Stor bøde for vildledende klimaudsagn

Stor bøde for vildledende klimaudsagn

Royal Unibrew blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for at markedsføre Egekildevand med udsagn om CO2-neutralitet på emballagen uden samtidig at oplyse på emballagen, at CO2-neutraliteten delvist blev opnået ved klimakompensation. Nu har drikkevareproducenten accepteret at betale en bøde på fire millioner kroner for vildledende markedsføring\r\n

Royal Unibrew har accepteret at betale en bøde på fire millioner kroner for at overtræde markedsføringsloven i perioden fra 2022 til 2024 ved at markedsføre Egekildevand med vildledende udsagn om CO2-neutralitet.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse. 

Heri hedder det, at den vildledende markedsføring gjorde sig gældende på en nu udskiftet emballage på Royal Unibrews Egekildedåser, hvor udsagnene ”CO2 klima-neutral” og ”Egekilde er CO2-neutral. Verificeret af COWI” fremgik efterfulgt af et link til en hjemmeside.

Ligeledes på Egekildeflasker af både glas og plastik fremgik udsagnene på en nu udskiftet emballage med teksten ”CO2-neutral” på kapslen/låget og ”Klimaneutral – CO2-neutral – verificeret af COWI” på siden af flaskerne med henvisning til et link.

Royal Unibrew har oplyst, at de årligt har fået udført beregninger over CO2-aftrykket for hvert Egekilde-produkt, og at de har implementeret en række CO2-reducerende tiltag.

Det resterende CO2-aftryk er derefter kompenseret ved køb af klimakreditter i projekter vedrørende opstilling af vindmøller. Forbrugerombudsmanden har ikke taget stilling til, om Royal Unibrew kan dokumentere, at der gennem egne reduktioner og kompensation er opnået CO2-neutralitet ved Egekildevandet.

Uanset om det er muligt at dokumentere en reel og tilstrækkelig CO2-kompensation eller ej, er det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse en væsentlig oplysning for forbrugerne at få at vide, at CO2-neutraliteten ved det markedsførte produkt skyldes (delvis) kompensation.

Dette skyldes, at køb af kreditter i klimakompenserende projekter ikke gør det markedsførte produkt mindre klimabelastende. Oplysningen om kompensation skal fremgå sammen med udsagnet om CO2-neutralitet.

Da forbrugerne ikke fik oplysningen om kompensation samtidig med udsagnet om CO2-neutralitet på emballagen, er det Forbrugerombudsmandens vurdering, at udsagnet om CO2-neutralitet allerede af den grund var egnet til at give forbrugerne et vildledende indtryk af Egekildevandets klimabelastning.

Forbrugerombudsmanden tog sagen op til behandling på baggrund af en klage fra Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger:

- Hvis det fremgår på et produkt, at det er CO2-neutralt, så skal det være klart og tydeligt for forbrugerne, hvis neutraliteten er opnået gennem klimakompensation.

- Hvis ikke oplysningen fremgår, så er udsagnet om CO2-neutralitet allerede af den grund vildledende og dermed en overtrædelse af markedsføringsloven.

-hawin

Lovgrundlag:
Ifølge markedsføringslovens § 5 må markedsføring ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde kunne vildlede forbrugerne, uanset om oplysningerne i markedsføringen er faktuelt korrekte.

Ifølge markedsføringslovens § 6 må virksomheder ikke udelade eller skjule væsentlige oplysninger i markedsføringen eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Hvis vildledningen egner sig til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, jf. markedsføringslovens § 8, kan den erhvervsdrivende straffes med bøde, jf. markedsføringslovens § 37, stk. 3.

Ifølge markedsføringslovens § 13, skal den erhvervsdrivende kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.

Ifølge markedsføringslovens § 37, stk. 6, skal der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes omsætning. Bødemodellen er nærmere uddybet i forarbejderne til lovændringen, der indsatte bestemmelsen med virkning fra 1. januar 2022. Den nye bødemodel skulle medføre en skærpelse af bødeniveauet for markedsføringsretlige overtrædelser. Virksomheder er inddelt efter omsætning, og under hver omsætningskategori ses et bødespænd for henholdsvis nedsat bødeniveau, normalt bødeniveau og forhøjet bødeniveau.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

19/6 2025
  • Europa får verdens største lodret-betjente robotlager

    Europa får verdens største lodret-betjente robotlager

    logistikloesninger ›Hai Robotics leverer system med over 1500 robotter, der kan håndtere 24.000 kasser i timen til et e-handelsdistributionscenter for en ikke navngivet modekæde
  • Bred udvikling inden for transport og logistik

    Bred udvikling inden for transport og logistik

    logistikloesninger ›Flere arbejdsopgaver automatiseres, eksisterende data anvendes på nye måder, og AI integreres i stadig flere dele af det daglige logistikarbejde. Den 6. til 8. oktober viste Descartes årets udvikling på sin event Innovation Forum i Chicago
  • Salling Group køber Proshop og styrker e-handelsplatform

    Salling Group køber Proshop og styrker e-handelsplatform

    logistikloesninger ›En højeffektiv logistikplatform og stærke kompetencer inden for e-handel, teknologiprodukter er blandt gevinsterne ved opkøbet for Sallingkoncernen
  • Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen

    Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen

    logistikloesninger ›DI og 3F præsenterer fem fremtidsscenarier i en ny rapport, der skal ruste transport- og logistikbranchen til den teknologiske udvikling frem mod 2024
  • AI-baseret IDM til hurtigere told- og transportprocesser

    AI-baseret IDM til hurtigere told- og transportprocesser

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM. De hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere at udarbejde toldangivelser og oprette og håndtere forsendelser
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031