Leman udvider og åbner i MexicoLeman åbner snart sit nye kontor i Mexico. Her er det hovedsædet i Greve.

Leman udvider og åbner i Mexico

Den globale transport- og logistikvirksomhed Leman, der har hovedkontor i Greve syd for København, slår nu dørene op i endnu et land. Denne gang er det i Mexico, og virksomheden oplyser, at det primært er for at imødekomme en udvikling i markedet og for at styrke Lemans muligheder på de amerikanske kontinenter

Når dørene åbnes til Leman Mexico mandag den 28. august, bliver det virksomhedens 37. internationale kontor. Kontoret ligger i millionbyen Querétaro 200 kilometer nordvest for hovedstaden Mexico City.

Hos Leman begrundes udvidelsen til Mexico med den udvikling, som Mexico gennemgår i disse år:

- Mexico er af flere årsager et enormt interessant land for os som speditører. Med 130 millioner indbyggere og dermed forbrugere er Mexico en blomstrende økonomi og dermed et voksende og vigtigere marked, og derudover vil det styrke vores forretning i USA, da der er mange synergier mellem de to store lande, forklarer Bo Lindberg Andersen, der er Group CEO i Leman.

Direktøren forklarer videre, at der er et stort potentiale, især på grund af nearshoring forårsaget af den geopolitiske situation og den forstyrrelse i forsyningskæden, som markedet har set i de seneste år.

Bo Lindberg Andersen, Group CEO i Leman.

En del af produktionen af varer forventes således at flytte fra Asien til f.eks. Mexico.

- Mexico er den 11. største økonomi i verden, med en betydelig udenrigshandel og betydeligt vækstpotentiale, specielt for crossborder-handel til og fra USA, og Mexicos udenrigshandel vil drage fordel af den globale tendens til nearshoring, understreger Bo Lindberg Andersen.

Nye fodaftryk på nøglemarkederne
Til at lede Lemans aktiviteter har Leman ansat Carlos Alatorre, en meget erfaren landechef med bred erfaring fra branchen.

Han kommer til at stå i spidsen for Lemans nyeste del af planen om at investere sig til større markedsandele via stærkere tilstedeværelse.

- Vores plan er et strategisk valg, da vi fortsætter med at udvide vores fodaftryk på nogle af nøglemarkederne. Vi ønsker at være der, hvor vores hovedkunder er for fortsat at betjene dem på Leman-måden, som er den tætte og personlige måde.

- Dette giver os en mulighed for at udvikle og udvide vores forretning til gavn for den globale Leman-organisation, og det kommer vores kunder også til at drage nytte af. Vi får ganske enkelt flere muskler, afslutter Bo Lindberg Andersen.

Leman fremlagde i foråret virksomhedens bedste årsresultat nogensinde og har siden meldt ud, at strategien er at investere overskuddet i endnu bedre repræsentation i kernemarkederne Europa, Nordamerika og Asien.

-hawin

 

28/8 2023
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over
  • Optikere fraråder gule briller til natkørsel

    Optikere fraråder gule briller til natkørsel

    transport ›Forskningen viser, at gule glas ikke forbedrer synet bag rattet ved kørsel i mørke. Derfor fraråder optikerkæden Nyt Syn nu gule glas, inden vintertiden sender flere bilister ud på mørke veje.
  • Stena AB-koncernen vil købe Color Line

    Stena AB-koncernen vil købe Color Line

    transport ›Med transaktionen vil den svenske ejer af Stena Line forene to rederier, der supplerer hinanden inden for europæisk passager- og godstrafik og skabe merværdi og fordele for begge selskabers kunder
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    transport ›Med integrationen får de danske kunder til bl.a. Sellpys secondhand-varer mulighed for at vælge Instabox til afhentning i en pakkeboks