces. Resultatet understreger vores stærke kompetencer og agile tilgang til at levere komplekse og kritiske transportløsninger.

- Vores mere end 45 års erfaring med at løse logistikopgaver for bl.a. FN til nogle af verdens mest svært tilgængelige og konfliktfyldte områder giver os en klar fordel. Vi glæder os til at håndtere opgaven for Forsvaret, uanset hvor i verden, den skal løses.

Fuldt fokus fra starten
Koordinering og effektuering af Forsvarets globale transporter kræver specielle sikkerhedsgodkendelser og procedurer lokalt og globalt.

Derfor er dialogen allerede i gang med Forsvaret og et team dedikeret udelukkende til projektledelse, planlægning og eksekvering af de kommende transporter er ved at blive bemandet og etableret.

Alene i 2021 har SGL foretaget syv opkøb som led i deres ambitiøse ekspansionsstrategi og åbnet tre kontorer inden for den sidste måned.

Som godkendt leverandør for Forsvaret får virksomheden endnu et strategisk ben til at understøtte deres vækstplaner.

-hawin

5/11 2021
  • Europa får verdens største lodret-betjente robotlager

    Europa får verdens største lodret-betjente robotlager

    logistikloesninger ›Hai Robotics leverer system med over 1500 robotter, der kan håndtere 24.000 kasser i timen til et e-handelsdistributionscenter for en ikke navngivet modekæde
  • Bred udvikling inden for transport og logistik

    Bred udvikling inden for transport og logistik

    logistikloesninger ›Flere arbejdsopgaver automatiseres, eksisterende data anvendes på nye måder, og AI integreres i stadig flere dele af det daglige logistikarbejde. Den 6. til 8. oktober viste Descartes årets udvikling på sin event Innovation Forum i Chicago
  • Salling Group køber Proshop og styrker e-handelsplatform

    Salling Group køber Proshop og styrker e-handelsplatform

    logistikloesninger ›En højeffektiv logistikplatform og stærke kompetencer inden for e-handel, teknologiprodukter er blandt gevinsterne ved opkøbet for Sallingkoncernen
  • Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen

    Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen

    logistikloesninger ›DI og 3F præsenterer fem fremtidsscenarier i en ny rapport, der skal ruste transport- og logistikbranchen til den teknologiske udvikling frem mod 2024
  • AI-baseret IDM til hurtigere told- og transportprocesser

    AI-baseret IDM til hurtigere told- og transportprocesser

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM. De hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere at udarbejde toldangivelser og oprette og håndtere forsendelser
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031