Digital flådestyring er nøgleordet

Digital flådestyring er nøgleordet

I 2026 vil der være fokus på omkostningsstyring, hvis man er flådeejer i Danmark. Det forudser Webfleet, som er Bridgestones flådestyringsplatform

Stigende omkostninger, pres på marginerne og voksende regulatoriske krav kommer til at præge året for flådeejere i hele Europa, og det samme gælder for flådeejere i Danmark og Norden.

Sådan lyder fremtidsudsigterne fra dækproducenten Bridgestone. Producentens flådestyringsplatform, Webfleet forudser derfor, at der i 2026 i stigende grad kommer på omkostningsstyring, hvis man er flådeejer i Danmark. 

Transparens og dataindsigt er, ifølge dækproducentens flådestyringsplatform, forudsætningen for enhver ordentlig kontrol med omkostningerne, og det gælder for alle vognmænd, store som små. 

- Det vigtigste er at få indblik i, hvad der faktisk sker i vognparken, siger Wolfgang Schmid, head of central region hos Webfleet. 

Det er først, når vognmanden har komplet indblik i alle ture, stilstandstider og anvendelsesmønstre, at man får kontrol over sine driftsomkostninger. 

- Uden data er der alt for meget, man ikke ved - for eksempel hvor ofte vognen er på farten, eller hvor længe den står stille ude hos kunden, lyder det videre fra Wolfgang Schmid. 

Driftsmæssig gennemsigtighed via digitale data, "predictive maintenance" og automatiserede processer får endnu større betydning end tidligere, fordi de har direkte indflydelse på driftsomkostninger og effektivitet.

Digitalisering baner vejen
Digitalisering udvikler sig dermed fra at være ren IT-snak til at være en central faktor i bedre drift og bedre økonomi, hedder det i Bridgestone og Webfleets forudsigelser.

Har man allerede digitale løsninger installeret, der indsamler data fra vognparken, får man masser af merværdi, hvis man også forstår at integrere de data, der kommer ind, med vognmandsvirksomhedens øvrige processer.

Det gælder blandt andet disponering, vedligeholdelse, controlling og indkøb. Her undgår vognmanden huller i sine data og kan reducere manuelle arbejdsgange på kontoret. 

I stedet for at have f.eks. sit økonomisystem som en isoleret silo af data og processer, kan vognmanden få masser af udbytte af integrerede platforme, som automatisk stiller information til rådighed dér, hvor den er nødvendig.

Evner man at kombinere dataindsamling med integration med de andre digitale systemer i virksomheden, får vognmanden målbare effekter: lavere Total Cost of Ownership (TCO), færre uplanlagte driftsstop, mere effektiv planlægning af indsatser samt højere produktivitet for køretøjer og medarbejdere.

Bump på vejen i elektrificeringen
Bæredygtighed forbliver også et centralt tema i flådestyring. Hvis vognen ikke kører unødvendige kilometer, reducerer man også spildet af ressourcer.

- Den kilometer, du ikke kører, er den mest miljøbevidste, siger Wolfgang Schmid.

Digital rute- og indsatsplanlægning hjælper med at undgå køer, reducere tomkørsel og udnytte køretøjer mere effektivt. I den sammenhæng – men også ud fra økonomiske hensyn – er elektrificering af flåder fortsat et vigtigt tema. 

- Det er ikke nok blot at skifte fra diesel- til eldrift. Infrastrukturen afgør, om elektromobilitet kan betale sig. Det største besparelsespotentiale ligger i depotopladning frem for i det offentlige ladenet, understreger Schmid.

Det tager tid at opbygge sine egne ladefaciliteter i øjeblikket – også på grund af den stigende efterspørgsel. Manglende ladeinfrastruktur, høje anskaffelsesomkostninger og en tilbageholdende investeringsvillighed bremser dog fortsat omstillingen.

Bridgestones og Webfleets analyse af problemstillingerne slår fast, at det er blandt andet årsagen til, at mange virksomheder satser på at bruge eksisterende køretøjer i længere tid.

Datadrevet vedligeholdelse
Med en vognpark, der stiger i alder, bliver reparation og vedligehold noget der kan belaste driftsøkonomien - medmindre det bliver gjort datadrevent.

Derfor er "Predictive Maintenance" et nøglebegreb. Ved at analysere køretøjs- og driftsdata samt anvende AI kan vedligeholdelsesbehov identificeres tidligt og planlægges målrettet. 

- Vedligeholdelse koster penge. En unødvendig reparation skaber driftsstop, mens en for sent udført vedligeholdelse kan blive endnu dyrere, forklarer Schmid. 

Målet er at ramme det optimale tidspunkt og sikre køretøjernes tilgængelighed. Automatiseret vedligeholdelsesplanlægning, digital skadehåndtering og problemfri dataudveksling mellem systemer aflaster disponenter og sænker de administrative omkostninger.

Bedre kørselsadfærd
Ifølge Schmid påvirker digitale flådeløsninger omkostningssituationen målbart. 

- Når det gælder kørselsadfærd, kan der opnås besparelser på otte til ti procent, siger han.

Samtidig får disponenter og chauffører fordel af tydeligere processer og mindre belastning. 

- Når rutinearbejde bliver fortid, og planlægningen bliver mere pålidelig, stiger tilfredsheden, siger Schmid.

For mange virksomheder bliver digitalisering dermed en afgørende faktor for effektivitet, omkostningskontrol og konkurrenceevne på arbejdsmarkedet og i flådestyringen i 2026.

-hawin

20/1 2026
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    transport ›Med integrationen får de danske kunder til bl.a. Sellpys secondhand-varer mulighed for at vælge Instabox til afhentning i en pakkeboks
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller